Djøf: Sammenbrud i OK18-forhandlingerne med staten
I dag fredag måtte parterne på det statslige område konstatere, at forhandlingerne om fornyelse af overenskomsten er brudt sammen. På helt centrale spørgsmål står parterne stadig for langt fra hinanden.
- Vi har frem til forhandlingerne om en fornyelse af overenskomsten oplevet, at arbejdsvilkårene er blevet sat under et alvorligt pres. Vi mødes med en påstand om, at vi har for høje lønninger på det offentlige område. Det tegner desværre et billede af en statslig arbejdsgiver, der ikke deler opfattelsen af, at offentligt ansatte fortjener at få del i det økonomiske opsving i samfundet. Medarbejderne i den offentlige sektor bør værdsættes og belønnes - og her spiller overenskomsterne en afgørende rolle. Det er her, løn og andre vilkår fastlægges, siger Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig.
- Siden krisen har vi udvist ansvarlighed og accepteret smalle forlig. Vi har vist samfundssind. Men nu er den økonomiske virkelighed en anden, og tiden er kommet til, at vores arbejde også lønmæssigt skal anerkendes. Det skal kunne ses i OK18-resultatet, fortsætter Sara Vergo.
Hun konstaterer, at de statslige arbejdsgivere er kommet med et udspil til en økonomisk ramme, der er alt for lav. Og endda ligger under den ramme, der blev aftalt ved sidste forhandlingsrunde i 2015.
- Det er helt uacceptabelt. Og hertil kommer, at den betalte frokost af Finansministeriet anses som et lokalt anliggende, der med et snuptag kan fjernes. Fridage, som vi altid har haft, bliver opsagt, og mere kunne føjes til, siger en indigneret Sara Vergo.
- Vi har ikke stillet ultimative krav om rammens størrelse. Det vil være dårlig forhandlingsstil. Men udspillet fra Sophie Løhde er alt, alt for lavt til, at vi på nogen måde kan acceptere det.
Djøf har derfor i enighed med alle andre statsansatte måtte konstatere, at enderne ikke kan mødes. Derfor er forhandlingerne brudt sammen. Og dermed også for de knap 19.000 statsansatte djøfere.
- Vi har hele tiden – og vil også fremadrettet – gå efter en forhandlingsløsning. De videre forhandlinger må forventes at ske med bistand fra forligsinstitutionen, slutter Sara Vergo.
Sara Vergo træffes for yderligere kommentarer på tlf. 31 37 39 20.
Nøgleord
Information om Djøf
Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.
Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf: Problematisk fald i optaget på de videregående uddannelser27.7.2025 18:05:06 CEST | Pressemeddelelse
Helt som bestemt af Folketinget, er færre studerende blevet optaget på de lange videregående uddannelser. Men det har ikke ført til stigende optag på professionsuddannelserne. Det afslører et kæmpe problem i uddannelsespolitikken siger Sara Vergo, formand for Djøf. Hun siger samtidig tillykke til de studerende, der er sluppet gennem nåleøjet.
Djøf: Fjern opgaver, når de statslige budgetter falder18.6.2025 12:20:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil spare 5,5 milliarder kroner på udgifterne til statens administration frem mod 2030. Det får konsekvenser – og kalder på klare svar, siger Sara Vergo, formand for Djøf
EU risikerer at bremse bæredygtigheden – ny rapport fra Djøfs ESG-panel advarer mod for lave krav17.6.2025 09:53:11 CEST | Pressemeddelelse
Flere virksomheder vil slippe for at rapportere om bæredygtighed med EU’s omnibuspakke. EU-Kommissionens forslag til ændringer i bæredygtighedsreglerne møder kritik i ny rapport fra Djøfs ESG-panel.
Djøf enig med FH og Akademikerne: Pensionsalderen stiger for hurtigt12.6.2025 10:12:03 CEST | Pressemeddelelse
Det er uholdbart at fortsætte med at øge pensionsalderen - for med den takt, politikerne har lagt op til, vil pensionsalderen stige hurtigere end vi bliver ældre, mener Djøfs formand Sara Vergo. Hun bakker op om den fælles udmelding fra FH og Akademikerne i Avisen Danmark.
Erfaren forhandler bliver ny forhandlingsdirektør i Djøf10.6.2025 15:26:17 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. august 2025 er direktionen i Djøf igen fuldtallig. Det sker, når Mads Carstensen indtræder som Forhandlingsdirektør for Djøf. Han afløser John Wæver, som i februar i år trådte ned efter mere end to årtier på posten og samlet 37 år i Djøf.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum