Stigende temperaturer kan udslette halvdelen af arterne i verdens vigtigste naturområder

Hvis vi bliver ved med at udlede drivhusgasser i samme omfang som nu, vil knap 50 procent af de dyre- og plantearter, der findes i verdens vigtigste naturområder, være i fare for at uddø i 2080’erne. Det viser WWF’s nye rapport Wildlife in a Warming World, som i dag er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Climatic Change.
I et banebrydende forskningsprojekt har WWF undersøgt, hvilken effekt klimaforandringerne har på cirka 80.000 dyre- og plantearter i WWF’s fokusområder. De 35 regioner, der er tale om, er fordelt over hele verden og er kendetegnet ved at indeholde klodens mest exceptionelle økosystemer og ved at være usædvanligt rige på arter. Det gælder bl.a. Amazonas, Madagascar og Koraltrekanten. Se kort.
WWF’s studie viser, at det gør en kæmpe forskel for klodens dyreliv, om verden lever op til Paris-aftalen eller bliver ved med at udlede lige så mange drivhusgasser, som vi plejer – altså ’business as usual’.
Hvis vi fortsætter business as usual, vil den globale temperatur stige med 4,5°C. Sker det, er det altså halvdelen af de arter, der findes i de 35 regioner, som kan være udryddet om 60-70 år. Hvis vi derimod begrænser temperaturstigningen til 2°C, er risikoen halveret, og andelen af udryddelsestruede arter er reduceret til 25 procent. En dobbelt temperaturstigning betyder altså dobbelt så mange uddøde arter.
- Der er en direkte og skræmmende sammenhæng mellem, hvor meget temperaturen stiger, og hvor mange arter, der uddør. Den vigtigste opgave, vi lige nu har, er at mindske udledningen af drivhusgasser alt hvad vi overhovedet kan. Et par enkelte grader lyder måske ikke af meget, men forskellen på, hvor stor skade det gør på klodens dyre- og planteliv, er enorm. Det siger international chef i WWF Verdensnaturfonden Jacob Fjalland og fortsætter:
- Allerede nu ser vi alvorlige konsekvenser af de menneskeskabte klimaforandringer. Isbjørne, der sulter, og havskildpadder, som kun udklækker hun-unger, er bare to eksempler, som mange danskere har læst om i nyhederne på det seneste. Der kommer tusindvis af flere dårlige nyheder de kommende årtier. Klimaforandringer er endnu en trussel oveni de mange andre trusler, som arterne i forvejen er udsat for – fx krybskytteri og skovhugst. Derfor er der samtidig brug for, at vi gør en meget større indsats for at beskytte dyrene der, hvor de lever.
Der er store forskelle på, hvordan prognoserne for arterne ser ud fra region til region, men tendensen er den samme overalt. En af regionerne er det sydvestlige Australien, hvor 81 procent af pattedyrene vil være i fare for at uddø, hvis temperaturen stiger med 4,5°C. I Middelhavet gælder det 60 procent af pattedyrearterne og i Madagascar 57 procent.
WWF har udarbejdet rapporten i samarbejde med eksperter fra University of East Anglia og James Cook University.
7 DYR, SOM KLIMAFORANDRINGERNE VIL RAMME HÅRDT: 1. Afrikansk elefant Elefanter drikker mellem 150-300 liter vand om dagen og bruger desuden vand til at bade og køle ned. Varmere temperaturer vil føre til hyppigere og længere tørkeperioder, som vil gå ud over elefanternes mulighed for at finde vand og mad. 2. Panda Forskerne mener, at klimaforandringerne vil ødelægge en tredjedel af pandaens bambusskove. Når pandaens levesteder bliver varmere, vil den bambus, som pandaen er livsafhængig af, nemlig udtørre. Hvis pandaen søger mod højere og koldere regioner, bliver det svært for den at finde nok føde. 3. Havskildpadde Klimaforandringerne kan få fatale følger for havskildpadderne i mange stadier af deres liv. Fx bestemmes babyskildpaddernes køn af, hvilken temperatur æggene har, når de udklækkes. Jo varmere sandet er på ynglestrandene, desto flere hun-unger resulterer det i. Det skaber en kønsubalance, som sætter bestandens overlevelse i fare. 4. Orangutang Orangutangens levesteder på Sumatra og Borneo er allerede hårdt presset af skovfældning. Klimaforandringerne lægger ekstra pres på skovene, fordi de skaber flere oversvømmelser og jordskred og længere tørkeperioder. Tørke er en hyppig årsag til skovbrande, som de langsomt bevægende menneskeaber hurtigt bliver fanget i. 5. Sneleopard Der er kun 4.000-6.000 sneleoparder tilbage i verden. Det sjældne kattedyr lever på Himalayas høje bjergtinder. Klimaforandringerne vil minimere sneleopardens habitat med 20 procent, fordi de højere temperaturer vil flytte trægrænserne længere op ad bjergskråningerne og motivere mennesker til at dyrke landbrug på det, som før var sneleopardens territorium. 6. Tiger En af verdens største tigerbestande lever i den store mangroveskov Sundarbans i Bangladesh og Indien. Men stigende vandstande er ved at ødelægge mangroveskoven, og 96 % af tigernes ynglesteder vil forsvinde. 7. Isbjørn Isbjørnen er blevet symbolet på klimaforandringernes konsekvenser – og med rette. I Arktis er temperaturen de seneste 50 år steget mere end dobbelt så hurtigt som i resten af verden. Isbjørnen er dybt afhængig af havis – forsvinder den, forsvinder deres mulighed for at finde føde også. Hver tredje isbjørn forventes at være forsvundet i år 2050. |
Yderligere fotos og B-roll-videomateriale kan rekvireres.
Nøgleord
Kontakter
PR-specialist i WWF Verdensnaturfonden, Maria Hornbek, +45 53 88 43 21 / m.hornbek@wwf.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Information om WWF Verdensnaturfonden
Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Naturens budget går i rødt: Overshoot Day falder tidligere end nogensinde23.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det går fortsat den forkerte vej for det globale forbrug af naturressourcer. Den 24. juli er verdens andel af træ, fisk og råstoffer opbrugt for i år. Danmark ligger i top over lande med det højeste fodaftryk på klodens natur også uden for vores egne grænser. Det bør politikere tage ansvar for i den kommende natur- og biodiversitetslov, lyder det fra WWF Verdensnaturfonden.
WWF og ARKEN står bag ny udstilling om Kenyas stærke kvinder17.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En række af Kenyas kvinder, der kæmper for natur og ligestilling, er portrætteret af fotograf Petra Kleis i en ny (POP-UP)-udstilling af WWF x ARKEN. Udstillingen åbner 19. juni og er blevet til med støtte fra Danida. Værkerne udbydes efterfølgende på auktion hos Bruun Rasmussen.
Havets topmøde kan blive en gamechanger for havnaturen10.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
På FN’s havtopmøde 9.-13. juni kan det for første gang lykkes at lande en aftale for beskyttelse af havnaturen i de internationale farvande og bringe verden tættere på målet om at beskytte 30 pct. af havet inden 2030. Selvom Danmark på papiret er i mål med beskyttede områder, halter kvaliteten betydeligt, lyder det fra WWF Verdensnaturfonden, der er til stede ved topmødet.
Se billederne: H.M. Dronningen besøgte unikt naturområde med sjældne biller og sommerfugle på Sydsjælland28.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 27. maj besøgte H.M. Dronningen WWF Verdensnaturfondens naturprojekt i Knudsskov på Knudshoved Odde. Her oplevede Hendes Majestæt bl.a. sommerfuglen okkergul pletvinge, som i dag er næsten forsvundet fra Sjælland.
Savannens konge er truet: Løven er uddød i 26 lande27.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Løverne har mistet hele 90 procent af deres levesteder og er gået tilbage med 90 procent siden 1950’erne. Inden 2050 bør løvebestanden være fordoblet, lyder det fra WWF Verdensnaturfonden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum