
Pop-Eye – en ny energieffektiv LED lampe
Den nye LED lampe er designet på opfordring fra en stor offentlig kunde, som efterspurgte en energieffektiv lampe med minimalt vedligehold. Den er fremstillet i kraftig glasblæst aluminium, som sikrer, at den er såvel UV- som vejrbestandig og holder sit flotte udseende i mange år. Lampen er designet til både indendørs og udendørs brug, og er karakteriseret ved høj kvalitet og smukt dansk design.
Mange anvendelsesmuligheder
Holbech Pop-Eye 108 LED findes i 2 varianter – Spot, som leder en kraftig lyskegle opad eller nedad, og Frosted, som med et diffust lys i front skaber et behageligt og blændfrit direkte lys. Begge varianter kaster via en reflektor et flot lys tilbage og skaber en dekorativ indirekte stemningsbelysning på monteringsfladen.
Den nye Holbech Pop-Eye giver med sit enkle og elegante design utallige anvendelsesmuligheder, f.eks. ved
trappearealer, indgangspartier, indkørsler, udhæng, porte, facader osv., og er med sin størrelse ideel hvor man ønsker en flot og stilren lampe, som ikke fylder for meget.
Høj kvalitet og miljøvenlighed
- Med fokus på især at beskytte miljøet har vi valgt at bruge den nyeste LED teknologi, som betyder, at lampen er yderst energieffektiv med et forbrug på kun 4W samtidig med, at den er både driftsikker og vedligeholdelsesfri. Den er derfor ideel til udskiftning af eksisterende lamper, som har et langt højere energiforbrug , siger Lars Holbech Tømmerup.
Dansk design – produceret i Danmark
For at garantere at alle produkter lever op til den høje kvalitet, som er kendetegnende for Holbech Design, produceres Pop-Eye i Danmark, ligesom alle underleverandører er danske. Dette sikrer den størst mulige overvågning af kvaliteten af såvel delkomponenter som de færdige produkter samtidig med, at det skåner miljøet pga. den kortere transport.
Kontakt venligst:
Lars Holbech Tømmerup
Holbech Design
Georgsgade 25
DK-5000 Odense C
Tlf. 63 11 13 11
BILAG: Farvefotos (Fotos kan fremsendes i høj opløsning)
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Holbech Design
Følg pressemeddelelser fra Holbech Design
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Holbech Design
Odense Pendel - en ny dansk designerlampe med LED29.9.2009 13:08:11 CEST | Pressemeddelelse
Den nye Odense Pendel er en revolutionerende LED lampe, som fører LED belysning op på et helt nyt niveau. Den er udviklet i tæt samarbejde med de førende producenter inden for LED teknologi, hvilket giver en sublim lyskvalitet kombineret med et imponerende lavt energiforbrug.
Lambda – En ny energieffektiv LED lampeserie.12.8.2009 12:52:39 CEST | Pressemeddelelse
Den nye Holbech Lambda er udviklet til især kontorlandskaber og institutioner med fokus på kvalitet, energibesparelse, design og omtanke for miljøet. Resultatet er en innovativ og stilren lampe med et særdeles lavt energiforbrug.
Bike-Pit – et nyt bymøbel29.7.2008 14:25:53 CEST | Pressemeddelelse
.