Folketinget

Åbent samråd om moms på ejendomsadministration m.v.

24.4.2009 15:28:17 CEST | Folketinget | Pressemeddelelse

Del
Åbent samråd om moms på ejendomsadministration m.v.

24. april 2009

PRESSEMEDDELELSE

Åbent samråd om moms på ejendomsadministration m.v.

Boligudvalget har kaldt indenrigs- og socialminister Karen Ellemann og skatteminister Kristian Jensen i samråd om moms på ejendomsadministration m.v. Samrådet er åbent for alle og finder sted tirsdag den 28. april 2009 i S-092 på Christiansborg. Samrådet begynder 5 min. efter 2. behandling af L 125, dog tidligst kl. 13.15.

Udvalget har bedt ministrene redegøre for om moms på viceværter er en del af skattereformen og for, hvordan forslaget om ophør af den hidtidige momsfritagelse for levering af fast ejendom hænger sammen med Velfærdsministeriets indsats for at give kommunerne bedre muligheder for at opføre almene boliger.

Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af Boligudvalget Thomas Jensen (S) og Nanna Westerby (SF).

Hele samrådsspørgsmålet kan læses på Folketingets hjemmeside under Boligudvalget,

http://www.ft.dk/Samling/20081/almdel/BOU/samspm/W/index.htm

http://www.ft.dk/Samling/20081/almdel/BOU/samspm/X/index.htm

Samrådet er åbent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser går efter ”først til mølle princippet”. Hvis man ønsker at overvære det åbne samråd, kontaktes udvalgets sekretariat på tlf. 33 37 55 39 eller via mail ( Nanna.Grothe@ft.dk ) senest mandag den 27. april 2009 kl. 12.00. For gæster, der kommer udefra, må der beregnes ekstra tid på grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.

Det er tilladt at fotografere og optage lyd og tv m.v., hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt.

En cd med lydoptagelse af det åbne samråd vil senere kunne fås i Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38.

Yderligere oplysninger:

Udvalgssekretær Jette Nedergaard , tlf. 33 37 55 22

Information om Folketinget

Folketinget
Folketinget
Kommunikationsenheden, Christiansborg
1240 København K

33 37 55 00
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye