Travelmarket.dk

Rekordstort antal danskere søgte efter rejser på nettet i juli måned

Del
Det dårlige sommervejr og SP-pengene fik danskerne på internettet for at søge efter billige rejser til sol og varme.

Juli måned var rekordmåned for rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk . Der blev registreret godt 450.000 besøg fra rejseinteresserede danskere, som søgte efter billige flybilletter og afbudsrejser. Det er en stigning på 32 % i forhold til samme måned året før, hvor 340.000 danskere lagde vejen forbi rejsesøgemaskinen.

”Vi kan se på vore statstikker, at der har været et meget stort antal søgninger i juli måned, og ifølge de foreløbige tilbagemeldinger er rigtig mange forespørgsler og søgninger blevet konverteret til bookinger hos rejseselskaberne” udtaler adm. direktør Ole Stouby fra Travelmarket.dk.

Men tydeligvis har den store aktivitet ikke været konstant hele måneden igennem. Først på måneden og sidst på måneden var der relativt stor aktivitet.

”Det er vores opfattelse, at SP-pengene gav stor aktivitet først i juli måned, mens det dårlige sommervejr resulterede i mange søgninger sidst på måneden, hvor det var sidste mulighed for at finde en rejse til sol og varme, inden skoleferien sluttede,” vurderer Ole Stouby.

Tendensen med rekordmange rejsebestillinger p.g.a. det dårlige sommervejr er ikke kun et dansk fænomen. Således var juli måned i London´s Heathrow-lufthavn den 3. største måned nogensinde – trods finanskrise og store problemer hos British Airways. Den britiske storlufthavn angiver også det dårlige sommervejr i Nordeuropa som årsagen til det overraskende store passagertal.

Kontakt: Adm. direktør Ole Stouby
E-mail: os@travelmarket.com
Telefon: 76 43 30 54 / 40 81 72 47


Travelmarket.dk er Danmarks største neutrale markedsplads for rejser på internettet. Op imod 400.000 besøgende benytter hver måned portalen som uafhængig rejsesøgemaskine til at finde et hurtigt overblik over flybilletter, billeje, hoteller samt charter- og temarejser.

Information om Travelmarket.dk

Travelmarket.dk
Travelmarket.dk
Nørregade
7100 Vejle

76433000http://www.travelmarket.dk

Følg pressemeddelelser fra Travelmarket.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Travelmarket.dk

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye