Sommeren står i ballettens tegn, og Den Kongelige Ballet besøger i år fem byer

”Ballet er for alle, for dans er en urkraft, som alle kan mærke og intuitivt forstår. Alle kan danse,” siger balletmester Nikolaj Hübbe. ”Nogen kun med gardinerne godt trukket ned, andre mest til fester. Og så nogle få udvalgte, der danser professionelt i kunstens Champions League. Mænd og kvinder som blandt andet er ansat i Den Kongelige Ballet, og som har perfektioneret kroppens bevægelser til den største kunst. De er stjerner. De er blevet ved med at udleve den trang til at danse, som vi alle kender.”
Måske er det derfor, Kongelig sommerballet år efter år trækker titusinder af danskere til de gratis balletforestillinger under åben himmel. Scenen bliver bygget op om eftermiddagen, og om aftenen viser en gruppe dansere uddrag fra ballettens forestillinger i smukke lokale naturomgivelser. Kongelig sommerballet besøger i år fem danske byer fra den 11.-15. juni, så pak picnickurven og nyd en sommeraften i selskab med Den Kongelige Ballet.
Årets turné falder umiddelbart efter Balletfestivalen på Det Kongelige Teater fra 1.-9. juni og giver på den måde resten af landet mulighed for at deltage i fejringen.
Sommerballet gæster i 2018 følgende byer:
11.06.18 kl. 19.00: Byparken, Korsør
12.06.18 kl. 19.00: Indelukket, Silkeborg
13.06.18 kl. 19.00: Lønborggaard, Tarm
14.06.18 kl. 19.00: Sønderborg Slot
15.06.18 kl. 19.00: Den Grønne, Nyborg
Program og dansere opdateres løbende på: http://kglteater.dk/sommerballet2018
Det Kongelige Teater vil gerne sige tak til:
Korsør: Korsør Erhvervsforening, Korsør Turistråd, Slagelse Kommune og Korsør Kulturhus
Silkeborg: Silkeborg Kommune
Tarm: Ringkøbing-Skjern Kommune, Løngborggaard, Ac-Eltekniq, Bjerg VVS, Kjær’s Tømrer & Snedker, Vandteknik Vest, Hotel Smedegaarden, Linka Energy og Uhrenholt
Sønderborg: Sønderborg Kommune og Sønderborg Slot
Nyborg: Kulturregion Fyn og Nyborg Kommune
Kontakter
Anna-Katarina GravgaardPR og presseansvarlig, ballet
Tlf:+45 61 70 84 94akgr@kglteater.dkBilleder

Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Fire nye solister udnævnt i Den Kongelige Ballet6.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Balletchef Amy Watson afslutter sæsonen med fire nye udnævnelser.
Over 100.000 børn og voksne har besøgt Det Kongelige Teaters magiske teaterlegeplads27.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden september 2021 har Postyrium på hjul, Det Kongelige Teaters mobile oplevelsesunivers for børn, lagt vejen forbi udvalgte byer over hele landet, og nu har over 100.000 børn og deres voksne besøgt den magiske teaterlegeplads.
Unge tager ordet – og scenen – på grundlovsdag22.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 5. juni forvandles Skuespilhusets foyer til en levende demokratisk scene, når Talerskolen Røst og Det Kongelige Teater inviterer til en anderledes markering af grundlovsdag – med unge talere, korsang, scenekunst og sanselige smagsoplevelser.
Oplev Kongelig sommerballet fra Vrå til Stege15.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kongelig sommerballet er en elsket tradition, hvor Den Kongelige Ballet opfører en stribe gratis forestillinger i hele landet – under åben himmel i smukke, historiske omgivelser.
To af Nordens store kunstnere mødes i ny opera9.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nobelprismodtageren Jon Fosse og en af Danmarks mest betydningsfulde komponister Bent Sørensen forener ord og musik i ASLE OG ALIDA – en ny, dansk-norsk opera om tro, håb og kærlighed på Operaens Store Scene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum