Forskellen på lønninger i det offentlige og det private svinger fra job til job
Der er generelt en forskel på, hvor meget man tjener på at udføre en jobfunktion for den offentlige sektor eller den private sektor. For at give et overblik har Danmarks Statistik lavet en opgørelse, der sammenligner lønninger i sektoren Offentlig forvaltning og service (den offentlige sektor) med lønninger indenfor sektoren Virksomheder og organisationer (den private sektor). I sammenligningen indgår timelønnen for de 20 største, klart afgrænsede arbejdsfunktioner, hvor der er mere end 1.000 fuldtidsbeskæftigede i begge sektorer. Opgørelsen fokuserer kun på lønmodtagere uden ledelsesansvar.
”Indenfor 12 af de undersøgte jobfunktioner er lønnen højest inden for den private sektor. I de resterende 8 funktioner, er lønnen højest inden for den offentlige sektor,” siger fuldmægtig Charlotte Wind von Bennigsen fra Danmarks Statistiks kontor for Privatøkonomi og Velfærd.
For at se dette indhold fra srvscadm1.dst.local, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Kilde: Statistikbanken.dk/SLON20
De største forskelle
De tre største forskelle i lønnen mellem sektorerne finder man inden for funktionerne: Udvikling og analyse af software og applikationer, ingeniørarbejde (undtagen inden for elektroteknologi) og arbejde inden for virksomhedsadministration. Lønnen inden for udvikling og analyse af software og applikationer er 52 kr. højere i den private sektor end indenfor den offentlige sektor. Inden for ingeniørarbejde er timelønnen 44 kr. højere i den private sektor end i den offentlige. Med hensyn til virksomhedsadministration er timelønnen 36 kr. højere i det private end i det offentlige. Den jobfunktion, hvor det offentlige betaler mest sammenlignet med det private, er inden for social- og sundhedsarbejde i private hjem. Her er lønnen i det offentlige 27 kr. højere, end den er i det private.
”Rengøringsarbejde undtagen i private hjem er den arbejdsfunktion, hvor forskellen i timelønnen mellem det offentlige og den private sektor er mindst. Her er forskellen 1 kr.,” fortæller Charlotte Wind von Bennigsen.
For at se dette indhold fra srvscadm1.dst.local, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Kilde: Statistikbanken.dk/SLON20
Løn i sektorerne fordelt på alder og køn
Man kan også undersøge lønnen i de to sektorer ud fra, hvor gamle medarbejderne er, og hvilket køn de har. Her viser det sig, at mænd på tværs af aldersgrupper og sektorer har højere løn end kvinder.
”Det skal dog bemærkes, at denne opgørelse ikke tager forbehold for, hvilke jobfunktioner der fylder mest i de undersøgte sektorer. Bl.a. kan det påvirke opgørelsen, at der i den offentlige sektor typisk er flere jobs inden for omsorgsfag. Det kan fx være pædagogisk arbejde, sygeplejerske arbejde osv. Disse job er ofte relativt lavtlønnede, og andelen af kvinder i disse job er ofte høj,” fortæller Charlotte Wind von Bennigsen.
For både mænd og kvinder mellem 30 og 59 år er lønnen højest for dem, der arbejder i den private sektor. For mændene gælder dette også for aldersgruppen 25-29 år. Blandt de 25-29-årige kvinder har de ansatte i den offentlige sektor en højere løn end lønmodtagere i det private. For både mænd og kvinder over 60 år er lønnen højere for lønmodtagere i det offentlige end i det private.
For at se dette indhold fra srvscadm1.dst.local, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Kilde: Statistikbanken.dk/LONS50
Faktaboks
Løn svarer i denne artikel til begrebet ”Standardberegnede timefortjeneste”, som består af grundløn, genetillæg, personalegoder, uregelmæssige betalinger, pensionsbidrag, ferie- og søgnehelligdagsbetalinger samt den særlige feriegodtgørelse, sat i forhold til det normale antal arbejdede timer. Da den standardberegnede timefortjeneste ikke indeholder betaling for henholdsvis fravær og overtid, er den således et godt mål for den løn som den enkelte medarbejder får, for hver normal time han/hun arbejder.
Kontakt
Fuldmægtig Charlotte Wind von Bennigsen fra Danmarks Statistiks kontor for Privatøkonomi og Velfærd har leveret data til denne artikel, og har du spørgsmål, er du velkomment til at kontakte hende på mail cwb@dst.dk eller telefon 3917 3047.
Nøgleord
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Befolkningen har nu rundet 6 mio.10.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. maj 2025 rundede befolkningen i Danmark 6 mio. indbyggere. I 1973 rundede befolkningen 5 mio., og dermed har det taget 52 år at gå fra 5 til 6 mio. indbyggere.
Næsten halvdelen af beboerne på krisecentre er børn6.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
48 pct. af de personer, der var på et krisecenter i perioden 2017-2024, var børn under 18 år, som kom med en forælder. Hvert fjerde af disse børn var 0-2 år, første gang de kom med på krisecenter.
En femtedel af landets boliger har brændeovn5.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
19 pct. af de beboede boliger i Danmark har en brændeovn. 4 pct. har en træpilleovn eller et træpillefyr. Fjernvarme er den mest brugte primære opvarmningsform i vores boliger.
1.000 kroner i 50 år28.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1000-kroneseddel, der udgår her ved udgangen af maj, er nok til 10 kg kaffe eller et par gode sko. Da den blev indført i 1975, rakte sedlen til 34 kg kaffe - eller en hel husstands årlige forbrug af fodtøj. Danmarks Statistik ser tilbage på værdien af 1.000 kr.
Syv procent af danske familier har sommerhus15.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De 224.000 familier, der har sommerhus, har højere løn og længere uddannelse end gennemsnittet. Også på andre områder skiller sommerhusejerne sig ud ift. gennemsnittet: Flere har bil, ejer også deres helårsbolig og har et toplederjob.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum