
Lavere gæld i landbruget efter pænt 2017
Landbrugets samlede driftsresultat i 2017 forventes at ende med et overskud på mellem 5,8 og 6,8 mia. kr. efter ejerløn. Det er en markant forbedring i forhold til underskuddet på 1,7 mia. kr. i 2016. Resultatet er før forrentning af landmandens egenkapital.
Det viser en analyse af 962 landbrugsregnskaber, som SEGES har gennemført,
De positive regnskabsresultater er i tråd med forventningerne og kommer efter, at den seneste indkomstprognose fra SEGES har vurderet, at vi med de højere priser i 2017 efterfølgende oplever et naturligt fald, da produktionen er øget.
Regnskabsresultaterne for 2017 dækker over en stor spredning både mellem de enkelte bedrifter og mellem de forskellige driftsgrene. Den største fremgang er koncentreret hos mælke- og svineproducenterne, hvor driftsresultatet steg med 1,1-1,5 mio. kr. på en gennemsnitlig bedrift. Planteproducenterne oplevede også fremgang i 2017, men det skyldes primært, at dårligt vejr reducerede udbytterne i 2016.
Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef på SEGES, forklarer det flotte resultat sidste år med høje priser på svinekød og mælk, høj produktivitetsvækst samt højere gødningsnormer fra fødevare- og landbrugspakken.
Gælden er nedbragt
De foreløbige resultater for 2017 viser endvidere, at landmændene i vid udstrækning har reduceret deres gæld. Således anslås heltidsbedrifternes samlede landbrugsrelaterede gæld på ca. 240 mia. kr. at være nedbragt med 3-4 mia. kr.
- Med de store prisfald på især mælk i de første måneder af 2018, kan sidste års gode resultater forekomme lysår væk. Prisfaldene gør dog sidste års gode resultater ekstra vigtige, for det gav mange landmænd mulighed for at afdrage på deres gæld og derved gøre bedriften mindre sårbar. Vi kan tilmed se, at det i vid udstrækning er den dyre bankgæld, der er blevet nedbragt, siger Klaus Kaiser.
Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, udtrykker stor tilfredshed med de foreløbige resultater for 2017, der kommer efter nogle vanskelige år med lave priser på mælk og svinekød, og altså med forventet nedgang igen i det kommende år.
- Tallene viser, at landmændene har udvist stor ansvarlighed. Overskuddet er primært brugt til at nedbringe gæld og derved gøre bedrifterne mere robuste. Det er særlig vigtigt nu, hvor priserne er kommet ned på et lavere niveau, og det ikke længere er givet, at renterne forbliver historisk lave, siger Martin Merrild, der ud over landmændenes egen indsats fremhæver behovet for rammevilkår, som er på linje med vores konkurrenter.
- Det er afgørende, at vores konkurrenceevne ikke fortsat er markant svækket på grund af konkurrenceforvridende og væksthæmmende særregler, som for eksempel pesticidafgiften og beskatning af produktionsjord, siger Martin Merrild.
Yderligere via pressekonsulent Thyge Hansen, 21818692.
Information om L&F
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.
Følg pressemeddelelser fra L&F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra L&F
Foreningen Biogasbranchen: Danmark er foregangsland med 25 pct. biogas i 202226.4.2018 12:17:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen lægger i sit oplæg til det kommende energiforlig op til en fortsat udbygning på biogasområdet, og at eksisterende biogasanlæg kan fortsætte på de nuværende vilkår en årrække.
L&F om energiudspil: Biogas er cirkulær bioøkonomi, når det er bedst26.4.2018 10:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer er i hovedtræk positive over for regeringens energiudspil. Særligt de fire mia. kr., der er afsat til biogasudbygningen, vækker optimisme. En udbygning af biogas er afgørende for, at Danmark fortsat kan være i front på genanvendelse og genbrug af vores restprodukter.
L&F: ’Made in Denmark’ åbner døre i Mexico23.4.2018 07:12:36 CEST | Pressemeddelelse
Med weekendens nyhed om en ny og forbedret handelsaftale mellem EU og Mexico, er tidspunktet ideelt, når Landbrug & Fødevarer de kommende dage er hovedarrangør af et eksportfremstød til Mexico. Fremstødet begynder i dag.
Nye anbefalinger sætter maden i centrum20.4.2018 07:10:24 CEST | Pressemeddelelse
Advisory Board for mad, måltider og sundhed overdrager i dag deres anbefalinger til regeringen repræsenteret ved fem ministerier. Landbrug & Fødevarer byder anbefalingerne velkomne, og opfordrer ministerierne til aktivt at gå videre med dem. Meget gerne med inddragelse fra erhvervet.
Kommissionen: Reduktion i betaling af spildevand er berettiget19.4.2018 14:56:41 CEST | Pressemeddelelse
L&F er lettet over afgørelse fra Kommissionen, der fastslår, at der er ikke tale om statsstøtte, når fødevarevirksomheder får en reduktion i deres spildevandsbetaling.