
Endnu et nyt EU-projekt skal demonstreres på Fur

Eniig har netop påbegyndt et stort projekt under EU-programmet Horizon 2020, hvor der er fokus på denne problemstilling. Projektet hedder Storage4Grid (S4G) og har som målsætning at give forsyningsselskaber og slutbrugere nye værktøjer til optimal planlægning, anvendelse og evaluering af batteriteknologier i elnettet. S4G designer nye styringsmodeller og grænseflader bygget på eksisterende standarder, som er egnede til at understøtte skalerbar og omkostningseffektiv koordinering af batterilagringssystemer.
Tre europæiske batteriscenarier
S4G kan, ved hjælp af en algoritme, beregne hvor i el-nettet det vil være mest optimalt at placere stationære batterier, samt hvor det er mest hensigtsmæssigt at placere store ladestationer til el-biler.
S4G-projektet undersøger 3 scenarier, som har hvert sit demonstrationssted:
- Et scenarie for avanceret batterilagring på andelsbasis, som udnytter en Energy Router og DC bus vil blive udviklet og demonstreret i laboratoriefaciliteter i Bukarest i Rumænien
- Et scenarie skal fokusere på brugen af batterilagre til understøttelse af store installationer af elbil-ladestationer. Dette scenarie vil blive demonstreret i et ”levende” laboratorium i Bolzano i Italien.
- Det tredje scenarie handler om batterikoordination og fokuserer på, hvor i elnettet det vil være mest optimalt at placere batterier i forhold til den lokale produktion og forbrug. Dette vil blive udviklet og demonstreret på Fur i Danmark.
Det sidste scenarie involverer fem husstande på Fur, som allerede har batterier installeret. Boligerne er af forskellig størrelse med solcelleanlæg varierende fra 5-12 kW. Der vil blive installeret nyt udstyr, så der kan koordineres mellem husets batteritilstand og behov i det lokale elnet.
Der vil blive udviklet et interface, som energiselskabet (Eniig) kan styre og kontrollere batterierne fra. Desuden vil man studere nye modeller for, hvor det kan være mest optimalt at placere større batterier, og man vil belyse, hvordan forretningsmodellen kan se ud for henholdsvis forsyningsselskabet og husstanden.
Batterilagring er en kendt teknologi på Fur
Boligerne på Fur har tidligere været med i demonstrationsprojektet GreenCom, som viste hvordan fremtidens el-net kunne fungere med store andele af varmepumper og solceller installeret. Formålet i dette projekt var at reducere max-belastningen i døgnet og undersøge adfærd og mulige forretningsmodeller, når energiselskabet havde behov for at afbryde anlæg i kortere eller længere perioder.
Kombinationen batterier/solcelleanlæg gav mulighed for at studere, hvordan forbrugsprofilerne udviklede sig og i hvor høj grad det var muligt at bruge den egenproducerede energi. I dag styres batterierne således autonomt efter hvornår solcelle anlægget producerer strøm og hvordan forbruget er I boligen – og helt uafhængig af behov i el-nettet.
EU og Innovation Fur
Storage4Grid er således en fortsættelse af EU-projektet Greencom og en del af Innovation Fur, som er et udviklings- og forskningssamarbejde mellem Fur, Skive Kommune og Eniig (tidligere EnergiMidt).
For yderligere information
Kontakt Gitte Wad Thybo, projektleder hos Eniig, tlf. 4027 8985
Eniig! Fælles om fremtiden
Før var vi EnergiMidt, HEF og Energinord. Nu er vi Eniig.
Eniig er Danmarks nye energikoncern og er med 383.000 andelshavere landets tredjestørste.
Eniig koncernen har 950 ansatte, og forretningsområderne dækker el- og varmeforsyning, fiberbredbånd, el- og gassalg, gadelys, energibesparelser samt vedvarende energi.
Nøgleord
Billeder

Information om Eniig
Eniig og SE er fusioneret og hedder nu Norlys. Vi er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med 2.500 medarbejdere, 1,5 millioner kundeforhold og mere end 700.000 andelshavere. Som Norlys vil vi skabe bedre oplevelser for vores kunder og samtidig styrke digitalisering og grøn omstilling i Danmark.
Norlys-koncernen ejer: Stofa, Boxer, Eniig Fiber, Eniig Energi, SE Energi & Klima, N1 og Evonet. Læs mere på norlys.dk.
Følg pressemeddelelser fra Eniig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Eniig
Norlys fejrer fællesskabet19.9.2019 13:38:39 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 20. september sender Norlys-koncernen medarbejderne ud af huset for at fejre fællesskabet og den nylige fusion mellem det tidligere Eniig og SE. Derfor holder Norlys lukket denne fredag.
Martin Romvig forlader Norlys13.8.2019 15:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Viceadministrerende direktør Martin Romvig har besluttet at sige farvel til Norlys-koncernen.
Eniig advarer: Falske konkurrencer i omløb11.7.2019 10:30:24 CEST | Pressemeddelelse
Eniig oplever lige nu, at kunder bliver fuppet af falske konkurrencer på nettet. En popup med Eniigs navn og logo bliver brugt til at narre oplysninger fra kunderne og misbruge dem.
Thy-Mors Energi åbner fibernettet via OpenNet9.7.2019 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thy-Mors Energi, Eniig Fiber og OpenNet indgik onsdag den 3. juli en samarbejdsaftale omkring åbning af energiselskabets fibernet. Aftalen betyder, at flere indholdsleverandører fremover får adgang til fibernettet i Thy-Mors Energis markedsområde, hvilket vil give forbrugerne flere bredbånds- og tv-produkter at vælge mellem.
Norlys: Fusionen er godkendt25.6.2019 12:38:20 CEST | Pressemeddelelse
Fusionen mellem Eniig og SE blev tirsdag den 25. juni godkendt af Konkurrencerådet. Norlys bliver dermed Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med flere end 700.000 andelshavere, cirka 1,5 million kundeforhold og 2.500 ansatte. Norlys vil blandt andet bruge kræfterne på at skabe flere valgmuligheder for kunderne gennem det fortsatte arbejde med åbning af fibernettet.