
Bike-Pit – et nyt bymøbel
Slut med skæve hjul og ridser på stellet, fordi cyklen er væltet! Det nye cykelstativ, Holbech Bike-Pit, sikrer en optimal opbevaring og beskyttelse af cyklen i det offentlige rum.
En regnfuld eftermiddag bankede det på døren hos Holbech Technic. Uden for stod en mand med en idé til et nyt cykelstativ – han ville fiksere cyklen på sadlen. Hans begrundelse var, at de eksisterende cykelstativer invaliderer cyklerne ved at holde på hjulene.
Holbech Technic, som beskæftiger sig med produktudvikling, gik derefter i tænkeboks og begyndte at skitsere på mulige løsninger. Resultatet af alle disse overvejelser blev den nye Holbech Bike-Pit, som i sin funktion er helt nytænkt i forhold til opbevaring og tyverisikring af cykler i det offentlige rum.
- Under udviklingen var der ikke kun høje krav til de nytænkte funktioner, men også et ønske om at skabe et skulpturelt bymøbel. Designet med de rene linjer binder gadebilledet harmonisk sammen. Bike-Pit komplementerer såvel ældre som moderne arkitektur, siger Lars Holbech Tømmerup, der står bag Holbech Design.
Funktionalitet, kvalitet og fleksibilitet
Med sin enkle virkemåde afhjælper den nye Holbech Bike-Pit mange af de problemer, der er med de eksisterende løsninger inden for cykelstativer/-opbevaring. Derudover er det nye cykelstativ lavet i kvalitetsmaterialer, som sikrer såvel et flot udseende som en lang holdbarhed.
- Vi har valgt at fremstille Holbech Bike-Pit i glasblæst rustfrit stål, hvilket giver en mat og flot overfladefinish. På den måde sikrer vi samtidig, at stativet kan holde i mange år, siger Lars Holbech Tømmerup.
Miljøvenlighed
For at skåne miljøet mest muligt foregår produktionen af Holbech Bike-Pit i Danmark, hvilket sparer miljøet for en masse transport. Alle underleverandørerne er ligeledes danske, hvilket - ud over at skåne miljøet - sikrer den størst mulige overvågning af kvaliteten af såvel delkomponenter som de færdige produkter.
Holbech Bike-Pit er vores bud på en fremtidig løsning til sikker opbevaring af cykler, som udover at være funktionel også kombinerer design, kvalitet og miljøvenlighed.
For at give brede anvendelsesmuligheder findes stativet i flere udformninger, så opstillingen af flere stativer på udendørsarealerne kan tilpasses pladsforholdene. Flere eksempler kan ses på hjemmesiden www.holbechdesign.dk
Kontakt venligst:
Lars Holbech Tømmerup - mob 21 64 51 35
Holbech Design
Georgsgade 25
DK-5000 Odense C
Tlf. 63 11 13 11
Billeder
Information om Holbech Design
Følg pressemeddelelser fra Holbech Design
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Holbech Design
Odense Pendel - en ny dansk designerlampe med LED29.9.2009 13:08:11 CEST | Pressemeddelelse
Den nye Odense Pendel er en revolutionerende LED lampe, som fører LED belysning op på et helt nyt niveau. Den er udviklet i tæt samarbejde med de førende producenter inden for LED teknologi, hvilket giver en sublim lyskvalitet kombineret med et imponerende lavt energiforbrug.
Lambda – En ny energieffektiv LED lampeserie.12.8.2009 12:52:39 CEST | Pressemeddelelse
Den nye Holbech Lambda er udviklet til især kontorlandskaber og institutioner med fokus på kvalitet, energibesparelse, design og omtanke for miljøet. Resultatet er en innovativ og stilren lampe med et særdeles lavt energiforbrug.
Pop-Eye – en ny energieffektiv LED lampe30.1.2009 14:28:48 CET | Pressemeddelelse
Holbech Pop-Eye er en smuk og stilren lampe, som er ideel til udskiftning af gamle ”energislugere”