Dyre kurser forhindrer efteruddannelse

Mange opgiver at begynde på efteruddannelse. Årsag: kurserne er for dyre. Det viser rundspørge, som Nyhedsmagasinet HK har foretaget blandt 300 læsere.

Mere end hver femte svarer ja til spørgsmålet, ”Har du måtte opgive at melde dig til efteruddannelse, du selv skulle betale, fordi det var for dyrt?”

Også arbejdsgiverne afviser at betale for efteruddannelse på grund af prisen, viser rundspørgen. I tre ud af fire tilfælde, hvor arbejdsgiverne har afvist at sende medarbejdere på efteruddannelse, har begrundelsen været, at kurserne er for dyre.

- Prisen på kurserne betyder, at alt for mange bliver forhindret i at efteruddanne sig. Uddannelse bør være gratis – uanset om man går den slagne vej eller, om man vælger at efteruddanne sig som voksen, siger HK’s formand Kim Simonsen, der vil have brugerbetalingen på efteruddannelse fjernet eller sænket drastisk.

- Netop nu, hvor ledigheden blandt HK’s medlemmer stiger, er det så vigtigt som nogensinde, at de får mulighed for at efteruddanne sig uden, at det koster dem eller deres arbejdsgiver en formue, siger han.

- Den offentlige støtte til voksenefteruddannelse var i starten af 90’erne på 80 procent. I dag er den faldet til bare 30 procent. Sikke et tilbageskridt i en tid, hvor vi råber på uddannet arbejdskraft. Det hænger ikke sammen, siger Kim Simonsen.

En typisk overbygning på HK-uddannelsen er den to-tre årige akademiuddannelse – den koster i omegnen af 20.-30.000 kroner. Ønsker en af HK’s laboranter at tage diplomuddannelsen, må hun punge op med 80.000 kroner af egen lomme.