Carl-Ras A/S

Dansk-tysk samarbejde giver nye muligheder i døre- og vinduesindustrien i Skandinavien

Del
En af verdens førende producenter af beslag til døre og vinduer, den store tyske koncern Roto, har valgt at forstærke deres indsats i Danmark og resten af Skandinavien. Roto har indgået et strategisk samarbejde med Carl Ras Engros Beslag i Holstebro, der bliver forhandler af Roto-produkter i Skandinavien.

Roto har i lang tid ledt efter en professionel og handlingsorienteret samarbejdspartner til at varetage salget af Roto-produkter i Skandinavien. Valget faldt på Carl Ras Engros Beslag, da man i denne partner fandt en fleksibel, innovativ og løsningsorienteret aktør, som har et tilbundsgående kendskab til den skandinaviske døre- og vinduesindustri i kraft af sine 20 års erfaring fra branchen.

Roto producerer beslag til såvel europæiske som skandinaviske vinduer og døre, hvilket gør, at deres viden om markedet er tilbundsgående og udviklingsorienteret. Det skandinaviske marked har dermed i kraft af det nye partnerskab fået en aktør, som kan tilbyde branchen professionel logistisk ekspertise og muligheden for at udvikle kunde- og markedsrelaterede løsninger.

”Vi er glade for at have udvidet vores produktpalet yderligere, så vi nu kan tilbyde vores kunder løsninger på praktisk talt alle udfordringer indenfor beslag til vinduer og døre”, siger adm. direktør i Carl Ras, Gorm Rasmussen. ”Det er helt i tråd med vores værdier, at det er innovative produkter af højeste kvalitet, som er gennemtestet med certificerede testmetoder og standardiserede holdbarhedstests, så vi kan stå 100% inde for det, vi leverer til vores kunder”.

Carl Ras Engros Beslag er industriafdelingen, specialiseret indenfor beslag til vinduer og døre, i koncernen Carl Ras A/S. Carl Ras A/S er en familieejet virksomhed med årlig omsætning på mere end 500 mio. kr. og 77 års erfaring som specialist indenfor engrossalg af værktøj og beslag til industrien og professionelle håndværkere. Carl Ras har otte engroscentre fordelt på hele landet. Læs mere om Carl Ras Engros Beslag på www.creb.dk .

Ønskes yderligere oplysninger om Carl Ras Engros Beslag og Roto-samarbejdet, kontakt venligst Kim Bak Kristensen, tlf.: 61 62 18 56 , e-mail: kbk@carl-ras.dk

Billeder

Carl Ras Engros Beslag facade
Carl Ras Engros Beslag facade
Download
ROTO by Night
ROTO by Night
Download

Information om Carl-Ras A/S

Carl-Ras A/S
Mileparken 31
2730 Herlev

44 85 55 11http://www.carl-ras.dk

Følg pressemeddelelser fra Carl-Ras A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Carl-Ras A/S

Carl Ras Håndværkermesse i Brøndby Hallen d. 23-26. september19.9.2014 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Carl Ras Håndværkermesse i Brøndby Hallen d. 23-26. september – den må du ikke gå glip af... Branchens største håndværkermesse nærmer sig med hastige skridt, og de mere end 72 leverandører, heriblandt nye, som udstiller på messen og Carl Ras’ medarbejdere arbejder alle på højtryk for at have alt klar til 4 festlige dage. Spændingen vil blive udløst d. 23. september, når Carl Ras for 16. gang slår dørene op til den årlige og traditionsrige Håndværkermesse, som denne gang har endnu flere kvadratmeters udstilling med det bredeste og største udvalg af gode tilbud, nyheder og produktdemonstrationer.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye