Sara Røpke ny sekretariatschef i Greater Copenhagen
Greater Copenhagen er et erhvervspolitisk samarbejde stiftet i 2013 mellem regionerne Skåne, Sjælland og Hovedstaden samt de tilhørende 79 kommuner. Fra 1. april bliver Sara Røpke ny sekretariatschef.
Regionsdirektør i Region Hovedstaden, Hjalte Aaberg, siger om ansættelsen:
Sara Røpke er social, imødekommende og direkte, hvilket gør hende til en stærk relationsskaber, der naturligt etablerer netværk på alle niveauer med blik for forskellige dagsordner og det mulige fælles ståsted. Hun har indgående kendskab til offentlig forvaltning og samarbejde med eksterne interessenter og det politiske niveau, samt bred erfaring med ledelse og med at repræsentere danske interesser i internationale forhandlinger. Jeg glæder mig meget til at samarbejde med hende og være med til fortsat at udvikle Greater Copenhagen.
Sara Røpke er Cand.scient.pol. fra Københavns Universitet, samt bachelor i fransk og samfundsfag, og kommer fra en stilling som kontorchef i Miljøstyrelsen. Hun har tidligere været ansat i Region Hovedstaden, da hun i små to år var chefkonsulent på Frederiksberg Hospital. De sidste knap seks år har hun været kontorchef i Miljøministeriet.
Sara Røpke ser frem til arbejdet i Greater Copenhagen:
"Greater Copenhagen-partnerskabet vidner om en region, der tænker langsigtet og ambitiøst, og som tør og vil spille hinanden stærkere til en sammenhængende metropol på tværs af landegrænser. Det kræver en fælles og fokuseret indsats, og jeg glæder mig utroligt meget til at skulle være med til at drive den proces og forløse det store potentiale i hele metropolregionen. Jeg ser ikke mindst frem til at få et tæt samarbejde med de mange gode kræfter i kommuner, regioner og organisationer, som arbejder for at fremme den her dagsorden."
Fakta om Greater Copenhagen:
Greater Copenhagen er et erhvervspolitisk samarbejde, der blev etableret i 2013. Samarbejdet forener regionerne Skåne, Sjælland og Hovedstaden samt de tilhørende 79 kommuner i en fælles indsats for at skabe en højt udviklet metropolregion, der bygger på bæredygtig vækst, høj beskæftigelse og livskvalitet for regionens 4 mio. indbyggere.
I 2018 og 2019 arbejder Greater Copenhagen målrettet på at styrke tre vigtige områder for vækst og beskæftigelse i regionen. Det sker gennem tre signaturprojekter:
Greater Copenhagen som life science-centrum, hvor der målrettet arbejdes på at rekruttere internationalt talent, virksomheder og kapital til regionen inden for life science-sektoren.
Greater Copenhagen Gigabit, som sigter på at gøre regionens digitale infrastruktur bedst mulig og få Greater Copenhagen til at ligge i front med hensyn til udnyttelse af digitaliseringens muligheder.
Grænseløs kollektiv transport på et integreret arbejdsmarked, som handler om at skabe sammenhængende kollektiv transport, som skal gøre det let at arbejde og rejse i Greater Copenhagen, og fjerne de grænsehindringer, der hæmmer den økonomiske integration.
Målet er, at Greater Copenhagen i 2020 skal være et internationalt knudepunkt for investeringer og viden på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa.
Yderligere oplysninger:
Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf.: 70 20 95 88.
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Hørepatienter skal have moderne rammer og flytte til Glostrup20.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet tilsluttede sig tirsdag et forslag om, at hørepatienter flyttes fra Bispebjerg Hospital til Rigshospitalet Glostrup. Sagen er sendt i høring.
Større sammenhæng i sundhedsvæsenet for patienter med psykisk sygdom18.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover skal det være nemmere for patienter at få den rette hjælp – uanset om det gælder krop, sind eller begge dele. Region Hovedstaden lægger nu psykiatri og somatik sammen for at kunne tilbyde mere helhedsorienterede og sammenhængende forløb.
Lindring af døende skal løftes i Nordsjælland17.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsklynge Nord har netop besluttet at give 2,2 mio. kroner til et løft af sundhedspersonalets kompetencer i forbindelse med basal palliation. Midlerne gives til kursusforløb for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på tværs af sundhedsvæsnet i Nordsjælland.
Ny SMS-løsning: Nu kan du bestille opkald fra Akuttelefonen 181316.6.2025 13:54:14 CEST | Pressemeddelelse
Borgere i Region Hovedstaden får nu mulighed for at bestille et opkald fra Akuttelefonen 1813 via SMS – og samtidig følge deres plads i køen.
Adgangen til patienternes helbredsoplysninger skal strammes11.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På baggrund af tre aktuelle, større sager om systematisk misbrug af adgang til den elektroniske patientjournal har regionen gennemført en samlet evaluering, og der lægges op til en række stramninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum