Prisfald og lav rente gør huskøbet billigt
Prisudviklingen på danske enfamiliehuse har været nogenlunde stabil i løbet af det seneste års tid. Men huspriserne ligger generelt på et noget lavere niveau end i 2007 og 2008, hvor de toppede.
For landet som helhed nåede parcelhuspriserne i denne omgang bunden i januar i fjor. Her kostede en kvadratmeter parcelhus lige godt 14.000 kroner. Siden er priserne steget en anelse og ligger i dag knap 1.500 kroner højere.
Det viser nye tal fra Nordea. Bankens beregninger tager udgangspunkt i de hushandler, der er gennemført hos ejendomsmæglerkæden DanBolig.
”Selv om priserne i gennemsnit er steget på landsplan, så ligger de samlet set stadig lige knap 10 pct. under toppen for to til tre år siden”, fortæller seniorøkonom hos Nordea Troels Theill Eriksen.
Hvis man nærstuderer udviklingen i de fem regioner, fremgår det imidlertid, at Region Hovedstaden er undtagelsen; her er priserne siden januar 2009 nemlig steget med 14 pct., mens der derimod er ganske små udsving i priserne i de øvrige fire regioner
”Når vi ser en stigning i handelspriserne på landsplan skyldes det først og fremmest påvirkningen af en stor handelsaktivitet og stigende priser i hovedstaden”, forklarer Troels Theill Eriksen.
Stabile priser i resten af landet
Mens priserne i hovedstadsregionen er steget ganske meget, siden markedet som helhed nåede bunden i januar 2009, ser man endnu ikke denne udvikling i landets fire øvrige regioner. Tværtimod har priserne i det store og hele i resten af kongeriget været meget stabile siden prisbunden for 15 måneder siden.
Men indtil da var priserne så også faldet med omkring 10 pct. i Midt- og Nordjylland samt i Region Syddanmark, mens priserne i Region Sjælland faldt med det dobbelte fra slutningen af 2007 og frem til januar sidste år.
”Priserne er derfor lavere end vi så i 2007 og 2008. Derudover er renten på et fastforrentet lån også lavere, end vi har set det de seneste fire år. Derfor er det også relativt billigere for gennemsnitsdanskeren at købe hus i dag”, siger Troels Theill Eriksen.
Priser på vej op i Sjælland
Hos DanBolig forventer direktør Hans-Erik Pedersen fortsat stabile priser uden for hovedstadsregionen, om end udviklingen ser ud til snart at vende flere steder i landet end bare i København og omegn.
”Priserne er allerede på vej op i Region Sjælland. Det understøtter meget godt historien, der fortæller, at København og omegn er toneangivende for udviklingen på boligmarkedet. Så det vil da undre, hvis ikke udviklingen i hovedstaden – og nu også så småt i Region Sjælland – stille og roligt vil brede sig som ringe i vandet ud over resten af landet”, siger Hans-Erik Pedersen.
Salgstallene fra DanBolig viser da også, at der er en ny udvikling i gang på boligmarkedet; på landsplan bliver der nemlig givet fortsat mindre prisnedslag.
Prisnedslag er halveret
”Sammenholder man udbudsprisen med salgsprisen på de parcelhuse, DanBolig har solgt, kan man se, hvor store prisnedslag, der reelt har været. De gennemsnitlige prisnedslag var størst, da handlerne var færrest – omkring årsskiftet 2008/2009. I takt med, at handlerne er steget siden da, er prisnedslagene faldet. Hvor man for 15 måneder siden i gennemsnit fik et nedslag i prisen på op imod 10 pct., er dette i dag halveret til lige under fem pct. Men igen er det hovedstaden, der trækker læsset også i den statistik”, siger Troels Theill Eriksen.
Men selv om det altså er sværere at få et kraftigt nedslag i udbudsprisen, som det var muligt tidligere, er salgspriserne fortsat noget lavere end for to-tre år siden. Og den lavere rente gør det også billigere at finansiere boligkøbet.
Note: Priserne på landsplan er handelsvægtede, hvilket betyder, at hovedstaden trækker de gennemsnitlige priser på landsplan op, eftersom der er flere handler og kraftigere prisstigninger i hoevdstadsområdet end i de øvrige dele af landet.
Information om DanBolig A/S
Følg pressemeddelelser fra DanBolig A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DanBolig A/S
Claus Vestergaard Bach er ny butikskonsulent i DanBolig10.5.2010 10:41:48 CEST | Pressemeddelelse
Med endnu en nyansættelse understøtter DanBolig-kæden sin ambitiøse vækststrategi.
Ny projektchef i DanBolig a/s13.4.2010 12:04:43 CEST | Pressemeddelelse
Jeanette Larsen er netop tiltrådt som projektchef i DanBolig a/s. Hun får det overordnede ansvar for alle kædens udviklingsprojekter og er dermed en væsentlig brik i kædens ambitiøse vækststrategi.
Ny kommunikationschef i DanBolig a/s13.4.2010 11:15:43 CEST | Pressemeddelelse
Uffe Vind (40) er udpeget som ny kommunikationschef i DanBolig a/s, hvor han skal øge kædens synlighed i pressen markant – såvel lokalt som på landsplan. Samtidig skal han stå i spidsen for at styrke den interne kommunikation, så DanBolig a/s’ ambitiøse vækstmål un-derstøttes både på de indre og ydre linjer.
Det er fortsat billigt at købe hus i hovedstaden2.4.2010 01:01:13 CEST | Pressemeddelelse
Huspriserne i hovedstadsområdet er i stigning, men ligger 17 pct. lavere, end da de toppede for ca. tre år siden. Samtidig er renten faldet markant, og derfor er det stadig meget billigere at købe hus i dag.
Sommerhuse er faldet op til 60 pct. i pris siden toppen31.3.2010 01:01:13 CEST | Pressemeddelelse
Priserne på fritidshuse er med ganske få undtagelser faldet med minimum 15 pct. i landets traditionelle sommerhuskommuner. Størst er prisfaldene på Sjælland.