Compass Group

Flot årsregnskab fra service gigant

Del
På trods af et udfordrende økonomisk miljø har verdens største catering & support service virksomhed Compass Group i det netop afsluttede årsregnskab leveret et flot resultat med en omsætning på kr. 127,5 milliarder svarende til en underliggende organisk vækst på +3,2 %. På resultatsiden blev der sat ny rekord med et resultat på kr. 8,8 milliarder svarende til en driftsmargin på 6,9 %.


I Danmark omsætter Compass Group for kr. 1,9 milliarder efter nyerhvervelsen af IDA SERVICE,
som løfter Compass Group Danmark ind i 2011 med ambitionen om, ikke kun at være markedsledende inden for drift af personalerestauranter, men også inden for rengøring og facility management.

Jesper Busk, adm. direktør for Compass Group Danmark, udtaler "Det er et fantastisk afsæt for vores selskab, der med sammenlægningen med servicevirksomheden IDA SERVICE nu tæller 4.000 dygtige medarbejdere. Vi har et stærkt springbræt til at tilbyde nuværende og nye kunder bredere og bedre serviceløsninger. Vores personalerestauranter er kendt for at være stærke inden for koncepter, der er sunde, nærende og en oplevelse for vores gæster. Inden for rengøring har fokus på miljø- og arbejdsmiljø bragt os derhen, hvor vi er i dag. Sammenlægningen af disse aktiviteter og tilføjelsen af support services (inden for kontorhold) gør os nu i stand til at tilbyde samlede facility management løsninger på et helt andet niveau."

Compass Group er repræsenteret i 55 lande. Det giver blandt andet mulighed for at tilføre viden og ”best practice” fra andre lande og udvikle serviceløsninger, der er førende på det danske marked – såvel til danske som til internationale kunder. Compass Group Danmark erhvervede ultimo september 2010 IDA SERVICE og tilførte dermed dels en stærk rengøringsdimension og dels en udbyggelse af sine i forvejen stærke catering aktiviteter.

Jesper Busk fortæller: "Organisationen er kommet på plads på under to måneder. Holdet er sat, og vi er allerede inden det nye år klar til at gå i markedet med stærke, innovative og konkurrencedygtige serviceløsninger."

Fakta:

Compass Group Danmark:

  • Bespiser dagligt cirka 100.000 mennesker i 250 personalerestauranter
  • Rengør dagligt 2 millioner kvm. hos omkring 1.000 kunder
  • Har 4.000 medarbejdere
  • Globalt omsætter Compass Group PLC for kr. 127,5 milliarder og beskæftiger 390.000 medarbejdere

For yderligere information kontakt: adm. direktør Jesper Busk på 21 41 20 17 eller
jesper.busk@compass-group.dk


 

Information om Compass Group

Compass Group
Compass Group
Lyngbyvej
2100 København ø

http://www.cgnordic.com/da/
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye