Ford Motor Company A/S

NY FORD FOCUS RS500 - DEN ULTIMATIVE SUPER GTI

Del
Ford lancerer ny Focus RS model i stærkt begrænset antal eksemplarer. Modellen, der er døbt Focus RS500 lanceres som den ultimative super GTI fra Ford og vil give seriøse GTI entusiaster en enestående køreoplevelse.

Ford Focus RS500 præsenteres første gang på 2010 Leipzig Motor Show i Tyskland den 9. april. Den nye RS model har fået betegnelsen RS500 for, at understrege den stærkt begrænsede produktion på 500 individuelt nummererede biler.

Den nye Focus RS500 har en muskuløs 2,5-liters 5-cylindret motor med 350 HK og leverer 15 procent mere 'power' end den velkendte Focus RS. Det resulterer i en mavekildrende køreoplevelse ud over det sædvanlige.


RS500s opsigtsvækkende præstation modsvares af et lige så dramatisk udseende. Focus RS500 leveres i en mat sort lak med matchende aluminiumsfælge, og kombinationen leverer en stærk visuel effekt, der er ulig nogen anden Ford model.

"Vi var fast besluttet på at markere afslutningen af produktionen for den nuværende og meget roste Focus RS med en helt speciel model" udtaler Joe Bakaj, Ford Europas Vice President for Produkt udvikling. "Fra sit dramatiske design til de berusende resultater vi har oplevet, er der ingen tvivl om, at RS500 vil blive værdsat og hurtigt opkøbt af GTI entusiaster.

"Modellen slutter sig til en lang række af ikoniske Ford RS'er og er en værdig model til at bære RS500-navnet. Fords modeller med RS-emblemet har igennem årene nydt stor anerkendelse – både ved kørsel på almindelig vej og ved banekørsel, og historisk peger Ford Focus RS500 helt tilbage til den legendariske Sierra RS500 Cosworth, der dominerede motorsporten i slutningen af 1980'erne," tilføjede Bakaj.

Ford Focus RS500 kommer til Danmark i stærkt begrænset antal i løbet af juni måned til en pris på 727.500 kroner.

 

Læs meget mere om Ford Focus RS500, se flere fotos og meget andet her: www.focusrs500.com

Billeder

Ford Focus RS500 med 350 hk
Ford Focus RS500 med 350 hk
Download

Information om Ford Motor Company A/S

Ford Motor Company A/S
Ford Motor Company A/S
Borupvang 5 D-E
2750 Ballerup

43480620http://www.ford.dk/
Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 60 engagerede mennesker. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Følg pressemeddelelser fra Ford Motor Company A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ford Motor Company A/S

Ford Focus RS – unikt indblik i udviklingen af en ny skelsættende superhatchback28.12.2015 15:08:17 CET | Pressemeddelelse

Det sker utrolig sjældent, at offentligheden kommer med helt ind i det helligste af det helligste hos en bilproducent, nemlig i udviklingen af en ny bilmodel. I otte unikke episoder af 'Rebirth of an Icon' kommer man helt tæt på den nye Ford Focus RS og får et unikt indblik i, hvordan den dynamiske model med 350 hk er blevet skabt – lige fra de første tanker om superhatchbacken i designstudiet til testkørsler i de mest ekstreme egne af verden.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye