
SAS tager kampen op med lavprisflyselskaberne
Det norske lavprisflyselskab Norwegian har kraftig medvind i øjeblikket. Selskabet har præsteret flotte økonomiske resultater og har i løbet af blot ét år åbnet op imod 30 nye ruter fra Danmark. Men tager man udgangspunkt i seneste udgave af Dansk Flyprisindex udgivet af rejsesøgemaskinen travelmarket.dk, ser det ud til, at noget af dampen er gået af Norwegian. Eller også er konkurrenterne vågnet op til dåd.
Norwegian er godt nok billigst fra Københavns Lufthavn til syv ud af de ti europæiske storbyer, som indgår i prisindexet. Men selskabet må trods alt se sig slået af henholdsvis Spanair til Barcelona og easyJet til London. På andre destinationer som Rom og Prag er selskabet i hård konkurrence med Cimber Sterling. Det gavner naturligvis forbrugerne, der i øjeblikket kan købe en returbillet fra København til Prag for kun 400 kr.
Også SAS er lige i hælene på Norwegian. Til destinationer som Amsterdam, Barcelona, Paris og Stockholm udbyder SAS de billigste priser fra provinslufthavnene i Aalborg, Aarhus og Billund med flyskifte i København. Men på flere andre destinationer er SAS mere konkurrencedygtige end nogensinde fra Københavns Lufthavn. Billigste flybillet til Paris tilbyder Norwegian til 871 kr. Men tillægger man bagage- og sædetillæg hos Norwegian kommer totalprisen op i 1.111 kr., mens SAS har en pris på 1.105, hvori alt er inkluderet.
Norwegian åbner den 31. oktober sin første interkontinentale rute fra København med Dubai som destination. Trods en udgangspris på 2.547 kr. for en returbillet, bliver selskabet overhalet indenom af østrigske Austrian, der kan tilbyde en returrejse for 2.363 – altså knapt 185 kr. billigere.
”Norwegian kan også her forvente hård kamp til stregen af de etablerede netværksselskaber. Det er med til at presse priserne yderligere, hvorfor især Dubai kan blive en spændende destination at følge i vinterhalvåret, hvor SAS også udbyder tre ugentlige afgange fra København,” mener direktør Ole Stouby fra rejsesøgemaskinen travelmarket.dk.
Den seneste udgave af Dansk Flyprisindex tager udgangspunkt i rejse-uge 48 fra 23- 29. november. Uge 32 er defineret som index 100.
Kontakt: Adm. direktør Ole Stouby
E-mail: os@travelmarket.com
Telefon: 76 43 30 54 / 40 81 72 47
Vedhæftede filer
Information om Travelmarket.dk
Følg pressemeddelelser fra Travelmarket.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Travelmarket.dk
Aalborg Lufthavn lancerer rejsesøgemaskiner16.10.2009 10:53:11 CEST | Pressemeddelelse
Den nordjyske lufthavn har i samarbejde med Travelmarket implementeret rejsesøgemaskiner på www.aal.dk, så brugerne på hjemmesiden kan finde de billigste flypriser samt charter- og afbudsrejser.
Flyv til 10 storbyer i Europa for 700 kroner i gennemsnit30.9.2009 10:06:11 CEST | Pressemeddelelse
Gennemsnitsprisen for en flybillet fra København til en af de ti mest populære storbyer i Europa er kun 700 kr. viser seneste udgave af Dansk Flyprisindex. Priskrig i vente på flybilletter til Prag på grund af kraftig øget konkurrence.
Lavprisflyselskaberne presses fra de traditionelle flyselskaber2.9.2009 10:51:11 CEST | Pressemeddelelse
Seneste udgave af Dansk Flyprisindex fra rejsesøgemaskinen travelmarket.dk viser, at selskaber som SAS og Austrian slår lavprisflyselskaberne til populære destinationer som Barcelona og Rom. Ryanair topper flyprisindexet med de største relative prisstigninger.
Trykte rejsekataloger erstattes af nye elektroniske magasiner19.8.2009 11:35:22 CEST | Pressemeddelelse
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk har gennem de senere år oplevet et skifte i formidlingen af rejsearrangørernes trykte kataloger. Nu er hovedparten af de trykte kataloger erstattet af interaktive elektronisek rejsemagasiner og programmer til download.
Rekordstort antal danskere søgte efter rejser på nettet i juli måned13.8.2009 09:56:09 CEST | Pressemeddelelse
Det dårlige sommervejr og SP-pengene fik danskerne på internettet for at søge efter billige rejser til sol og varme.