Lønnen halter efter produktiviteten i industrien
12.3.2018 08:13:08 CET | Dansk Metal | Pressemeddelelse
En voksende produktivitet i industrien bør udløse højere lønninger til medarbejderne. Det mener Dansk Metal og understreger, at tiden for lønstigninger er inde.
”Vores medlemmer har i årene efter krisen udvist stor loyalitet og løntilbageholdenhed på deres virksomheder, men nu er produktiviteten og overskuddene i industrien efterhånden så store, at virksomhedsejerne må til lommerne og honorere de ansatte, der skaber den høje produktivitet”, siger Thomas Søby, der er cheføkonom i Dansk Metal.
Timeproduktiviteten i industrien er fra 2011 til 2017 i gennemsnit steget fem procent om året, mens timelønnen er steget 2,3 procent pr. år. Det er en forskel på 2,7 procentpoint. Overskudsgraden i industrivirksomheder har de seneste 15 år ligget på 6,6 procent i gennemsnit. I 2015 var den steget til 9 procent og har samtidig vist en klart stigende tendens i de seneste år.
”Den store produktivitetsgevinst er siden 2011 primært gået til virksomhederne, men nu må det altså være tid til at vores medlemmer mærker de gode tider. Der er plads til større lønstigninger i industrien, uden at det vil skade konkurrenceevnen”, siger Thomas Søby.
Løndannelsen sker i forhandlinger mellem tillidsrepræsentanterne og ledelsen på den enkelte virksomhed. De lokale lønforhandlinger er i gang lige nu over hele landet. Efter en række post-krise-år med løntilbageholdenhed, er det nu på tide at bringe mere balance i forholdet mellem løn og produktivitet. Virksomhederne har selvfølgelig også en interesse i at fastholde dygtige medarbejdere. For uden dem forsvinder opsvinget, overskuddene og produktiviteten, mener Dansk Metal.
”Danmark er grundlæggende et markedsøkonomisk samfund, hvor udbud, efterspørgsel og markedskræfter er helt centrale størrelser i den måde f.eks. arbejdsmarkedet fungerer på. Lige nu er der super stor efterspørgsel efter dygtige faglærte i industrien, så virksomhederne kan fortsætte det opsving, de har oplevet de senere år. Det bør også i højere grad afspejle sig i lønnen”, siger cheføkonom i Dansk Metal Thomas Søby.
I januar måned var arbejdsløsheden i Dansk Metal nede på 2,4 procent, hvilket er det laveste i ni år. I flere afdelinger oplever man, at man stort set ikke har nogen arbejdsløse medlemmer.
Læs hele analysen ”Lønnen halter efter produktiviteten i industrien” her.
Yderligere info og kommentarer:
Thomas Søby, cheføkonom i Dansk Metal, telefon 30831071
Jens Dissing Munk, pressechef i Dansk Metal, telefon 30178874
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Ny dokumentation om fagforeninger skal med i regeringsforhandlingerne26.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vismændene giver klart rygstød til den danske model: De overenskomstbærende fagforeninger løfter både løn, produktivitet og beskæftigelse. Det bør være pligtlæsning for de politikere, der lige nu sidder og forhandler om et nyt regeringsgrundlag, mener Dansk Metal.
Dansk Metal: Nye bud på havvind er godt nyt for både klima og danske arbejdspladser21.5.2026 10:05:37 CEST | Pressemeddelelse
Der er onsdag den 20. maj afgivet bud på to nye havvindsarealer i henholdsvis Nordsøen Midt og Hesselø Ø i Kattegat, skriver Energistyrelsen på deres hjemmeside. Det vækker glæde i Dansk Metal, som ser det som et vigtigt signal om, at der fortsat er investeringsvilje og fremdrift i dansk havvind.
Dansk Metal: CCS-udbud er et vigtigt skridt – nu skal tempoet holdes5.5.2026 11:10:35 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal ser positivt på, at Energistyrelsen nu har tildelt en kontrakt om fangst, transport og lagring af CO₂ til Aalborg Portland A/S.
Resultat som forventet: Ny højesteretsdom fastslår nedre grænse for erstatning for erhvervsevnetab28.4.2026 12:39:31 CEST | Pressemeddelelse
Højesteret har i dag stadfæstet en dom om erstatning for tab af erhvervsevne ført af HK for et medlem. I fagforeningen Dansk Metal er dommens udfald som forventet. Nu afventer man, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forholder sig til sager, der eventuelt skal genoptages. Det er fortsat væsentligt at have fokus på at få nedbragt sagsbehandlingstiden, mener man i Dansk Metal.
Drop jagten på arbejdsudbud – det er ikke det, der gør Danmark rigere27.4.2026 11:26:33 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Dansk Metal punkterer myten om reformer som motor i dansk økonomi og peger på, hvad der reelt skaber job og velstand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
