
Nordsøen er blevet arbejdsplads for Eniig

Livet offshore
Johnny og Nicolai sidder flere hundrede kilometer væk på en vindmøllepark i Nordsøen ud for den tyske nordvestkyst, da de en aften fortæller om livet offshore.
- At arbejde offshore er mere end et job. Det er jo en særlig livsstil, og man skal være parat til en anderledes arbejdsdag i et internationalt miljø. Man skal være indstillet på skæve arbejdstider, og man skal kunne affinde sig med, at der kan være dage i træk, hvor man ikke kan arbejde pga. vind og vejr. Blæser det mere end 11 meter i sekundet, kan vi ikke komme ud til vindmøllerne. Sådan er sikkerhedsprocedurerne.
- Det er langt fra noget 8-16 job at arbejde offshore, men det er jo en af de ting, der faktisk også gør det hele udfordrende og anderledes. Og så skal man selvfølgelig have opbakningen fra familien derhjemme, fortæller Johnny og Nicolai, der arbejder sammen med folk fra både England og Tyskland på vindmøllerne.
Vindmølleparken, som Johnny og Nicolai befinder sig på, er en offshore-havvindmøllepark under opførelse, som forventes at være klar til drift i 2017. Fra substationen, hvor alle højspændingstransformerne og alt kommunikationsudstyr til vindmøllen befinder sig, lægges der søkabler ud til møllerne, der så føres ind til land i et andet søkabel, og det er Johnny og Nicolais opgave at montere og tilslutte array-kabler fra havvindmølle til havvindmølle.
Eniig Energiteknik går efter offshore-opgaverne
Få brancher ser ud til at vokse lige så meget som offshore-branchen i de næste mange år. Flere og flere nationer begynder nemlig at få øjnene op for det enorme potentiale, der findes i vind på havet - særligt lande som Tyskland, Storbritannien og Norge har store vindmølleprojekter i støbeskeen. Og når det skønnes, at der frem mod 2020 skal opstilles i nærheden af 40.000 MW-vindenergi i EU, så er der ikke noget at sige til, at danske virksomheder i stigende omfang eksporterer deres ekspertise inden for offshore-vind. Det gælder også Eniig Energiteknik.
- Med det globale behov for vindenergi, så vil offshore-branchen få brug for flere tusinde nye ansatte, og vi ser et stort potentiale i at få et godt fodfæste på offshore-markedet. Og med folk af sted på offshore-opgaver er vi allerede godt i gang. De sidste par år har vi arbejdet hårdt på at kunne løse højspændingsopgaver offshore, og vi har allerede uddannet de første folk og flere har meldt sig på banen. Vi ser med stor optimisme på de mange muligheder, der er ved at åbne sig for os på dette marked, og derfor er vi selvfølgelig super glade for, at flere af vores folk gerne vil af sted på opgaverne. Efterspørgslen efter vores ekspertise på terminering af både array- og exportkabler er stigende, hvorfor vi også er i gang med at ansætte flere forsyningsoperatører til at arbejde på havvindmølleparkerne, siger Jan Hjermitslev, Projektleder hos Eniig Energiteknik.
Sikkerhed frem for alt
Sikkerhed er vigtigere end alt andet, når man arbejder offshore. Inden Nicolai og Johnny drog af sted på deres første officielle opgave på havet, måtte de igennem et intensivt kursus for at blive klædt på til livet offshore. Makkerparret tog derfor af sted på et basis sikkerhedskursus, som GWO - Global Wind Organisation - pålægger alle, der arbejder offshore at gennemføre.
Offshore mænd med den rette indstilling
Spørger man Johnny og Nicolai om, hvorfor de har sagt ja til offshore-opgaver, lyder svaret:
- Jamen det er jo en spændende opgave, og man siger da sjældent nej til en udfordring og til personlig og faglig udvikling, men det er selvfølgelig hårdt at være væk fra familien.
Den del af svaret er måske ikke så overraskende. Men så bliver svaret suppleret med:
- Og så sagde vi da ja til opgaven for at få sparket døren ind til et marked, som Eniig rigtigt gerne vil ind på.
Nøgleord
Billeder
Information om Eniig
Eniig og SE er fusioneret og hedder nu Norlys. Vi er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med 2.500 medarbejdere, 1,5 millioner kundeforhold og mere end 700.000 andelshavere. Som Norlys vil vi skabe bedre oplevelser for vores kunder og samtidig styrke digitalisering og grøn omstilling i Danmark.
Norlys-koncernen ejer: Stofa, Boxer, Eniig Fiber, Eniig Energi, SE Energi & Klima, N1 og Evonet. Læs mere på norlys.dk.
Følg pressemeddelelser fra Eniig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Eniig
Norlys fejrer fællesskabet19.9.2019 13:38:39 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 20. september sender Norlys-koncernen medarbejderne ud af huset for at fejre fællesskabet og den nylige fusion mellem det tidligere Eniig og SE. Derfor holder Norlys lukket denne fredag.
Martin Romvig forlader Norlys13.8.2019 15:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Viceadministrerende direktør Martin Romvig har besluttet at sige farvel til Norlys-koncernen.
Eniig advarer: Falske konkurrencer i omløb11.7.2019 10:30:24 CEST | Pressemeddelelse
Eniig oplever lige nu, at kunder bliver fuppet af falske konkurrencer på nettet. En popup med Eniigs navn og logo bliver brugt til at narre oplysninger fra kunderne og misbruge dem.
Thy-Mors Energi åbner fibernettet via OpenNet9.7.2019 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thy-Mors Energi, Eniig Fiber og OpenNet indgik onsdag den 3. juli en samarbejdsaftale omkring åbning af energiselskabets fibernet. Aftalen betyder, at flere indholdsleverandører fremover får adgang til fibernettet i Thy-Mors Energis markedsområde, hvilket vil give forbrugerne flere bredbånds- og tv-produkter at vælge mellem.
Norlys: Fusionen er godkendt25.6.2019 12:38:20 CEST | Pressemeddelelse
Fusionen mellem Eniig og SE blev tirsdag den 25. juni godkendt af Konkurrencerådet. Norlys bliver dermed Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med flere end 700.000 andelshavere, cirka 1,5 million kundeforhold og 2.500 ansatte. Norlys vil blandt andet bruge kræfterne på at skabe flere valgmuligheder for kunderne gennem det fortsatte arbejde med åbning af fibernettet.