15 sangere i operaens gyldne bur

En af de mest populære nulevende operakomponister, Thomas Adès, tager publikum med på en magisk rejse, som der vil gå længe før de glemmer. Anmelderne var enige om, at det er et moderne mesterværk fra komponisten bag Reumertvinderen Powder Her Face, der tog publikum og anmeldere med storm i 2016, da den havde premiere ved festspillene i Salzburg. Siden har den været vist i New York og London og nu er turen kommet til Operaen i København, der er sidste del af det firkløver, der i sin tid bestilte værket Adès.

Efter en god aften i operaen samles en gruppe jetset-venner til et sent middagsselskab. Men noget er helt galt. En forbandelse rammer selskabet, så ingen kan forlade huset. Snart melder desperationen sig, og middagen udvikler sig til en mareridtsagtig kamp om overlevelse.

En af styrkerne i Thomas Adès opera The Exterminating Angel er et fantastisk musikalsk partitur, der nuanceret afspejler de dybe følelsesmæssige understrømme, som foregår på scenen. Det er en opera, der er skabt til et stort ensemble med mange sangere og et stort kor. I denne surrealistiske fantasi om et middagsselskab, der bliver ramt af uforklarlige hændelser, lykkes Adès i særlig grad med at tegne stærke musikalske portrætter af de 15 soloroller i operaen.

The Exterminating Angel henter inspiration fra Luis Buñuels surrealistiske kultfilmklassiker med samme navn fra 1962. Buñuels univers udvides med et ekstra lag, når det indskrives i Thomas Adès forførende musikalske univers, der gengiver klange af musikhistorien fra Wagner og Musorgskij til Bartók, Nielsen, Ravel og Sjostakovitj med en snert af Stravinskijs vildskab.

Thomas Adès har været dirigeret på operaens rundrejse til Salzburg, New York og London, men på Operaen i København er det Robert Houssart, som svinger dirigentstokken:

"Adès uses music from the past in the score. He references quite a lot of Johann Strauss the Younger for instance, which is the most explicit, but there are so many other references. There are bits of Wagner here and there, there’s a very obvious reference to Bach which has to do with sheep, and there are bits of Berlioz. It creates a feeling of decay, of portraiture, which actually reminds me of Ravel’s La valse. Written in 1919, Ravel’s La valse is a portrait of a waltz, rather than an actual waltz. It hints at the end of glittering Vienna and in a sense it destroys waltzing society, waltzing Vienna and pre-war Europe. For me The Exterminating Angel echoes that sentiment. Of course The Exterminating Angel is set in mid-Franco Spain rather than in pre-war Vienna, but it’s the same idea. Theatre is the study of decay, and things are decaying in The Exterminating Angel .Things are falling apart, and people aren’t doing anything about it, or realizing it."

Som et kuriosum kan det nævnes, at rollen som Leticia kræver, at sopranen Kerstin Avemo  synger et A over det høje C, hvilket i så fald vil være den højeste tone, der med stor sandsynlighed er sunget i Det Kongelige Teaters historie. Og hvis det ikke skulle være nok, så er der levende får på scenen.

The Exterminating Angel har premiere den 23. marts 2018 og spiller syv gange frem til 6. maj.

Læs mere om forestilling og cast her: https://kglteater.dk/det-sker/sason-20172018/opera/the-exterminating-angel/