Danmarks første øl for blinde
1.9.2009 14:31:11 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde bliver det muligt at købe en dansk produceret øl, hvor etiketten er skrevet med blindskrift.
Bag projektet står Midtfyns Bryghus, Dansk Blindesamfund, Mantax Etikettering og Coop Danmark.
Der er tale om en håndbrygget, hemmelig øl, som Midtfyns Bryghus brygger i et begrænset antal, som kun udbydes til salg i Kvickly og SuperBrugsen, hvor de sælges i en begrænset periode.
I stedet for en traditionel etiket med navn og logo er etiketten blank, men mærker man efter, når man sidder med øllen i hånden, kan man føle sig frem til teksten, der ved hjælp af ny digital teknologi er præget ind i etiketten. Kun forbrugere, som kan læse blindskrift, ved lige præcis, hvad der er i flasken.
Projektet er sat i værk i anledning af, at det i år er 200 år siden, at Louis Braille, der opfandt blindskriften, blev født.
For hver øl, der sælges, doneres to kroner til Dansk Blindesamfund. Der vil desuden være mulighed for at donere yderligere beløb via en sms-indsamling på etiketten.
"Vi synes, det er et fantastisk projekt, fordi det på en fin måde sætter fokus på vi blindes situation. I øvrigt er vi mange ølentusiaster, der nu får lettere ved at finde den rigtig gode øl på hylden i supermarkedet," siger landsformanden for Dansk Blindesamfund, Thorkild Olesen.
Det var Mantax Etikettering, der gjorde indehaveren af Midtfyns Bryghus i Brobyværk, Eddie Szweda, opmærksom på de nye etiketteringsmuligheder. Og han var straks fyr og flamme og gik i gang med at udvikle en spændende øl til projektet.
"Jeg har mødt flere blinde ølentusiaster, når jeg har været rundt i landet og holde foredrag, Og deres smagssans har været meget sikker. Så vi har villet præstere det bedste, vi kunne for at både de - og alle andre ølinteresserede - kan få en god oplevelse," siger Eddie Szweda.
"Coop er gået ind i projektet af to grunde: Vores vision er at være Danmarks mest ansvarlige virksomhed, og vi håber, at vi på denne måde kan bidrage til, at der sættes fokus på blinde og deres udfordringer i hverdagen. For det andet vil vi være forrest, når det gælder nye øloplevelser. Og denne øl er ikke alene en oplevelse på grund af etiketten. Den er det ikke mindst som følge af smagen," siger kategorigruppechef Kenn Thomsen, Coop.
Den nye øl fra Midtfyns Bryghus sælges i Kvickly og SuperBrugsen fra 31. august i en afgrænset periode. Prisen er 39,95 kr. for 50 cl., hvoraf de 2 kr. doneres til Dansk Blindesamfund.
Yderligere information:
Landsformand Thorkild Olesen, Danske Blindesamfund, telefon xxx
Bryggeriejer Eddie Szweda, Midtfyns Bryghus, 25408880
Kategorigruppechef Kenn Thomsen, Coop, 5159 2662
Salgschef Torben Møller Jørgensen, Mantax Etikettering, 2674 8686
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Coop indfrier 2025 klimamål med en CO2-reduktion på 79,2% og øger ambitionen med et netto nul klimamål i 20501.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Coop har nået sit mål om at reducere CO2-udledningen fra egen drift med minimum 75 procent i 2025, helt præcis med 79,2 procent målt fra 2018. Det er omtrent 58.000 ton CO2. Resultatet kommer efter en årelang indsats for at sænke energiforbruget på Coops lagre, kontorer og i butikkerne. I den tid har Coop investeret mere end 150 millioner kr. i energioptimerende tiltag.
Coop fjernede babypudder ud fra et forsigtighedsprincip. Nu er babypudder tilbage med majs i stedet for talkum29.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2024 fjernede Coop alt babypudder fra hylderne. Det skete ud fra et forsigtighedsprincip, da en af de centrale ingredienser i pudderet, nemlig talkum, kom under mistanke for at være kræftfremkaldende. Nu er babypudder tilbage i Coops butikker, men den nye variant fra Änglamark er lavet på majs i stedet for talkum.
Købstædernes Forsikring indgår partnerskab med Coop24.4.2026 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Købstædernes Forsikring og Coop indgår et nyt partnerskab, der styrker Coop Forsikringer og tilbyder trygge og konkurrencedygtige forsikringsløsninger med mulighed for endnu mere bonus til medlemmerne.
FDB Møbler vender underskud til overskud22.4.2026 11:22:56 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere år med underskud er FDB Møbler nu tilbage i plus. Årsregnskabet viser en markant forbedring af bundlinjen og markerer et vigtigt vendepunkt for den danske møbelvirksomhed. Fra minus 6.3 mio. før skat i 2024 til plus 1.5 mio. i 2025. Udviklingen er resultatet af en række målrettede strategiske tiltag. En central ændring var ophøret af samarbejdet med Coop om salg via coop.dk. Det har givet FDB Møbler mulighed for at etablere sin egen online salgskanal og styrke sit selvstændige brand. Den nye tilgang har haft en tydelig positiv effekt på både omsætning og indtjening. Samtidig har virksomheden skærpet sit fokus på det danske marked og optimeret sin fysiske tilstedeværelse ved at opgradere placeringen af de butikker, der videreføres. Derudover har et vedvarende fokus på omkostninger og et opgør med tidligere arbejdsgange bidraget til en mere effektiv forretning. “Det her resultat er først og fremmest skabt af vores medarbejdere, som har løftet niveauet i takt med, at vi har se
Med ny plan vil Coop gøre danskernes hverdag grønnere22.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
”Sammen om din & min bæredygtige fremtid”. Det er titlen på Coops nye omfattende bæredygtighedsstrategi frem mod 2030, som bygger på nogle af samfundets største udfordringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum