Dansk El-Forbund

Lærlinge snydes i stort omfang

Del
Uvidenhed, sjusk eller ond vilje hos arbejdsgiverne? Mange elektrikerlærlinge oplever, at overenskomstaftalte løn- og ansættelsesvilkår ikke overholdes.

Mange elektrikerlærlinge går til for lav løn og overtidsbetaling – og bliver snydt for indbetaling til Fritvalgsordningen, hvor de kan vælge mellem mere i løn eller pension. Mange lærlinge oplever også, at ferietillæg udebliver – lige som nogle lærlinge snydes for selve ferien. Tre fjerdele af adspurgte lærlinge har desuden været udsat for elektriske stød, fordi arbejdsmiljøet ikke var i orden. Det viser stikprøveundersøgelser foretaget af Dansk El-Forbund.

Fire ud af fem lærlinge får ikke valget mellem mere i løn eller mere i pension, som de har krav på ifølge den såkaldte Fritvalgsordning i overenskomsten. Mange lærlinge oplever også, at deres løn først stiger et halvt år senere, end den skulle, fordi mestrene ikke – som de eller skal – medregner det halve års grundforløb på skolen. Desuden oplever lærlingene, at de ikke får deres retmæssige overtidsbetaling, fordi mestrene benytter forkerte og lavere satser.

- Det kan være mange penge i en lærlings budget, de bliver snydt for, siger ungdomsagitator Pia Svane, Dansk El-Forbund, i det nye nummer af Elektrikeren. Hun har haft kontakt med mange af de lærlinge, som oplever, at overenskomstens aftaler ikke overholdes, og Dansk El-Forbund må løbende hjælpe lærlingene med at få deres retmæssige krav opfyldt.

- De fleste problemer løser lærlingen heldigvis selv med sin arbejdsgiver, måske efter rådgivning fra Dansk El-Forbund, men i 20 pct. af sagerne må Dansk El-Forbund tage kontakt til arbejdsgiveren for at få problemerne løst. I 5-10 pct. af tilfældene ender det med en egentlig faglig sag, siger Pia Svane.

Også lærlingenes arbejdsmiljø giver problemer. Hele 73 pct. af lærlingene har flere gange oplevet at få stød, og 33 pct. af lærlingene har haft gener i forbindelser med stødene. Fra Dansk El-Forbund lyder en kraftig opfordring til at få foretaget de lovpligtige arbejdspladsvurderinger, så antallet af ulykker kan nedbringes.

 

Yderligere oplysninger: Pia Svane, tlf. 20 24 16 83 el. 33 29 70 00 – psv@def.dk

Det nye nummer af Elektrikeren – nr. 04/09 - er tilgængeligt via følgende links:

www.def.dk

http://viewer.zmags.com/showmag.php?mid=wftqft

Information om Dansk El-Forbund

Dansk El-Forbund
Dansk El-Forbund
Nyropsgade 14
1602 København V

33297000http://www.def.dk

Følg pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund

Rapport: Elektrikermangel risikerer at kortslutte grøn omstilling26.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der vil mangle knap 10.000 elektrikere og andre på det el-tekniske område i 2035. Det skyldes blandt andet den forventede femdobling af forbruget af grøn strøm, der skal til, hvis Danmark skal nå sine klimamål. Dansk El-Forbund opfordrer derfor til en samlet plan for elektrificering af Danmark og for behovet for kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye