
Tillægsbevilling skal forhindre nej til 200 studerende
En tillægsbevilling på 10 mio. kr. skal forhindre op mod 200 nye studerende i at blive afvist på uddannelsen som maskinmester til sommer.
Socialdemokratiet har fremsat et forslag i Folketinget om en bevilling, der kan sikre oprettelsen af de ekstra studiepladser. Det initiativ vækker glæde i Maskinmestrenes Forening og på landets maskinmesterskoler og maritime uddannelsesinstitutioner, som uden ekstra midler må afvise op mod 200 studerende med gymnasial baggrund til august.
Årsagen er, at regeringen i forbindelse med finanslovsaftalen for 2011 har indført kvoter for optaget på uddannelsen på et tidspunkt, da interessen for at blive maskinmester og erhvervslivets behov for maskinmestrenes kompetencer aldrig har været større.
>>Hvis der ikke oprettes yderligere studiepladser, må maskinmesterskolerne og de maritime uddannelsesinstitutioner afvise op til 200 unge, der allerede har søgt eller forventes at søge på baggrund af en stor forhåndsinteresse. På den måde risikerer erhvervslivet at miste en hel årgang af maskinmestre, samtidig med at uddannelsesinstitutionerne må skære ned og bremse de investeringer, der allerede er sat i gang,<< siger det socialdemokratiske folketingsmedlem Bjarne Laustsen, der er en af initiativtagerne til forslaget.
Socialdemokratiet henviser bl.a. til, at der er et stort behov for at uddanne flere maskinmestre for at sikre Danmarks vækst og internationale konkurrenceevne - et behov, der i de kommende år vil være stærkt stigende på grund af bl.a. vækst i en række industrier som offshore, skibsfart og udvikling af vedvarende energi. Samtidig er der i dag praktisk talt ingen ledighed.
Bjarne Laustsen har den opfattelse, at Økonomi- og erhvervsministeriet udelukkende bygger behovet for maskinmestre på tal fra rederierne, som kun tegner en femtedel af de brancher, der beskæftiger maskinmestre.
Det socialdemokratiske forslag kommer samtidig med, at en ny rapport fra Klima- og Energiministeriet og Videnskabsministeriet konkluderer, at der mangler tekniske specialister herhjemme, hvis danske virksomheder skal kunne fortsætte bl.a. miljøkapløbet.
Per Jørgensen, formand for Maskinmestrenes Forening, er glad for meldingen fra Dansk Industri om behovet for at tiltrække og skabe rum for flere studerende på de naturvidenskabelige uddannelser, som maskinmesteruddannelsen er en del af.
Forskningspolitisk chef i Dansk Industri, Charlotte Rønhoff, siger til P3Nyheder, at også politikerne skal ind i kampen, hvis Danmark ikke for alvor skal miste terræn inden for udviklingen af grøn teknologi. Hun mener, at det bl.a. er politikernes ansvar, at der er pladser nok på de tekniske universiteter.
I dag er 80 pct. af maskinmestrene beskæftiget på land, og med maskinmestre i nøglepositioner i alle landets væsentligste funktioner er en massiv satsning på opkvalificering af arbejdsstyrken afgørende for at styrke den danske udvikling og konkurrenceevne. Faglige kompetencer og effektiv ledelse skal være med til at øge produktivitet i samfundet.
Maskinmestre styrer og administrere de grundlæggende systemer, som samfundet bygger på, såsom el, vand og varme. Desuden arbejder maskinmestre med ledelse og effektiviseringer i mange forskellige produktions- og industrivirksomheder, på kraftværker og rensningsanlæg og i elforsyningsselskaber samt offshore med vind, olie- eller gasproduktion.
Yderligere oplysninger:
Per Jørgensen, formand for Maskinmestrenes Forening, tlf. 4052 1153
Information om Maskinmestrenes Forening
Følg pressemeddelelser fra Maskinmestrenes Forening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Maskinmestrenes Forening
Danske Køledage bliver bedre og stærkere29.6.2011 11:28:58 CEST | Pressemeddelelse
Nordens største kølekonference skal styrkes yderligere og gøres endnu mere attraktiv
Folketinget bremser væksten og forringer konkurrenceevnen21.2.2011 10:32:22 CET | Pressemeddelelse
Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen i samråd. Ministeren skal bl.a. svare på, hvordan regeringen undgå mangel på maskinmestre og skibsofficerer efter indførelse af kvoter på uddannelserne.
Pirateri skal stoppes28.1.2011 15:39:47 CET | Pressemeddelelse
Maskinmestrenes Forening ser bevæbnede vagter ombord på danske skibe som et af flere tiltag her og nu
Pirateri skal stoppes18.1.2011 17:43:17 CET | Pressemeddelelse
Maskinmestrenes Forening bakker op om Danmarks Rederiforenings initiativ for at lægge internationalt pres
Kvoter vil øge manglen på maskinmestre30.11.2010 15:31:19 CET | Pressemeddelelse
Maskinmestrenes Forening mener, at Folketinget skal sikre et frit optag på Danmarkes bredeste tekniske uddannelse for at undgå at bremse væksten