Danmarks grønne mobilnet ICE.NET får ny ejer
Nordisk Mobiltelefon Danmark A/S er under brandet ICE.NET hidtil indgået som et datterselskab i det svenske selskab Nordisk Mobiltelefon AB i, der siden etableringen i 2003 har forfulgt en ekspansiv plan om at udbygge et grønt mobiltilbud som dækkede ud i alle hjørner af Skandinavien baseret på den amerikanske CDMA 2000 teknologi.
Den stærke ekspansion har betydet at specielt selskaberne i Norge og Sverige har haft behov for yderligere kapital til sikring af den fortsatte drift og videre ekspansion, hvilket har været svært pga. finanskrisen. Som udløber heraf blev det svenske og norske selskab i februar overtaget af det amerikanske selskab Access Industries, og med EnergiMidts køb af det danske ICE.NET selskab er der nu også sikret en løsning for den danske del af forretningen.
Om købet udtaler EnergiMidts adm. direktør Holger Blok: ”Vores interesse i ICE.NET Danmark har taget udgangspunkt i, at vi betragter mobilbredbånd som et godt supplement til fiberbredbånd ligesom vi naturligvis er opmærksomme på, at der er et væsentligt markedspotentiale i Danmark blandt kunder, der har behov for en mobil løsning. CDMA sendenettet udmærker sig bl.a. ved, at vi med ganske få sendemaster har kunnet etablere en særdeles høj dækning i Danmark og i Skandinavien med god båndbredde. Bl.a. som en følge heraf er CDMA sendenettet samtidig i høj grad en ”grøn” teknologiplatform med et meget lavt elforbrug og dermed CO2 udledning i forhold til andre sendenet”.
ICE.NET Danmarks adm. direktør Erik Hornung glæder sig også over det nye ejerskab: ”Med EnergiMidt har vi fået en visionær og velkonsolideret ny ejer, og vi ser naturligvis frem til med dette solide grundlag at kunne fortsætte den videre drift og udbygning. Vi har i øjeblikket små 5.000 danske kunder fordelt på bredbånd og telefoni, og vi ser blandt andet på grund af finanskrisen gode muligheder for at udbygge kundekredsen, da vi satser på dels at have den bedste dækning dels at tilbyde mobiltjenesterne til attraktive priser og uden roaming i alle hjørner af Skandinavien . Vores grønne teknologiplatform er yderligere en stærk konkurrenceparameter, som vi forventer, vil bidrage til efterspørgslen.
_______________________________________________________________________
Yderligere info :
Adm. direktør, ICE.NET i Danmark, Erik Hornung, tel. 61608848, mail: erik.hornung@nordiskmobil.dk
Adm. direktør, EnergiMidt, Holger Blok, tel. 87228700, mobil.40448704, mail : hbl@energimidt.dk
EnergiMidt
er det lokale og kundeejede energi- og bredbåndsselskab for 176.000 kunder i det midtjyske område. På elområdet er det vores fornemste opgave, at sikre en stabil elforsyning, konkurrencedygtige elpriser og yde optimal service for vore kunder.
Samtidig er vi gennem vores FiberBredbåndsnet godt på vej til at blive midtjydernes foretrukne valg inden for bredbåndsbaseret kommunikation og underholdning.
Med FiberBredbånd får alle kunder mulighed for et væld af bredbåndsydelser som lynhurtigt internet, spændende nye TV-kanaler og attraktive telefonitilbud. Alt sammen via én fremtidssikret bredbåndsforbindelse, som kan øges efter behov, f.eks. helt op til 100Mbit/s.
I EnergiMidt er vi desuden meget aktive indenfor energirådgivning, elinstallation, alternative varmeløsninger samt solvarme- og solcelleanlæg.
ICE.NET er den fælles betegnelse for Nordisk Mobiltelefons IT- og teletjenester i Skandinavien og dele af Nordeuropa. ICE.NET aktiviteterne i Danmark varetages af Nordisk Mobiltelefon Danmark A/S, der altså er selskabets juridiske navn, mens markedsføringen sker under brandet ICE.Net. ICE.NET har i Danmark 5.000 kunder, i Sverige 22.000 kunder og i Norge 35.000 kunder.
Selskabets anvendte teknologi – CDMA 2000 er relativt ny i Norden, men er samtidigt en gennemprøvet 3. Generations teknologi, som på verdensplan anvendes af over 450 millioner brugere. Se mere om det danske selskab på ICE-NET.dk
Information om NET 1
Følg pressemeddelelser fra NET 1
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NET 1
Skærpet konkurrence på bredbånd1.9.2010 12:54:22 CEST | Pressemeddelelse
Net 1 overhaler fra første dag på det danske marked de mange forsøg på at levere bredbånd til udkantsområder
Mobil bredbånd der dækker hvor andre giver op31.8.2010 10:04:22 CEST | Pressemeddelelse
Net 1 garanterer med få master mobilt bredbånd, ikke bare i byerne men også i sommerhuset, på færgen, på båden og i udkantsområderne.
Det grønne, danske mobilselskab ICE.NET Danmark er ikke berørt af konkurs i søsterselskab.20.2.2009 11:20:05 CET | Pressemeddelelse
ICE.NET i Danmark forsætter uændret, trods konkursen i ICE.NET i Norge i dag den 20. februar. Nye investorer står klar til at drive bredbåndsnettet i Norge videre, så den skandinaviske model for grønt mobilbredbånd forsætter med at dække alle hjørner af Skandinavien.
Det grønne mobilselskab ice.net tilbyder nu billig telefoni 28.1.2009 13:15:18 CET | Pressemeddelelse
ice.net har realiseret et landsdækkende mobilnet med minimal CO2 udledningen og maksimal bredbåndsdækning tilbyder nu billig JustTalk.dk-telefoni i Danmark
Miljøet i højsædet hos den danske mobiloperatør ICE.NET.7.1.2009 13:15:21 CET | Pressemeddelelse
ICE.NET har realiseret et landsdækkende mobilnet med minimal CO2 udledningen og maksimal dækning.