
A-kasse: Vi skal hjælpe iværksættere som Marie fra Løvens Hule
For øjeblikket kan man på DR1 følge en række iværksættere i Løvens Hule, hvor de pitcher deres forretning for fem berømte investorer.
I denne uge mødte vi blandt andet Marie Dyekjær Eriksen fra Dyekjaer Design, der charmerede løverne med sine hjemmelavede blomsterkopper, men bag det charmerende ydre gemmer der sig en voldsom forhistorie med psykisk sygdom, fyring og indlæggelse, fortæller Marie Dyekjær Eriksen i dag via dr.dk.
Røg på kontanthjælp
I 2012 blev Marie fyret fra sit arbejde og indlagt på psykiatrisk afdeling med en psykose. I samme forbindelse røg hun på kontanthjælp og var tæt på at miste sin lejlighed.
Marie Dyekjær Eriksen problem var, at selv om hun arbejdede fuld tid, så gjorde hun det på flere forskellige arbejdspladser og som selvstændig.
- Jeg var faktisk medlem af en a-kasse for akademikere, men da det kom til stykket, kunne de ikke hjælpe mig med at få dagpenge, fordi min arbejdssituation var usædvanlig med en blanding af lønmodtagerarbejde og selvstændig virksomhed, der ikke passede ind i de firkantede rammer, der er stillet op for den slags, fortæller Marie Dyekjær Eriksen.
- Det var et voldsomt pres oven i sygdommen at ryge på kontanthjælp og miste en stor del af sin indkomst på den måde, og hvis ikke jeg havde haft familie, der kunne hjælpe økonomisk, så ville jeg også have mistet min lejlighed, fortsætter hun.
DANA, A-kassen for Selvstændige, har længe kæmpet for bedre betingelser for selvstændige erhvervsdrivende i dagpengesystemet og forsøgt at råbe politikerne op i forhold til de problemer, der findes med systemet.
Dana hilser reform velkommen
- Historien om Marie er et rigtig godt eksempel på, at arbejdsmarkedet er under udvikling og i stadigt højere grad vil komme til at bestå af frie agenter med en mere løs tilknytning til virksomhederne, siger Keith Fobian, der er administrerende direktør for DANA, A-kassen for Selvstændige.
Heldigvis har Christiansborg også fået øje på behovet for ændringer på det område.
- Netop nu er politikerne i gang med at gennemføre en reform af dagpengesystemet, der i højere grad tager hensyn til selvstændige som Marie Dyekjær Eriksen, og hvor det bliver nemmere at opnå ret til dagpenge for dem, der i dag falder mellem to stole. Det er en udvikling, vi i høj grad bifalder hos DANA, fortsætter han.
Marie Dyekjær Eriksen var syg og på kontanthjælp i tre år, hvorefter hun vendte tilbage til arbejdsmarkedet - igen med en blanding af lønmodtagerarbejde og selvstændig virksomhed.
I dag er hun direktør og designer for Dyekjaer ApS, som fik en investering i Løvens Hule, og hun er på vej med en helt ny serie af blomsterkopper designet i samarbejde med Ilse Jacobsen.
Kontakter
Pressekonsulent Nikolaj Henum tlf 2141 9816
Information om DANA - A-kasse for selvstændige

Kirke Værløsevej 34
3500 Værløse
DANA er a-kassen for selvstændige. DANA har i dag cirka 25.000 medlemmer. Ud over at være et forsikringsprodukt for selvstændigt erhvervsdrivende i tilfælde af ledighed, tilbyder DANA også dets medlemmer en række andre ydelser så som netværksmøder, foredrag og kurser til brug for at få succes som selvstændig.
Følg pressemeddelelser fra DANA - A-kasse for selvstændige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DANA - A-kasse for selvstændige
Ledelsesskift i DANA24.1.2019 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
DANAs mangeårige direktør Keith Fobian fratræder pr. 1. februar 2020 sin stilling. I perioden frem til fratrædelsestidspunktet er direktøren fritstillet.
Årets Iværksætter Event: 280 iværksættere fik fuld fokus på forretningen1.11.2018 11:15:00 CET | Pressemeddelelse
Den 31. oktober var Ringsted Kongrescenter fyldt med iværksættere. 280 iværksættere havde taget turen til Årets Iværksætter Event for blandt andet at høre serieiværksætter Martin Thorborg og få fokus på, hvordan man kan sælge bedre online. Og så blev Vækstfabrikkernes Iværksætterpris uddelt.
Festival for selvstændige19.10.2018 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu gentages succesen, og der afholdes igen ”Festival for selvstændige”. Så sæt kryds i kalenderen den 31. januar 2019, hvor Frederiksbergs borgmester, Jørgen Glenthøj, kommer og varetager den officielle åbning af den populære festival.
Iværksætterevent på den store klinge11.10.2018 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hør Martin Thorborg, bliv skarpere på dit ”why” og mød vinderen af Vækstfabrikkernes Iværksætterpris. Den 31. juni skruer Vækstfabrikkerne sammen med a-kassen DANA og Ringsted Erhverv helt op for iværksætterambitionerne. De første 200 er allerede tilmeldt.
Selvstændige frygter Amazon, men ser også muligheder23.8.2018 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse blandt selvstændige: Amazon bliver en udfordring.