
NU BLIVER ALLE FORD MODELLER ALLERGI-VENLIGE
Alle Fords personbiler vil fremover blive underkastet verdens mest strikse allergi-test, kontrolleret af det uafhængige tyske certificerings-institut TÜV. Dermed tager Ford skridtet fuldt ud i bestræbelserne på at gøre Ford til verdens mest allergivenlige bil.
Otte Ford-modeller er allerede TÜV-certificeret, og i dag ruller mere end fire millioner Ford-biler rundt på de europæiske landeveje, uden at fører og passagerer er udsat for allergifremkaldende partikler og kemikalier fra de mange, forskelligartede materialer i kabinen.
Det startede tilbage i 2004, med kabinen i den dengang helt nye Ford C-MAX. Som den første bil nogensinde blev Ford C-MAX konstrueret efter et helt nyt materiale-paradigme. Mere end 100 forskellige materialer og komponenter blev testet for deres potentielle egenskaber til at fremkalde allergiske reaktioner hos mennesker. På den baggrund erstattede eller reducerede Fords ingeniører brugen af en lang række allergifremkaldende materialer som for eksempel latex, chrom og nikkel.
Samtidig blev alle materialer, der indgår i komponenter med direkte og længerevarende kontakt til hud – det være sig rat, sædebetræk eller sikkerhedsseler – underkastet en dermatologisk test for derigennem at sikre, at de valgte materialer udgør så lav en allergi-risiko som overhovedet muligt.
Erfaringerne fra den allergivenlige C-MAX er siden blevet videreført i både Ford Fusion, Ford Focus, Ford Kuga. Ford Mondeo, Ford S-MAX, Ford Galaxy og senest i den nye Ford Fiesta, som nu alle er stemplet med TÜV-certificering for allergivenligt interiør.
På baggrund af de gode erfaringer, har Ford besluttet, at alle nye Ford-modeller fremover skal testes og certificeres efter de strikse allergi-parametre, fastsat af TÜV.
TÜV-certificeringen er en del af Fords unikke Product Sustainability Index (PSI), som er bilindustriens hidtil mest omfattende initiativ i forbindelse med at vurdere hvordan man bedst muligt takler de miljømæssige, sociale og økonomiske udfordringer, der er forbundet med produktion, brug og bortskaffelse af biler.
Udover at bruge bæredygtige materialer og træffe bevidste materialevalg i forhold til for eksempel allergi og overfølsomhed, har PSI fokus på seks andre områder, hvor kombinationen biler og bæredygtighed er udfordret. Det gælder global opvarmning som følge af CO2-udledning, anden forurenende udledning, støj fra bilen til omgivelserne, sikkerhed, transportevne og endelig holdbarhed og totaløkonomi for bilens ejer.
Også her i landet bringer nyheden glæde hos danske Ford-ejere heriblandt Andrea Elisabeth Rudolph.
Da Andrea Elisabeth Rudolph i 2009 lancerede Rudolph Care, en linje af luksuriøse, økologiske- og miljøcertificerede hudplejeprodukter, var det vigtigt at hendes bil-valg også afspejlede hendes virksomhed. Hun var på udkig efter en bil, der var godt gennemtænkt og produceret med størst muligt respekt for omgivelser - selvfølgelig uden, at det gik ud over køreglæden. Hendes valg faldt på Ford Fiesta ECOnetic.
"Jeg forsøger at tænke hensyn ind overalt i min dagligdag – jeg er opmærksom på hele tiden at vælge produkter, som er mindst miljøbelastende og mest sikre alternativer, hvad end det handler om min creme eller min bil. At min Ford Fiesta ECOnetic er TÜV certificeret er befordrende for min tryghed. Hvis man, blot ved
at vælge en Ford kan undgå påvirkning af allergifremkaldende materialer, så er det da klart, at jeg vil foretrække det. Både i relation til mig selv – og ikke mindst min datter, men bestemt også i forhold til vores fælles fremtidige miljø" udtaler Andrea Elisabeth Rudolph.
Læs mere om Ford og TÜV her:
http://allergyworkshop2010.fordmedia.eu/
Billeder


Information om Ford Motor Company A/S
Følg pressemeddelelser fra Ford Motor Company A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ford Motor Company A/S
Ford Focus RS – unikt indblik i udviklingen af en ny skelsættende superhatchback28.12.2015 15:08:17 CET | Pressemeddelelse
Det sker utrolig sjældent, at offentligheden kommer med helt ind i det helligste af det helligste hos en bilproducent, nemlig i udviklingen af en ny bilmodel. I otte unikke episoder af 'Rebirth of an Icon' kommer man helt tæt på den nye Ford Focus RS og får et unikt indblik i, hvordan den dynamiske model med 350 hk er blevet skabt – lige fra de første tanker om superhatchbacken i designstudiet til testkørsler i de mest ekstreme egne af verden.
Ford Mondeo viser sin styrke: for andet år i træk kåret til Årets Firmabil i Danmark5.11.2015 14:17:03 CET | Pressemeddelelse
Morgenavisen Jyllands-Posten og Business Danmark har de sidste 10 år kåret firmabilisternes favorit, BusinessBilen, og trods nye konkurrenter kan Ford Mondeo for andet år i træk sikre sig titlen som årets firmabil i Danmark 2016 i kraft af sine mange talenter.
Ny Ford Focus RS rammer 100 km/t efter blot 4,7 sekunder16.9.2015 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye Ford Focus RS med firehjulstræk er en af de hurtigste biler i GTI-klassen Nyhed fra Frankfurt Motor Show: Ny Ford Focus RS med firehjulstræk er en af de hurtigste biler i GTI-klassen. Prisen for Focus RS starter ved 600.000 kroner og resulterer i, mere power for pengene end nogen anden bil i GTI-klassen!
Ford udvider muligheder for firehjulstræk med ny stor SUV og ny rå pickup14.9.2015 15:04:49 CEST | Pressemeddelelse
Ford Edge og Ford Ranger er de seneste i en omfattende familie af firehjulstrækkeren.
Topkarakter i sikkerhed til Fords populære familiebiler7.9.2015 13:05:45 CEST | Pressemeddelelse
Fem funklende stjerner. Det var resultatet, da den nye Ford Galaxy og den ligeledes nye Ford S-MAX havde været gennem eksperternes grundige granskning hos den uafhængige, europæiske sikkerhedsorganisation Euro NCAP. Dermed har de to nye Ford-modeller taget plads blandt de sikreste familiebiler i Europa.