
Studerende hjælper virksomheder med at vækste

Københavns Professionshøjskole modtog i efteråret 2015 bevillingstilsagn fra Industriens Fond på ca. 10,5 mio. kr. i støtte til etablering af virksomhedsrettede tilbud i Praksis- og Innovationshuset. Projektets formål var at opbygge et innovativt læringsmiljø med testlaboratorier og simulationsteknologier, hvor studerende, undervisere og erhvervsliv sammen kan udvikle og teste ny velfærdsteknologi. Og her, lidt over to år senere, viser ny evalueringsrapport, udarbejdet af IRIS Group, at Praksis- og Innovationshuset indfrier samtlige af de målsætninger, som blev indgået med Industriens Fond ved projektets start.
Overordnet set oplever virksomhederne, at samarbejdet med de studerende i Praksis- og Innovationshuset er med til at skabe værdi for dem på tre forskellige områder; det skaber bedre produkter og idéer, reducerer udviklings- og innovationsomkostningerne og skaber nye netværk og forretningsmuligheder.
Samarbejde skaber bedre produkter
Af rapporten fremgår det, at samarbejdet mellem de studerende og virksomhederne er med til at forbedre og skærpe de produktidéer, som er blevet testet og udviklet i Praksis- og Innovationshuset. Det mener ni ud af ti af virksomhederne, der også nævner, at samarbejdet har øget brugervenligheden af deres produkter.
At samarbejdet bidrager til nye og forbedrede produkter skyldes især, at de studerende er gode til at komme med innovative idéer og input tilføjet værdifuld viden om, hvordan slutbrugerne i praksis anvender produkterne og teknologien.
Hurtigere i mål
80 pct. af virksomhederne tilkendegiver, at samarbejdet med Praksis- og Innovationshuset har bidraget til at forkorte udviklings- og testfasen for deres produkt. De har en klar oplevelse af, at de ville have brugt flere ressourcer og mere tid, hvis de skulle have gennemført et tilsvarende innovationsforløb alene. Samtidig oplever virksomhederne, at innovationsforløbene skaber et godt grundlag for en effektiv videreudvikling af deres produkter.
Nye forretningsmuligheder
Udover at bidrage til at skabe nye og bedre produkter, oplever mange af virksomhederne, at samarbejdet med Praksis- og Innovationshuset har udvidet deres bevidsthed om, hvordan deres produkter kan anvendes på nye måder, og at samarbejdet skaber nye kontakter og netværk.
Det kan bl.a. tilskrives, at der i samarbejdet bliver inddraget studerende fra flere forskellige studieretninger, end virksomhederne oprindeligt selv har tænkt. Det har øget virksomhedens bevidsthed om, hvordan deres løsninger kan udbredes og anvendes i andre situationer, hvilket dermed også har bidraget til at udvide produkternes kommercielle markedsgrundlag.
Fakta:
• Den 1. marts 2018 fusionerede Professionshøjskolen Metropol og UCC under det nye navn Københavns Professionshøjskole. Praksis- og Innovationshuset er er del af Københavns Professionshøjskole.
• Praksis- og Innovationshuset består af fire etager, der er indrettet som et miniature social- og sundhedsvæsen, som kan bruges til at simulere mange af de arbejdsfunktioner og områder, der varetages af professionsuddannede i kommune, region og stat.
• I 2017 var det gratis for virksomheder at samarbejde med Praksis- og Innovationshuset, men i 2018 vil der være brugerbetaling for de forskellige tilbud og innovationsforløb, da bevillingsperioden fra Industrien Fond udløb d. 1. december 2017.
• 21 forskellige virksomheder har gennemført et samarbejdsforløb med Praksis- og Innovationshuset – heraf har 15 deltaget i evalueringen. Derudover har der i alt været 54 forskellige studerende fra Københavns Professionshøjskole (på daværende tidspunkt Professionshøjskolen Metropol) involveret i virksomhedssamarbejdet i 2017.
Nøgleord
Kontakter
Har du spørgsmål til rapporten, Praksis- og Innovationshuset eller ønsker kontakt til en af de medvirkende virksomheder, er du meget velkommen til at kontakte:
Ann Rasmussen, Projektleder
Københavns Professionshøjskole
Direkte 24296291
annr@phmetropol.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Information om Professionshøjskolen Metropol

1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol
til Københavns Professionshøjskole.
Følg pressemeddelelser fra Professionshøjskolen Metropol
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Professionshøjskolen Metropol
Virkeligheden skal på skoleskemaet26.1.2018 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske skoleelever er trætte af at terpe tabeller og reproducere viden. De bliver mere motiverede og deltagende i undervisningen, når de får lov at arbejde med virkelige problemstillinger, hvor de skaber noget nyt, der giver værdi for andre. Det viser ny forskning fra Professionshøjskolen Metropol.
Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge vil give børnene en stemme - åbningskonference 15. november13.11.2017 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end 60.000 børn og unge i Danmark har særlige sociale behov. Vi ved allerede en del om, hvad der kendetegner denne gruppe, og om de udfordringer der er ved de eksisterende tilbud på området. Der mangler imidlertid viden om, hvordan man konkret kan arbejde med at styrke den sociale mobilitet for udsatte børn og unge. Derfor har alle landets professionshøjskoler i samarbejde etableret Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge, forkortet NUBU.
Mad skal også på recept13.7.2017 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du har været indlagt på sygehuset og har behov for genoptræning, så er det næppe ude ved kødgryderne, du først sætter ind. Men den mad, du spiser, bør være en vigtig del af din rehabilitering, mener førende eksperter på området. Især blandt den ældre del af befolkningen er der behov for, at maden kommer på recept på lige fod med medicin og træning.
Nye formidlere skal være med til at løfte turismeindsatsen i Danmark26.6.2017 11:28:02 CEST | Pressemeddelelse
Ny uddannelse som natur- og kulturformidler sender det første hold dimittender i marken d. 30. juni. De kreative og kampklare eventmagere, historiefortællere og projektledere glæder sig til at sætte Danmarks natur- og kulturarv på dagsordenen for bl.a. turister, skoleklasser og børnefamilier.
Metropol får positiv akkreditering13.6.2017 11:22:30 CEST | Pressemeddelelse
Akkrediteringsrådet har i går offentliggjort, at Metropol bliver institutionsakkrediteret. Det sker på baggrund af et grundigt tjek af Metropols indsats for at styrke og udvikle kvaliteten i uddannelserne.