Ny dansk teknologi styrker klimaet – bedre udnyttelse af biobrændstof
FOSS’ teknologi bliver brugt til at producere 40 procent af verdens bioethanol, der stammer fra råvarer som majs, korn og sukker. Teknologien består af avanceret måleudstyr, der gør at producenterne af biobrændstof kan lave en mere effektiv produktion. Det betyder kort sagt, at de kan producere mere energi med anvendelse af færre råstoffer. Dermed bliver klimaeffekten markant større.
Biobrændstof er en mere CO2 -venlig energiform end traditionelle energiformer. Set i forhold til brug af benzin, bidrager brugen af FOSS udstyr til en reduktion af CO2 udledningen med mellem 20 og 90 procent, afhængigt af hvilke råvarer, der benyttes til bioethanolproduktionen.
- For os er det centralt at udvikle teknologier, der kan hjælpe med både klimaproblemet og samtidig styrke produktionen af fødevarer. Derfor har vi udviklet en række metoder til at få mere ud af jorden – både når vi taler om mad og om bioenergi, siger Peter Foss, adm. direktør i FOSS.
Ny teknologi kan sikre brændstof fra restprodukter
FOSS arbejder på flere fronter med at udvikle helt nye teknologier, der kan hjælpe i den såkaldte 2. generations bioethanol produktion. Det handler om at kunne lave biobrændstof af restprodukterne fra fødevareproduktionen eller fra specialafgrøder, der ikke kan bruges til mad.
- For mig er der ingen tvivl om, at vi i fremtiden skal sikre at vi får udnyttet jorden langt mere effektivt og bæredygtigt. Hvis vi skal løse problemer med både klima, fødevareproduktion og fattigdom, er det afgørende vigtigt, at vi over hele verden får en mere effektiv landbrugsproduktion. Ofte kan det med små investeringer lade sig gøre at få mange gange mere mad og energi ud af jorden, siger Peter Foss.
FOSS deltager både i EU-forskningsprogrammer og i strategiske samarbejder med en række internationale virksomheder og forskningsinstitutioner.
Fakta
- FOSS leverer teknologi til 1/3 af verdens bioethanolfabrikker. 40 % af verdens bioethanol bliver produceret med måleudstyr fra den danske virksomhed
- 1. generation bioethanol laves på majs, korn og sukker. 2. generation laves på reststoffer fra fødevareproduktion
Yderligere information:
· Peter Foss, admin. direktør FOSS – tlf: 48208100
Fakta om FOSS Den familieejede FOSS koncern er verdens førende udbyder af dedikeret, højteknologisk analyse-udstyr, der måler og styrer kvaliteten og produktionen af landbrugsprodukter, fødevarer samt farmaceutiske og kemiske produkter. Hovedaktiviteterne udgår fra Danmark, Sverige og USA – med koncernhovedkvarter i Hillerød. Produkterne markedsføres via 26 egne salgs- og serviceselskaber/-kontorer i Europa, Nordamerika, Sydamerika, Asien og Oceanien samt via et globalt forhandlernet. FOSS A/S har i dag ca. 1.150 medarbejdere fordelt over hele verden. Læs mere om FOSS på www.foss.dk . |
Information om Operate A/S
Følg pressemeddelelser fra Operate A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Operate A/S
Ligestilling: Ikke når det gælder rengøring8.3.2018 09:27:19 CET | Pressemeddelelse
Det er stadig de traditionelle kønsrollemønstre, der dominerer, når der skal gøres rent i danske hjem, viser ny undersøgelse fra markedsanalyse-instituttet Userneeds i anledning af kvindernes internationale kampdag.
Danskerne foretrækker hvid rengøring25.1.2018 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
93 procent af danskerne foretrækker hvid fremfor sort rengøring, viser ny undersøgelse fra Userneeds af befolkningens holdning til rengøring
Facebooks nye grafsøgning giver nye muligheder for virksomheder og organisationer18.1.2013 09:11:16 CET | Pressemeddelelse
Facebooks første store nyhed siden børsnoteringen i maj sidste år er funktionen ’Grafsøgning’. Med Facebook Graf kan du nu søge på, hvor mange af dine venner, der har spist på den samme restaurant og du kan søge på, hvilke feriesteder, de har besøgt. Denne nye funktion giver nye muligheder.
Banderapport24.3.2011 13:30:14 CET | Pressemeddelelse
Det Kriminalpræventive Råd har i en ny rapport taget temperaturen på de kommunale erfaringer med at forebygge bandekriminalitet blandt unge. Rapporten viser, at der er mange gode initiativer i gang, men at man mange steder mangler en samlet strategi og koordinering af arbejdet.
Årets kriminalpræventive Dag21.3.2011 17:00:14 CET | Pressemeddelelse
Vær med, når eksperter og fagfolk fra hele landet mødes til Den Kriminalpræventive Dag den 29. marts 2011 i Esbjerg Musikhus. Temaet for dagen er ungdomskriminalitet.