
Køkkenlancering: uno form skiller stadig vandene 50 år efter

Med det nye Reflect Kitchen by Søren Rose markerer uno form sine første 50 år som producent af kompromisløse køkkener. Arne Munch tegnede det klassiske lamelkøkken i 1968, og ligesom dengang er designet skabt til samspil med forbrugeren, der tvinges til at tage stilling til et design, der ændrer sig med omgivelserne.
– Godt design adskiller sig fra det ordinære, når det inspirerer og vækker noget i folk, og tvinger dem til at tage stilling til produktet. Ser vi på Arne Munchs køkken, så har det jo om noget været med til at inspirere mange andre producenter i den danske køkkenbranche. Det er kernen i vores koncept, og fremadrettet vil fællesnævneren hos uno form være ’radical danish design’. Det stræber efter at skille vandene, og det er jeg ikke tvivl om, at Reflect Kitchen vil leve op til, siger Peter Bisgaard, der er Brand Director hos uno form.
Den perfekte kurve
Møbeldesigner og indretningsarkitekt Søren Rose, der til daglig driver Søren Rose Studio i New York og København, havde allerede for ti år siden Reflect Kitchen på tegnebrættet for første gang. Designet blev i sin tid indledt med jagten på den perfekte kurve – den selvsamme kurve, der i dag udgør køkkenelementernes overflader og i samarbejde med døgnets skiftende lyssætninger skaber et indtagende skyggespil.
– Vi fandt ud af, at hvis vi kunne lade køkkenets mange flader reflektere lyset ud i rummet, så ville vi have skabt noget nyt. Det er i virkeligheden ganske banalt, men ved at justere på de fire hjørnepunkter har vi fået en kurve, der gør, at køkkenet ændrer sig hele dagen, med den måde lyset falder på, siger Søren Rose.
Et kompromisløst match
Reflect Kitchen har ganske vist været længe undervejs, men først nu lykkedes det designeren og producenten at finde det rigtige match i hinanden.
– I alt vi laver, er vi ekstremt fokuserede på detaljerne og kvaliteten, og med uno form har vi fundet det samarbejde, man higer efter som designer. Vi har fundet nogen, der er lige så passionerede som os og lige så kompromisløse i deres udarbejdelse og valg af materialer, fortæller Søren Rose.
Udover syv forskellige supermatte laminatfarver fås Reflect Kitcen udelukkende i egetræ – natur eg, sort eg og røget eg – hvis egenskaber tydeligt træder frem. Derved forandres udtrykket ikke blot i takt med døgnets og årstidernes lysindfald – med egetræ udvikler køkkenet sig også på længere sigt og patineres over tid.
Nøgleord
Kontakter
Olav Arnkjær
Relations Specialist, Epicent PR
(+45) 78 70 09 21
oar@epicent.dk
Billeder




Links
Information om uno form
uno form har siden 1968 lavet køkkener baseret på klassiske arkitektoniske idealer med kompromisløst materialevalg og gennemført snedkerarbejde. Med 11 showrooms i Danmark er der mulighed for professionel kunderådgivning over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra uno form
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra uno form
uno form genfortolker 50 år gammelt design i ny kollektion31.1.2019 09:54:45 CET | Pressemeddelelse
uno form introducerer køkkenet Copenhagen Collection, der baserer sig på designvirksomhedens klassiske dyder fra 1968. Kollektionen skal skubbe til vores opfattelse af, hvordan et køkken ser ud.
uno form åbner nyt køkkenstudio i Aalborg28.8.2018 11:17:04 CEST | Pressemeddelelse
Køkkenfirmaet med rod i klassisk, dansk møbeldesign åbner nyt showroom i den store Invita-butik ved City Syd. Erfaren køkkenhandler bliver forhandler i, hvad han selv kalder, Nordjyllands flotteste køkkenbutik.
Fælles front styrker dansk design internationalt23.5.2018 06:34:00 CEST | Pressemeddelelse
uno form mødes med designentusiaster af alle arter ved 3 Days of Design i København. Vigtigheden af at stå sammen om at profilere dansk design får for femte år i træk den 50-års-jubilerende danske køkkenproducent til at deltage.
Stigende interesse for klassisk design afspejler samfundet22.3.2018 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på de danske designklassikere er stigende. I urolige tider søger vi materialer, der skaber tryghed i privatsfæren, og tidløs kvalitet går ikke af mode – en tendens man tydeligt oplever hos uno form.
Køkkenlancering: Enkel praktik og landlige værdier i urban forening23.5.2017 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
New Nordic Shaker Kitchen fra uno form kombinerer snedkertraditioner og nordisk design med landlig funktionalitet. Stilen knytter sig til idealet om et mere simpelt liv og rammer således en tendens i tiden.