
DanBolig: Solskin over boligsalget
DanBolig-kæden, der er Danmarks fjerdestørste ejendomsmæglerkæde, melder om fremgang i boligsalget i juni måned. Flere af de store byer har oplevet særlig stor fremgang blandt andet Århus og København.
- Selvom det nemt kan opfattes som kapitaliseret lærkesang, når mæglerkæder melder ud, at salget går godt, så tør vi godt melde ud, at salget af boliger i specielt de store byer er på vej op. Vi har endnu ikke fået alle indberetninger ind på salget for juni måned, men meldingerne fra butikkerne er meget positive, siger Jens Meyer, kommunikationschef i DanBolig-kæden, og han fortsætter:
- En del steder i landet var maj måned salgsmæssigt meget flot. Men det ser ud til, at de positive tendenser fortsætter. Vores butikker specielt i de store uddannelsesbyer melder om stor køberinteresse blandt forældre-købere. Det er jo ikke overraskende - set i lyset af at der er studiestart til september. Men det er alligevel lidt overraskende, at der forsigtigt gættes på mersalg i størrelsesorden 30-40 procent i forhold til juni måned sidste år, bemærker Jens Meyer.
DanBoligs kommunikationschef er ikke i tvivl om, at de faldende priser og den lave rente er en væsentlig årsag til, at specielt forældrekøb holder godt gang i boligmarkedet.
- Priserne i for eksempel København og Århus er jo faldet markant over de senere år. Derfor er det igen attraktivt med forældrekøb. For det første får de unge studerende en god og billig bolig at bo i på grund af de faldende priser og renter. For det andet spekuleres der selvfølgelig også i, at priserne på et tidspunkt vil stige igen. Sikkerhed om skattereformens indhold og betydning for den fremtidige boligøkonomi hjælper også godt til med at få køberne til at være mere beslutsomme og mindre tøvende, siger Jens Meyer.
Mangler boliger til salg
Boligsalget i de større boliger går godt, fordi priserne generelt er blevet tilpasset, så de matcher niveauet i de forskellige lokale områder. Meldingen fra flere af DanBoligs butikker i de større byer er, at de mangler boliger til salg. Specielt er der behov for flere ejerlejligheder. Der er mange boligsælgere, der tidligere har sat boligen til salg uden at have fået solgt. De har trukket sig ud af markedet, men ifølge DanBolig bør de overveje at sætte til salg igen.
- Der er efterspørgsel efter boliger. Så selvom man tidligere har haft til salg uden at få solgt, så kan det være en rigtig god ide at prøve igen. Prisen skal være realistisk i forhold til det lokale prisniveau. Når prisen er realistisk, så er der i det nuværende marked gode chancer for at få solgt, slutter Jens Meyer.
Information om DanBolig A/S
Følg pressemeddelelser fra DanBolig A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DanBolig A/S
Claus Vestergaard Bach er ny butikskonsulent i DanBolig10.5.2010 10:41:48 CEST | Pressemeddelelse
Med endnu en nyansættelse understøtter DanBolig-kæden sin ambitiøse vækststrategi.
Ny projektchef i DanBolig a/s13.4.2010 12:04:43 CEST | Pressemeddelelse
Jeanette Larsen er netop tiltrådt som projektchef i DanBolig a/s. Hun får det overordnede ansvar for alle kædens udviklingsprojekter og er dermed en væsentlig brik i kædens ambitiøse vækststrategi.
Ny kommunikationschef i DanBolig a/s13.4.2010 11:15:43 CEST | Pressemeddelelse
Uffe Vind (40) er udpeget som ny kommunikationschef i DanBolig a/s, hvor han skal øge kædens synlighed i pressen markant – såvel lokalt som på landsplan. Samtidig skal han stå i spidsen for at styrke den interne kommunikation, så DanBolig a/s’ ambitiøse vækstmål un-derstøttes både på de indre og ydre linjer.
Det er fortsat billigt at købe hus i hovedstaden2.4.2010 01:01:13 CEST | Pressemeddelelse
Huspriserne i hovedstadsområdet er i stigning, men ligger 17 pct. lavere, end da de toppede for ca. tre år siden. Samtidig er renten faldet markant, og derfor er det stadig meget billigere at købe hus i dag.
Prisfald og lav rente gør huskøbet billigt2.4.2010 01:01:13 CEST | Pressemeddelelse
De danske parcelhuse er i dag omtrent 10 pct. billigere, end da priserne toppede for knap tre år siden. Samtidig er renten faldet markant, og derfor er det stadig meget billigere at købe hus i dag.