Sparinvest

Genvejen til bedre afkast på de nye markeder

Del
De nye aktiemarkeder eller emerging market-økonomierne, som de også kaldes, er et investeringsområde i rivende udvikling, som er genstand for stor opmærksomhed blandt investorer verden over for tiden. Investering i de nye markeder er dog ikke bare en forbigående trend eller et flygtigt modefænomen, men derimod en investeringsform, der er kommet for at blive. Set fra et investorperspektiv er der nemlig mange gode grunde til at begive sig ud på aktiemarkederne i f.eks. Taiwan eller Brasilien.

I løbet af de seneste 10-15 år er de nye aktiemarkeder gået fra at være investeringsmarkeder, som kun tiltrak meget risikovillige investorer, til at være markeder, som mange kan have stor gavn af at fokusere på. I dag udgør aktierne fra de nye markeder nemlig mere end 10 % af den samlede markedsværdi af aktier i verden, og dermed er de ved at nå en størrelse, som gør dem svære at komme uden om, hvis man som investor ønsker at optimere sin samlede investeringspalette. Samtidig har den stigende globalisering sat gevaldigt skub i den økonomiske udvikling i lande som Korea, Kina og Indien, og mange nye markeder kan præstere vækstrater, der langt overstiger dem, vi kender fra de etablerede markeder (se grafer). De nye markeder rummer derfor et stort potentiale, fordi de er inde i en positiv spiral af stigende efterspørgsel og produktion.

Udfordringen ved at begive sig ud på de nye markeder på egen hånd er for den enkelte investor imidlertid stadig ganske betydelige, for nok oplever de nye markeder stor vækst, men de er også kendetegnet ved store udsving, hvilket øger investeringsrisikoen. Derudover kan det også være en dyr og besværlig affære at kaste sig ud i investeringseventyr i f.eks. Indien eller Mexico. En af måderne at bryde igennem barrieren til de nye markeder kan derfor være at investere i samspil med andre og på den måde sprede den samlede risiko og de samlede omkostninger.

Vejen til de nye markeder kan derfor eksempelvis gå igennem en investeringsafdeling som Sparinvest Nye Aktiemarkeder. Her får man som investor adgang til en bred vifte af aktier fra hundredvis af veletablerede selskaber fra de nye markeder. Gennem afdelingen opnår man ikke blot en bred og langsigtet eksponering mod en lang række lande i rivende udvikling og dermed en bid af de høje vækstrater, men også en eksponering mod en række gennemtestede afkastfaktorer, der alle kan medvirke til at øge udbyttet af investeringen, forklarer direktør i Sparinvest Michael Albrechtslund:

Sparinvest Nye Aktiemarkeder er mere end en traditionel emerging market-afdeling, da den udover at give investoren adgang til de nye markeder også har en kvantitativ strategi, som udnytter en række faktorer, der beviseligt har givet et merafkast historisk set. Afdelingen vil eksempelvis fokusere på selskaber inden for markedets value-segment, og derudover bygger afdelingens strategi på forskning, som viser, at man ved at investere i ”vinderaktier”, som har klaret sig godt på 3-12 måneders sigt også kan opnå højere afkast fremadrettet. Afdelingen giver derfor den enkelte investorer en række helt nye muligheder på de nye aktiemarkeder ,” slutter Michael Albrechtslund

Om Sparinvest:

Sparinvest blev etableret som Danmarks første børsnoterede investeringsforening i 1968 og har siden udviklet sig til et internationalt kapital­forvaltningshus, der udbyder langsigtede og stabile investeringsprodukter i 16 europæiske lande. Koncernens godt 130 medarbejdere er fordelt på kontorer i Taastrup, Randers, Luxembourg, Frankfurt, Paris, Wien, Stockholm og Amsterdam.

For mere information, kontakt venligst:

Direktør Michael Albrechtslund
Sparinvest Fondsmæglerselskab A/S

Telefon: +45 36 34 75 00

Telefon direkte: +45 36 34 75 02
E-mail:
mia@sparinvest.dk

www.sparinvest.dk

 

Vedhæftede filer

Information om Sparinvest

Sparinvest
Sparinvest
Hvidesten, Kingosvej
2630 Taastrup

36 34 75 00http://www.sparinvest.dk

Følg pressemeddelelser fra Sparinvest

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sparinvest

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye