Opfølgning og støtte efter kræftbehandling er en mangelvare

I en ny undersøgelse har over 5.000 kræftpatienter besvaret spørgsmål om deres behov og oplevelser i sundhedsvæsenet i forhold til udredning, behandling og efterforløb.

Undersøgelsen viser, at det ser skidt ud, når det kommer til hjælp og støtte til psykosociale problemstillinger efter endt behandling. Hver tredje patient har haft brug for hjælp til at håndtere angst, tristhed og bekymringer, men mere end 70 pct. af dem har ikke fået hjælp. Hver femte har haft behov for praktisk hjælp i hjemmet, men 70 pct. af dem har ikke fået det, og hver tredje har haft behov for hjælp til at håndtere sex- og samliv, og omkring 80 pct. af dem har ikke fået hjælp.

I rapporten siger en patient: ”Der blev ikke taget hånd om den psykiske del af at få at vide, at jeg havde kræft, men også efterfølgende tiltag som ramte mig psykisk, fik ikke at vide eller hjælp til at få snakket om den del og heller ikke henvisning til psykolog.”

Administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen, er fortørnet over undersøgelsens resultat:

- Et kræftforløb er krævende og ofte langvarigt. For mange mennesker kræver det et stærkt netværk, ro på økonomien og klare aftaler med arbejdspladsen, og ubehandlede problemer med angst og tristhed kan også have en negativ indflydelse på patientens mulighed for at komme tilbage til arbejdsmarkedet, siger han.

Et stort svigt

Undersøgelsen viser også, at blandt mere end 2.700 kræftpatienter har kun 40 pct. får en opfølgningsplan fra sygehuset, når de bliver udskrevet, selvom den siden juni 2015 har været obligatorisk for alle.

I opfølgningsplanen afdækkes blandt andet kræftpatientens behov for genoptræning og videre kontakt til sygehuset. Men det er også netop denne opfølgningsplan, som skal afdække patientens behov for hjælp til de psykosociale problemstillinger. Så uden en plan kan kræftpatienten stå alene med ansvaret for at komme videre efter kræftforløbet.

- Det er et stort svigt, at patienterne ikke får en opfølgningsplan med fra sygehuset. Det er et vigtigt redskab til at hjælpe patienterne med at få en så god livskvalitet som muligt, og undersøgelsen viser jo med al tydelighed, at patienterne ikke får den støtte, de har behov for, siger Leif Vestergaard Pedersen, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse og fortsætter:

Kræver et ledelsesmæssigt fokus

Det er kommuner, hospitaler og den praktiserende læge, der i fællesskab skal støtte og følge op på patienten, men det er sygehuset, der har ansvaret for at udarbejde opfølgningsplanen til rådgivningstilbud, støttetilbud, rådgivningscentre, genoptræning mv., når patienten bliver udskrevet.

- Det er vigtigt, at der er et ledelsesmæssigt ansvar på hospitalerne for, at opfølgningsplanerne bliver lavet. Sundhedspersonalet skal uddannes til at tage snakken med og afdække behovene hos patienten, og så skal det organiseres, så det bliver gjort. Der kræver et klart ledelsesmæssigt fokus, siger Leif Vestergaard Pedersen.

Læs mere om opfølgningsforløb efter behandling for kræft

Om Barometerundersøgelsen:

Barometerundersøgelsen er Kræftens Bekæmpelses tilbagevendende undersøgelse af kræftpatienters oplevelser og behov i det samlede kræftforløb. Undersøgelsen er en national populationsbaseret spørgeskemaundersøgelse, hvor alle personer i alderen 30-99 år, der for første gang blev diagnosticeret med kræft i perioden 1. juli-20. december 2016, er inviteret til at deltage. Mere end 10.000 kræftpatienter modtog 4-7 måneder efter deres diagnose et spørgeskema, hvilket 5.389 kræftpatienter besvarede (svarprocent 52 pct.). Undersøgelsen fra 2017 viser, at kræftpatienter generelt er tilfredse med sundhedsvæsenets indsats. Men resultaterne viser også, at der fortsat er uklarhed omkring det lægelige ansvar i behandlingen, at flere patienter har uopfyldte behov for information, hjælp og støtte, og at mange er utrygge ved at blive afsluttet fra sygehuset.

Læs Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse