
Den bedste WiFi-løsning til hjemmet er kåret – og den er dansk

Du kender det sikkert. I er langt om længe blevet enige om den helt rigtige Netflix-serie eller -film derhjemme og kan nu endelig smække benene op og trykke ’play’. Imens er børnene travlt optaget med at spille online med deres venner eller surfe rundt på de sociale medier. Alt ånder fred og ro. Og så sker det, som så ofte er sket før: Forbindelsen til internettet ryger. Igen.
Lige så smart WiFi er, når det fungerer, som det skal, lige så frustrerende kan det være, når internetforbindelsen hakker, kører langsomt eller helt forsvinder. Heldigvis findes der også rigtig gode løsninger på området, og nu er den prestigefyldte titel som Best In-Home Wi-Fi Product blevet uddelt på den internationale konference, Wi-Fi Now, i London. Vinderen blev det danske fiberbredbåndsselskab Waoo, som er ejet af nogle af landets største lokale energiselskaber.
Intelligent trådløst internet i hele huset
Timingen kunne nærmest ikke være bedre, da Eniig for nylig har introduceret Waoo Smart WiFi som en del af selskabets fiberpakker. Det er nemlig denne intelligente trådløse internetløsning, der er løbet med den prestigefyldte pris.
- Vi er selvfølgelig utrolig glade for kåringen. Vores mål er at kunne tilbyde vores kunder det bedste af det bedste, og det kan vi jo konstatere, at vi kan lykkes med, siger Lars Kofoed Sørensen, der er forretningschef i Eniig.
Men hvad er det så, Smart WiFi kan? Ifølge Lars Kofoed Sørensen sikrer løsningen, at du altid får det mest optimale WiFi-signal – uanset hvor du befinder dig i dit hjem.
- Hjemme i mit hus har vi – ligesom rigtig mange andre – haft problemer med, at der i nogle rum ikke er en ordentlig trådløs forbindelse – signalet kan simpelthen ikke nå så langt. Det problem løser Smart WiFi, fortæller Lars Kofoed Sørensen.
Sådan fungerer det
Waoo Smart WiFi består af to enheder, der kan dække et hjem på cirka 140 m2. Enhederne, der er trådløst forbundet med hinanden, placeres centralt i hjemmet, så man på den måde sikrer god trådløs internetdækning i alle rum. Teknologien i Smart WiFi gør nemlig, at hjemmets mobiler, tablets og computere altid benytter den enhed, der er tættest på, og på den måde får man altid den mest optimale internetoplevelse. Og har man et større hjem eller et hus i flere etager, er det muligt at bestille ekstra enheder, så ingen krog i hjemmet er uden trådløs dækning.
Smart WiFi er inkluderet i de to store Waoo Fiber-pakker Waoo Fiber Extra og Waoo Fiber Full. Derudover kan de tilkøbes til de mindre fiberpakker Waoo Fiber Light og Waoo Fiber Basic for 39 kr. pr. md.
Eniig! Fælles om fremtiden
Før var vi EnergiMidt, HEF og Energinord. Nu er vi Eniig.
Eniig er Danmarks nye energikoncern og er med 383.000 andelshavere landets tredjestørste.
Eniig koncernen har 950 ansatte, og forretningsområderne dækker el- og varmeforsyning, fiberbredbånd, el- og gassalg, gadelys, energibesparelser samt vedvarende energi.
Nøgleord
Billeder
Information om Eniig
Eniig og SE er fusioneret og hedder nu Norlys. Vi er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med 2.500 medarbejdere, 1,5 millioner kundeforhold og mere end 700.000 andelshavere. Som Norlys vil vi skabe bedre oplevelser for vores kunder og samtidig styrke digitalisering og grøn omstilling i Danmark.
Norlys-koncernen ejer: Stofa, Boxer, Eniig Fiber, Eniig Energi, SE Energi & Klima, N1 og Evonet. Læs mere på norlys.dk.
Følg pressemeddelelser fra Eniig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Eniig
Norlys fejrer fællesskabet19.9.2019 13:38:39 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 20. september sender Norlys-koncernen medarbejderne ud af huset for at fejre fællesskabet og den nylige fusion mellem det tidligere Eniig og SE. Derfor holder Norlys lukket denne fredag.
Martin Romvig forlader Norlys13.8.2019 15:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Viceadministrerende direktør Martin Romvig har besluttet at sige farvel til Norlys-koncernen.
Eniig advarer: Falske konkurrencer i omløb11.7.2019 10:30:24 CEST | Pressemeddelelse
Eniig oplever lige nu, at kunder bliver fuppet af falske konkurrencer på nettet. En popup med Eniigs navn og logo bliver brugt til at narre oplysninger fra kunderne og misbruge dem.
Thy-Mors Energi åbner fibernettet via OpenNet9.7.2019 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thy-Mors Energi, Eniig Fiber og OpenNet indgik onsdag den 3. juli en samarbejdsaftale omkring åbning af energiselskabets fibernet. Aftalen betyder, at flere indholdsleverandører fremover får adgang til fibernettet i Thy-Mors Energis markedsområde, hvilket vil give forbrugerne flere bredbånds- og tv-produkter at vælge mellem.
Norlys: Fusionen er godkendt25.6.2019 12:38:20 CEST | Pressemeddelelse
Fusionen mellem Eniig og SE blev tirsdag den 25. juni godkendt af Konkurrencerådet. Norlys bliver dermed Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med flere end 700.000 andelshavere, cirka 1,5 million kundeforhold og 2.500 ansatte. Norlys vil blandt andet bruge kræfterne på at skabe flere valgmuligheder for kunderne gennem det fortsatte arbejde med åbning af fibernettet.