Fynske SOSU-elever må ikke møde gule fagforeninger
Gule fagforeninger har ikke længere adgang til de fynske Social- og Sundhedsskoler.
Sådan lød meldingen til to Krifa-medarbejdere, der i sidste uge besøgte SOSU-skolen i Odense.
Meldingen kommer på baggrund af en beslutning i SOSU Fyns bestyrelse, der går på, at kun udvalgte fagforeninger må besøge skolerne og tale med eleverne.
Krifas formand, Søren Fibiger Olesen, kalder det et stort demokratisk problem.
"De unge får jo ikke et fuldstændigt billede af, hvad arbejdsmarkedet er, og hvilke tilbud der er. Det er jo et demokratisk problem. Vi har frit fagforeningsvalg i Danmark, så hvorfor må eleverne ikke høre om deres valgmuligheder?"
Elever skal træffe valg på oplyst grundlag
Tidligere har Krifas medarbejdere været inviteret ind til undervisningen for at fortælle om det danske arbejdsmarked. Men det må eleverne ikke længere høre om fra Krifa.
Søren Fibiger Olesen mener, det kan sammenlignes med, at bestyrelsen nægter bestemte politiske partier adgang til skolerne.
"Tænk, hvis det også var bestyrelsesmedlemmernes egne præferencer, der afgjorde, hvilke politiske partier eleverne skulle møde? Det her er jo lidt det samme. I fagforeningsverdenen er der også mange bud på, hvordan arbejdsmarkedet er skruet sammen, og dem skal eleverne da kende, så de selv kan træffe et valg på et oplyst grundlag."
Krifa-formanden har rettet henvendelse til undervisningsminister Merete Riisager og opfordret hende til at gå ind i sagen.
Krifa og andre gule fagforeninger repræsenterer en halv million danske lønmodtagere.
Nøgleord
Kontakter
Søren Fibiger Olesen, formand i Krifa, tlf. 25 44 40 08
Information om Krifa
Krifa er Danmarks fjerdestørste fagbevægelse med 200.000 medlemmer
Følg pressemeddelelser fra Krifa
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krifa
Krifa: Vigtigt princip om individuel indsats til ledige knæsættes9.4.2025 12:39:18 CEST | Pressemeddelelse
Den netop indgåede aftale om en ny beskæftigelsesreform indeholder en banebrydende og meget principiel ændring i beskæftigelsesindsatsen. For første gang introduceres en individuel tilrettelagt beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i den lediges egne forudsætninger for hurtigt at komme tilbage på arbejdsmarkedet, pointerer Jane Heitmann, formand for Krifa.
Regeringen vil ikke digitalisere og sender milliardregning til a-kassemedlemmerne20.3.2025 14:40:49 CET | Pressemeddelelse
Digitale samtaler er lige så effektive som fysiske, når det gælder om at få dagpengemodtagerne tilbage på arbejdsmarkedet. Alligevel fastholder regeringen i sit udspil til de igangværende forhandlinger om fremtidens beskæftigelsessystem, at dagpengemodtagernes første samtale med a-kassen skal gennemføres som et gammeldags fysisk møde. Det politiske krav om fysiske møder med alle ledige dagpengemodtagere tvinger a-kasserne til at opretholde et fintmasket net af filialer, hvilket koster op mod 400 millioner kroner årligt i mistede produktivitetsgevinster, viser ny Krifa-analyse.
Betalt frihed til fertilitetsbehandling er nybrud i ny overenskomst19.2.2025 11:07:00 CET | Pressemeddelelse
Ny overenskomst indeholder familiemæssigt nybrud på arbejdsmarkedet med betalt frihed til fertilitetsbehandling.
Krifa: Obligatoriske samtaler giver underskud – ny reform må sikre individuelt kontaktforløb og metodefrihed til a-kasserne18.2.2025 06:07:00 CET | Pressemeddelelse
Fundamentet i den danske beskæftigelsesindsats har været samtaler. Under mantraet ”samtaler virker” har jobcentre og a-kasser i årtier holdt millioner af obligatoriske samtaler med ledige. Men hovedparten af samtalerne har været en decideret underskudsforretning for samfundet, viser ny Krifa-analyse, baseret på tal fra Beskæftigelsesministeriet gældende for alle a-kasser.
Regeringen sætter en halv million lønmodtagere uden for indflydelse19.12.2024 13:46:21 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har sammen med et flertal i Folketinget sendt den danske model mod sit endeligt. Med vedtagelsen af et nyt magtfuldt Arbejdsmarkedsråd, der skal rådgive regeringen om beskæftigelsespolitikken generelt, sættes en halv million organiserede lønmodtagere i strid med intentionerne bag den danske model uden for indflydelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum