Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Internationalt forhandlingsmøde om samfundsansvar.

Del
H.K.H. Kronprins Frederik og økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen åbner det internationale forhandlingsmøde om standard for samfundsansvar (ISO 26000).


Fra den 17. til den 21. maj bliver Danmark vært for det ottende internationale forhandlingsmøde om en standard for samfundsansvar - ISO 26000. Standarden skaber fælles globale retningslinjer for private og offentlige organisationers arbejde med samfundsansvar, og opfordrer dem til at implementere best practice inden for samfundsansvar over hele verden. Over 400 delegerede fra hele verden vil deltage i mødet.

Den officielle åbningsceremoni starter kl.9. H.K.H. Kronprins Frederik og økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen åbner forhandlingsmødet. ISOs generalsekretær Rob Steele og direktør for Dansk Standard, Anne Hasløv Stæhr, vil også være en del af åbningsceremonien.  Åbningsceremonien er åbent for pressen. Der er mulighed for et interview med Brian Mikkelsen efter åbningsceremonien. Hele sceancen bliver afholdt på Scandic Hotel, Vester Søgade 6, 1601 København V.

Afholdelsen af det internationale forhandlingsmøde ISO 26000 i Købehavn er en udløber af den danske ambition om at være førende inden for ansvarlig vækst.  FN har peget på Danmark som værende et best practice land, og regeringens handlingsplan på området er blevet beskrevet som ” et fremragende eksempel på det offentlige sektors succesfulde engagement inden for CSR-området”. 

Program fra kl.8.45 til 10.00:

  • Kl. 8.45: H.K.H. Kronprins Frederik ankommer
  • Kl.9.00-9.05: Introduktion af talerne, Victor Kjær, Vice-direktør i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
  • Kl.9.05-9.15: H.K.H. Kronprins Frederik holder tale
  • Kl.9.15-9.25: Brian Mikkelsen, Økonomi- og erhvervsminister, holder tale
  • Kl.9.25-9.35: Rob Steele, ISO’s Generalsekretær, holder tale
  • Kl.9.35-9.45: Anne Hasløv Stæhr, Direktør i Dansk Standard holder tale
  • Kl.9.45-10.00: Fotoseance med H.K.H. Kronprins Frederik, Brian Mikkelsen, Rob Steele og Anne Hasløv Stæhr og andre relevante personer.

Andre nyttige informationer kan findes på arrangementets hjemmeside http://www.iso26000cph2010.dk eller ved at kontakte Carsten Ingerslev, Kontorchef for Center for Samfundsansvar i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på +45 24 27 47 64 eller cin@eogs.dk

Information om Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Kampmannsgade
1780 København V

33307700http://www.eogs.dk

Følg pressemeddelelser fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Mads Øvlisen bliver rådgiver for FN’s Global Compact 31.3.2011 13:33:44 CEST | Pressemeddelelse

Formanden for Rådet for Samfundsansvar, Mads Øvlisen er fra 1. januar 2011 udnævnt til rådgiver for FN’s Global Compact – det globale FN-initiativ for virksomheder, der tager samfundsansvar. Mads Øvlisen har siden 2006 været medlem af Global Compacts bestyrelse. På grund af Global Compacts rotationsprincip træder han nu ud af bestyrelsen, men da FN har ønsket fortsat at gøre brug af Mads Øvlisens kompetencer og viden, er han udnævnt til rådgiver for FN’s Global Compact.

Dansk Mode & Textil: Det har aldrig været nemmere at tage samfundsansvar11.8.2010 09:00:15 CEST | Pressemeddelelse

I dag lancerer Dansk Mode & Textil i samarbejde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen et banebrydende og gratis online-værktøj, GoCSR. Værktøjet gør det nemt for virksomheder at arbejde med samfundsansvar – også kaldet Corporate Social Responsibility. GoCSR lanceres med sit eget CSR-produkt - en special-designet tøjklemme produceret af varetægtsfængslede i Københavns Fængsler og Horserød Statsfængsel under navnet ”MADE by PRISONERS”.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye