Folketinget

Åbent samråd om EPJ (elektroniske patientjournaler)

Del
Åbent samråd om EPJ (elektroniske patientjournaler)

PRESSEMEDDELELSE

Åbent samråd om EPJ (elektroniske patientjournaler)

Sundhedsudvalget har kaldt ministeren for sundhed og forebyggelse Jakob Axel Nielsen i samråd om EPJ (elektroniske patientjournaler). Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 19. november 2009 i 2-080 på Christiansborg. Samrådet begynder kl. 12.00.

Udvalget har bedt ministeren redegøre for hvilke konsekvenser udsættelsen af projektet for EPJ (elektroniske patientjournaler) har haft for det danske sundhedsvæsen.

Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af Sundhedsudvalget Orla Hav (S).

Hele samrådsspørgsmålet kan læses på Folketingets hjemmeside under Sundhedsudvalget, http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20091/almdel/SUU/samspm/E/index.htm.

Samrådet er åbent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser går efter ”først til mølle princippet”. Hvis man ønsker at overvære det åbne samråd, kontaktes udvalgets sekretariat på tlf. 33 37 32 75 eller via mail ( Lene.Kaasgaard@ft.dk ) senest mandag den 16. november 2009 kl. 12.00. For gæster, der kommer udefra, må der beregnes ekstra tid på grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.

Det er tilladt at fotografere og optage lyd og tv m.v., hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt.

En cd med lydoptagelse af det åbne samråd vil senere kunne fås i Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38.

Yderligere oplysninger:

Udvalgssekretær Mette Hansen , tlf. 33 37 55 18

Vedhæftede filer

Information om Folketinget

Folketinget
Folketinget
Kommunikationsenheden, Christiansborg
1240 København K

33 37 55 00
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye