Folketinget

Fødevareudvalget besøger Rusland i perioden 8.-13. juni 2009

Del
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri tager i perioden 8.-13. juni 2009 på studietur til Rusland for at studere det russiske landbrug og fødevaresektoren.

Udvalget besøger først Skt. Petersborg. Her får udvalget lejlighed til at udveksle erfaringer med Komitéen for Fødevarer og Landbrug i Leningrad Oblast Duma og at gennemføre virksomhedsbesøg på en svinebedrift og et slagteri. Rejsen fortsætter herefter til Moskva. Her mødes udvalget med Dumaens landbrugsud-valg og med repræsentanter for Det Federale Fiskeagentur, med den russiske kød- og kornunion og besøger et landbrug.

Emner, som skal drøftes på turen, er blandt andet landbrugs- og landdistriktspolitik, miljøvilkår for investeringer i husdyrproduktion, samhandel mellem Danmark og Rusland, regulering af pesticidanvendelsen, gødningsanvendelse og energiforsyning. Udvalget besøger derudover 2 landbrug i Tambov syd for Moskva.

I turen deltager: Jørn Dohrmann (DF) formand, Karsten Lauritzen (V), Flemming Møller (V), Bjarne Laustsen (S), Niels Chr. Nielsen (S), Kristen Touborg (SF) og Bente Dahl (RV).

Programmet for turen er omdelt i udvalget på alm. del – bilag 286. Bilaget kan ses på Folketingets hjemmeside www.ft.dk

De samlede udgifter for studieturen anslås til ca. 175.000 kr.

Yderligere oplysninger:
Udvalgsformand Jørn Dohrmann, tlf. 33 37 51 09
Udvalgssekretær Louise Piester, tlf. 33 37 55 05 og 33 37 38 93

Information om Folketinget

Folketinget
Folketinget
Kommunikationsenheden, Christiansborg
1240 København K

33 37 55 00
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye