Alternativer til kød skal være mere klimavenlige

Et stigende antal forbrugere ønsker at skære ned på kødforbruget på grund af dyrevelfærd, sundhed og miljø. Derfor introduceres der flere og flere plantebaserede alternativer til kød på markedet. Nu skal næste generation af plantebaserede produkter gøres endnu mere klimavenlige ved at basere dem på nordiske råvarer som ærter, havre, hestebønner og kartoffel i stedet for importeret soja.
- I dag er langt de fleste kødalternativer baseret på soja. Men soja har en negativ klang hos forbrugerne, og det vil være en fordel i forhold til diversitet samt smag og teksturer, at vi kan arbejde med flere forskellige råvarer. Derfor er det vigtigt, at vi får nordiske afgrøder i spil her også, siger sektionsleder Per Lang Sørensen, Teknologisk Institut.
Ifølge Per Lang Sørensen er det dog ikke så lige til. Planteproteiner opfører sig nemlig ikke på samme måde som proteiner fra kød. Det kan derfor være svært at ramme samme tekstur og smag, mæthed samt mundfornemmelse, når de nye afgrøder tages i brug.
Nye teknologier på vej
Som noget helt nyt har Teknologisk Institut derfor arbejdet med at udvikle processer og udvælge råvarer, så forbrugerne kan fortsætte med at lave deres favoritter i en mere klimavenlig version.
Dette udvikles i Teknologisk Instituts nye anlæg til forarbejdning af planteproteiner. Et såkaldt ekstruderingsanlæg, hvor man med varme og mekanisk behandling af plantebaserede råstoffer kan ændre på deres struktur og tekstur, så man for eksempel kan fremstille plantebaseret kød, der minder om kødfars.
- Det unikke ligger ikke nødvendigvis i udstyret. Vi har kombineret vores viden om råvarer, processer og produkter på en ny og unik måde. Vi har udviklet nuggets på ærteprotein, og vi kører nu flere forsøg for at optimere produktet, fortæller Per Lang Sørensen.
Under afprøvning i industrien
Det kræver dog mere viden at komme helt i mål med dette. Projektleder Rikke Miklos, Teknologisk Institut, arbejder på dette sammen med teamet bag det nye anlæg til forarbejdning af planteproteiner:
- For at opnå de bedste resultater og for at kunne udnytte det i fødevarevirksomhederne er det vigtigt, at vi ved, hvorfor de forskellige råvarer og tilpasninger i processen virker. Det kræver, at vi opbygger viden omkring proteinstrukturerne undervejs i ekstruderingsprocessen. Det er noget af det næste, vi skal have set på, fortæller Rikke Miklos.
De nye processer og råvarer er nu under afprøvning med forskellige partnere i den nordiske fødevarebranche. De første resultater fra disse samarbejder vil forhåbentligt vise sig i løbet af 2018.
- Vi kan rådgive fødevarevirksomheder i udvælgelse af råvaren og udviklingen af processen, så der rammes en tekstur, som er acceptabel for forbrugeren – med eller uden brugen af soja. Det kan også være en råvareleverandør, som vil vise nye og innovative måder at bruge deres råvarer på til deres kunder. Vi ser frem til at nogle af disse nye koncepter forhåbentligt kommer på markedet i løbet af 2018, slutter Rikke Miklos.
Nøgleord
Kontakter
Sektionsleder Per Lang Sørensen, Teknologisk Institut, mobil 7220 1668, mail: pls@teknologisk.dk og projektleder Rikke Miklos, Teknologisk Institut, mobil 7220 2274, mail rimi@teknologisk.dk .
Billeder

Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige, DTI Polska og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Millioninvestering skal gøre 3D-print til hverdag i danske virksomheder25.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut lancerer en ny millioninvestering, som skal styrke danske virksomheder mod en mere digitaliseret og ressourceoptimeret produktion gennem brug af industriel 3D-print. Målet er at øge produktiviteten og reducere både leveringstid og materialeforbrug for danske fremstillingsvirksomheder.
Dansk testskib skal vise vejen for brug af sejl til færre emissioner i skibsfarten24.6.2025 11:03:08 CEST | Pressemeddelelse
Ny målinger under virkelige sejladsforhold skal give indsigt i den reelle effekt af vindsejl på handelsskibe. Fire moderne sejl er netop installeret på Uni-Tankers’ M/T Jutlandia Swan, og snart skal Cleanship-projektet samle ny data til hele den maritime branche.
Stresstest skal fremtidssikre byggematerialer mod ekstremvejr12.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Indvielse af nyt klimakammer styrker branchens evne til at leve op til stigende krav om dokumentation og test af byggekomponenter
Ny betonteknologi reducerer CO₂ og skaber levesteder for havets arter3.6.2025 13:04:04 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut leder et nyt projekt, der udvikler nye betonteknologier og udførelsesmetoder til fremtidens anlægskonstruktioner. Det skal ske ved at kombinere lavere CO₂-udledning med nye betondesigns, der skal skabe levesteder for havdyr og -planter.
Vådere vejr kalder på holdbare klimatilpasnings-løsninger23.5.2025 11:24:43 CEST | Pressemeddelelse
Branchen mødes til Rørcenterdagene 2025 på Teknologisk Institut i Taastrup for at dele nye løsninger på klimaudfordringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum