Ekstra Bladet hædret internationalt

Del
For tredie år i træk fik Ekstra Bladet guldpris ved mediernes VM for kampagner arrangeret af International Newsmedia Marketing Associations (INMA). Guldprisen gik til Ekstra Bladets skolefodbold projekt og blev uddelt i New York. Endvidere fik Ekstra Bladet også en sølvpris for udviklingen af Bullseye vidensspillet som blev solgt sammen med avisen gennem 8 uger i efteråret 2009.

Ekstra Bladet Skolefodbold blev hædret for projektets helt unike facon med at komme i kontakt med stort set alle skoler i Danmark og få skabt et fællesskab omkring fodbolden. Over 25.000 drenge og piger deltager hvert år og kommer dermed i kontakt med Ekstra Bladet primært gennem ekstrabladet.dk/skolefodbold. Herudover ses kampene oftest af store dele af skolens elever og lærere.

Konkurrencen havde i år deltagelse af markedsføringskampagner fra mere end 150 internationale dagblade fra mere end 40 forskellige lande.

Ekstra Bladet Skolefodbold blev første gang spillet i 1961, hvor 61 drengehold deltog fra København. Året efter ville endnu flere være med, og stille og roligt voksede turneringen sig større.

I 1984 var det tid til at invitere pigerne med i turneringen for alvor, og de fik deres egen turnering sideløbende med drengenes.

I 2009/10 deltog 1752 hold fra over 1000 skoler fra hele landet – eller over 25.000 drenge og piger!

”Ekstra Bladet Skolefodbold er blevet en institution i dansk fodbold og brødrene Laudrup, Peter Schmeichel, Martin Jørgensen, Thomas Gravesen og Michael Krohn-Dehli er bare et udpluk af de stjerner, der selv har spillet skolefodbold. Men Ekstra Bladet Skolefodbold skal først og fremmest være med til at skabe sammenhold og fælleskab på skolerne.” , siger Thomas Rydberg, Ekstra Bladets Marketingdirektør.

Information om Ekstra Bladet

Ekstra Bladet
Ekstra Bladet
Rådhuspladsen
1785 København K

+45 33 11 13 13http://ekstrabladet.dk
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye