Maskinmestre efterlyser maritim vision i Norden
Maskinmestrene i de nordiske lande opfordrer deres regeringer til at skabe bedre vilkår for væksten i det maritime erhverv i Norden.
Formålet er at sikre erhvervet de bedst tænkelige betingelser for i fremtiden at fastholde og udvikle beskæftigelsen for de søfarende og landsansatte i de nordiske lande og opretholde en sikker og effektiv skibsfart.
- Vi oplever rederier, der investerer i skibe, som ikke lever op til nutidens kvalitetskrav, samtidig med at flere rederier finder de fremtidige maritime investeringer særlige attraktive i Asien. Det resulterer i, at der flyttes arbejdspladser for såvel søfarende som landansatte fra de nordiske lande til Fjernøsten, siger Per Jørgensen, præsident for Nordiska Maskinbefälsfederationen (NMF), der repræsenterer ca. 27.000 maskinmestre og skibsofficerer i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Færøerne og Grønland.
Opfordringen til de nordiske regeringer er at vedtage betingelser for den maritime sektor, der bl.a. indeholder skattebetingelser for søfarende, der gør det mere attraktivt for statsborgere i de nordiske lande også at arbejde i rederier uden for de nordiske landes skibsregistre.
På et møde mandag i Oslo slog de nordiske maskinmestre fast, at forskning, innovation og uddannelse sammen med finansieringen er det fundament, der kan sikre rederierne muligheder for vækst på det internationale marked, samtidigt med at de nordiske landes interesse i fortsat beskæftigelse af nordiske søfarende og andre maritime eksperter udvikles.
Behovet illustreres af, at 80 pct. af verdenshandelen i dag foregår via søvejen, og mellem havnene i Europa transporteres hvert år flere end 400 mio. passagerer. Desuden varetager nærskibstrafikken 40 pct. af godstransporten i Europa, og den andel forventes at stige markant.
- Derfor er der behov for at de nordiske lande udarbejder en politik for den maritime sektor, dels for at sikre at sektoren kommer styrket ud af den nuværende lavkonjunktur, og dels for at der også i fremtiden er personer i Norden med erfaring og viden til gavn for beskæftigelsen af nordiske statsborgere i den maritime sektor i land og til søs, siger Per Jørgensen.
Han understreger, at de nordiske maskinmestres opfordring til en samlet maritim vision for Norden kan få afgørende betydning for økonomien i de nordiske lande og for de enkelte landes mange søfarende og landansatte i sektoren.
- En samlet nordisk maritim indsats vil understøtte andre områder som fiskeriet, offshoreindustrien, energi- og miljøpolitikken, mobiliteten af arbejdskraft, transport af gods og turismen, siger Per Jørgensen.
- Udfordringer som reducering af udledningen af drivhusgasser, forskning og udvikling i den maritime sektor, etablering af nye maritime virksomheder ved at støtte iværksættere og en udvikling af uddannelsessystemet, så de studerende i den maritime sektor sikres praktikpladser og job efter endt uddannelse, er afgørende for de nordiske lande fremtidige maritime succes, siger Per Jørgensen.
Maskinmestrenes organisationer i de nordiske lande er klar til at deltage aktivt i arbejdet med at udvikle den maritime sektor.
- Vi ser frem til at være med til at skabe fundamentet for fremtidige investering og arbejdspladser i det maritime erhverv i de nordiske lande, siger Per Jørgensen.
Nordiska Maskinbefälsfederationen (NMF) blev stiftet i 1919. NMF er et forum for maskinmestrenes foreninger i de nordiske lande til at udveksle viden og erfaringer om arbejdsmarkedet for maskinmestre. NMF repræsenterer ca. 27.000 medlemmer, hvoraf mange er ledere inden for offshore, søfart, industri, kraftværker, rådgivende ingeniørvirksomheder og hospitaler i de nordiske lande og andre steder i verden. Desuden er NMF et forum for maskinmestre, der bl.a. arbejder med teknologi til at sikre forsyningen af energi, produktion, service og transport.
Information om Maskinmestrenes Forening
Følg pressemeddelelser fra Maskinmestrenes Forening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Maskinmestrenes Forening
Danske Køledage bliver bedre og stærkere29.6.2011 11:28:58 CEST | Pressemeddelelse
Nordens største kølekonference skal styrkes yderligere og gøres endnu mere attraktiv
Tillægsbevilling skal forhindre nej til 200 studerende4.4.2011 17:15:14 CEST | Pressemeddelelse
Maskinmestrenes Forening og maskinmesterskolerne glæder sig forslag fra Socialdemokratiet og opbakning fra Dansk Industri
Folketinget bremser væksten og forringer konkurrenceevnen21.2.2011 10:32:22 CET | Pressemeddelelse
Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen i samråd. Ministeren skal bl.a. svare på, hvordan regeringen undgå mangel på maskinmestre og skibsofficerer efter indførelse af kvoter på uddannelserne.
Pirateri skal stoppes28.1.2011 15:39:47 CET | Pressemeddelelse
Maskinmestrenes Forening ser bevæbnede vagter ombord på danske skibe som et af flere tiltag her og nu
Pirateri skal stoppes18.1.2011 17:43:17 CET | Pressemeddelelse
Maskinmestrenes Forening bakker op om Danmarks Rederiforenings initiativ for at lægge internationalt pres