Giv trampolinen et tjek: Børnene risikerer at komme til skade

Påsken står for døren. Det betyder, at mange danske børnefamilier gør haven forårsklar. Men en lang vinter med kraftig blæst og frost sætter ikke kun sit præg på blomsterbedene. Også havetrampolinen har brug for en opfriskning efter vinterdvalen.
En undersøgelse foretaget af Epinion for Børneulykkesfonden viser, at mere end 50 procent af forældrene lader trampolinen stå uden for året rundt. Netop derfor har trampolinen brug for en kærlig hånd, før de små poder går i gang med hopperiet, så man undgår ulykker.
Desværre tjekker hver fjerde familie trampolinen sjældnere end en gang om året – eller også tjekker de den slet ikke.
”Trampolinen er et fantastisk redskab til at få børn i bevægelse, men det er vigtigt at forholdene på og omkring trampolinen er i orden. Vi skal undgå de slemme ulykker, som blandt andet skyldes en beskadiget trampolin. Følg derfor guiden til et sikkerhedstjek og lær børnene de fem trampolinråd at kende,” siger Generalsekretær for Børneulykkesfonden, Henriette Madsen.
Tjek trampolinen flere gange
En god tommelfingerregel er at give trampolinen et grundigt tjek, før den tages i brug efter vinteren, og at man derefter tjekker den med et par måneders mellemrum i løbet af sæsonen.
”Det er også vigtigt at huske at sikre trampolinen, hvis det bliver stormvejr i løbet af sæsonen, så den ikke flyver væk og gør skade på personer eller ejendom. Man kan med fordel også tjekke skruer, kantpuder, samlinger og så videre på trampolinen efter stormvejr,” siger kontorchef for Center for Markedsovervågning hos Sikkerhedsstyrelsen, Nicoline Zederkof Jensen.
Det er ligeledes en god ide at sørge for, at trampolinen står på et jævnt og vandret underlag, hvis trampolinen ikke er gravet ned i jorden.
Sådan giver du trampolinen et sikkerhedstjek
- Sørg for, at skruer og kantpuden er sikkert monteret.
- Tjek, at samlingerne og benene sidder ordentligt fast.
- Skift rustne fjedre.
- Tjek, at dugen er uden huller og revner.
- Tjek trampolinens omgivelser. Er der god plads over og rundt om trampolinen?
- Undersøg, om underlaget er jævnt og blødt, fx græs.
5 gode trampolinråd
- Hop altid én ad gangen
- Brug sikkerhedsnettet
- Slå aldrig saltomortaler
- Børn under seks år skal have en voksen med ved trampolinen
- Husk jævnligt at give trampolinen et sikkerhedstjek
Tal fra Epinion-undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Epinion på vegne af Børneulykkesfonden. Undersøgelsen er gennemført på baggrund af i alt 1.031 gennemførte interview med forældre med hjemmeboende børn under 16 år. Interviewene er gennemført i februar 2018.
Håndtering af trampolinen:
- 43 % af de adspurgte pakker trampolinen ned, når udendørssæsonen er ovre.
- 33 % af de adspurgte lader trampolinen stå ude hele året.
- 16 % af de adspurgte lader trampolinen stå ude, men fastgør den, så den ikke blæser væk
- 5 % af de adspurgte lader trampolinen stå ude, men tager nettet af og lægger det indenfor.
Sikkerhedstjek af trampolin:
- 41 % af de adspurgte sikkerhedstjekker trampolinen hvert halve år
- 36 % af de adspurgte sikkerhedstjekker trampolinen én gang om året
23 % af de adspurgte sikkerhedstjekker hvert andet år eller sjældnere eller aldrig.
Kontakter
For yderligere information, kontakt venligst:
Marie Bødtker
PR- og Kommunikationsansvarlig hos Børneulykkesfonden
Tlf.: 30 37 85 10
@: marie@borneulykkesfonden.dk
Ninna Andreasen
Pressekonsulent hos Sikkerhedsstyrelsen
Tlf.: 25 43 16 78
@: nia@sik.dk
Helen Amundsen
Seniorrådgiver hos Forbrugerrådet Tænk
Tlf.: 27 15 74 31
@: ha@fbr.dk
Billeder
Information om Sikkerhedsstyrelsen
Om Børneulykkesfonden
Ulykker udgør et af de største sundhedsmæssige problemer for børn. Ulykker er ikke blot den hyppigste dødsårsag blandt børn i alderen 1-19 år, men også årsag til mange skadestuebesøg, konsultationer hos egen læge og sygehusindlæggelser. Hvert år kommer ca. 150.000 børn under 15 år ud for en ulykke og må en tur på skadestuen.
Børneulykkesfonden arbejder for at skabe sikre rammer for danske børn i hjemmet, i trafikken og til sport/fritidsaktiviteter uden at gå på kompromis med børnenes leg, kreativitet og fysiske udfoldelse. Læs mere på www.børneulykkesfonden.dk
Om Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har ansvaret for teknisk sikkerhed i Danmark. Arbejdsområderne er el, vvs og forbrugerprodukter, hvor styrelsen fører tilsyn og laver markedsovervågning.
Få gode råd til en sikker hverdag på Sikkerhedsstyrelsens Facebookside: https://www.facebook.com/Sikkerhedsstyrelsen/
Om Forbrugerrådet Tænk
Forbrugerrådet Tænk er en uafhængig medlemsorganisation, der arbejder for et Danmark, hvor alle forbrugere kan træffe et trygt valg. Forbrugerrådet Tænk har mere end 78000 personlige medlemmer og 29 medlemsorganisationer og udgiver blandt andet magasinerne Forbrugerrådet Tænk og Forbrugerrådet Tænk Penge. Læs mere på https://taenk.dk/
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Salg af puff bars på sociale medier: over 200 salgsannoncer er afsløret1.4.2025 12:46:33 CEST | Pressemeddelelse
Siden årsskiftet har Sikkerhedsstyrelsen krævet mere end 200 salgsopslag på sociale medier fjernet på grund af salg af ulovlige e-cigaretter. Tendensen er stigende, og derfor opfordrer Sikkerhedsstyrelsen forældre til at være opmærksomme på børn og unges køb af ulovlige e-cigaretter på Facebook, Snapchat, Instagram og andre sociale medier.
Nye aldersgrænser for salg af alkohol til 16-17-årige: Gælder fra 1. april 202520.3.2025 10:31:48 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. april 2025 sænkes alkoholgrænsen, når der sælges alkohol til 16-17-årige. De nye grænser betyder, at der ikke længere må sælges drikkevarer med mere end 6 procent alkohol til unge under 18 år. Der er desuden krav til korrekt skiltning på salgsstederne.
Mere end 480 virksomheder er nu autoriseret til at nedrive asbest31.1.2025 11:02:36 CET | Pressemeddelelse
Autorisation blev 1. januar 2025 et krav for virksomheder, der arbejder med nedrivning af asbest. Privatpersoner må fx ikke længere selv fjerne et gammelt asbest-tag, og når du får et håndværksfirma til at udføre arbejdet, så husk at tjekke i autorisationsregistret hos Sikkerhedsstyrelsen, at firmaet har autorisationen i orden.
Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed øger fokus på den grønne omstilling23.1.2025 09:51:04 CET | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling af energisektoren i Danmark foregår i et hastigt tempo, og det kræver stadigt nye politiske og lovmæssige tiltag, for at omstillingen kan ske sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Dermed er der også brug for rådgivning og faglig sparring for erhvervsministeren. Det er baggrunden for, at Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed fra 1. januar 2025 får en ny sammensætning og fremover skal have fokus på at løfte de konkrete og komplekse rådgivningsopgaver, som samtiden måtte kræve.
Sikkerhedsstyrelsens unge kontrolkøbere afslører ulovligt salg til hver tredje mindreårig21.1.2025 08:29:53 CET | Pressemeddelelse
De sidste seks måneder har Sikkerhedsstyrelsen foretaget mere end 1000 kontroller med unge kontrolkøbere, som et nyt led i styrelsens tilsyn med alderskontrol i fysiske butikker. Efter et halvt års kontrol konstaterer Sikkerhedsstyrelsen fortsat ulovligt salg i mere end hver tredje butik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum