
Mobil bredbånd der dækker hvor andre giver op
De fleste mennesker med mobilt bredbånd har efterhånden prøvet den frustrerende oplevelse at miste deres forbindelse, hvis de befinder sig i udkantsområderne. De trængsler er nu forbi, for med Net 1 er danskerne sikret internet – uanset, hvor i landet man befinder sig.
Ice-net der ejes af Energi Midt og Acces Industries skifter i morgen navn til Net 1 og sætter samtidig markant fokus på de danske kunder. Net 1 udnytter som de eneste 450 MHz frekvensen og dækker 98 % af Danmark.
”Vi bruger det velkendte 3G net, men har vores egne master og bruger en helt anden teknologi med meget længere rækkevidde”, siger administrerende direktør i Net 1 Andreas Kinell.
”Vi garanterer stabilt bredbånd de steder, hvor man indtil i dag havde problemer med dækning og sikre forbindelser. Vi dækker 98 procent af Danmark og giver ganske enkelt pengene tilbage, hvis der ikke er dækning hvor kunderne har brug for netforbindelse”, tilføjer Andreas Kinell.
Den stærke dækning betyder ligeledes, at Net 1’s mobile bredbånd rækker langt ud i havet og derfor også kan bruges på for eksempel private både og færger. Net 1 er allerede etableret i Sverige og Norge, hvor virksomheden har erobret massive dele af markedet.
”Vi har stor succes i Sverige og Norge, både blandt erhvervs og privatkunder, og ved derfor hvordan vi kan dække disse områder for vores kunder. Vores analyser viser, at der er et kæmpe potentiale i markedet,” vurderer Andreas Kinell.
Net 1’s bredbånd er bygget med moderne 3G-teknologi og det nye og moderne netværk er baseret på den nyeste mobile teknologi, der anvendes i både Asien og USA.
Konceptet er ganske enkelt: Man tilslutter en router til en stikkontakt i hjemmet, eller et 12 wolts stik i bil, campingvogn eller båd. Routeren forbindes trådløst med PCen og derefter er man på nettet – med lynhurtig hastighed.
Net 1 har en ambitiøs vækststrategi og forventer at udbygge antallet af kunder og samtidig opgraderere opgradere de eksisterende master.
For yderligere oplysninger kontakt: Administrerende direktør Andreas Kinell 88 96 94 54
Billeder

Information om NET 1
Følg pressemeddelelser fra NET 1
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NET 1
Skærpet konkurrence på bredbånd1.9.2010 12:54:22 CEST | Pressemeddelelse
Net 1 overhaler fra første dag på det danske marked de mange forsøg på at levere bredbånd til udkantsområder
Danmarks grønne mobilnet ICE.NET får ny ejer3.4.2009 11:30:14 CEST | Pressemeddelelse
Det midtjyske el- og bredbåndsselskab EnergiMidt, der hidtil har været medejer af ICE.NET Danmark, har nu overtaget det fulde ejerskab.
Det grønne, danske mobilselskab ICE.NET Danmark er ikke berørt af konkurs i søsterselskab.20.2.2009 11:20:05 CET | Pressemeddelelse
ICE.NET i Danmark forsætter uændret, trods konkursen i ICE.NET i Norge i dag den 20. februar. Nye investorer står klar til at drive bredbåndsnettet i Norge videre, så den skandinaviske model for grønt mobilbredbånd forsætter med at dække alle hjørner af Skandinavien.
Det grønne mobilselskab ice.net tilbyder nu billig telefoni 28.1.2009 13:15:18 CET | Pressemeddelelse
ice.net har realiseret et landsdækkende mobilnet med minimal CO2 udledningen og maksimal bredbåndsdækning tilbyder nu billig JustTalk.dk-telefoni i Danmark
Miljøet i højsædet hos den danske mobiloperatør ICE.NET.7.1.2009 13:15:21 CET | Pressemeddelelse
ICE.NET har realiseret et landsdækkende mobilnet med minimal CO2 udledningen og maksimal dækning.