
Pas på olieforurening i villahaven, det er dit ansvar

Når man får leveret fyringsolie fra et olieselskab i Danmark, tegnes automatisk en ansvarsforsikring, men olieselskabets forsikringsselskab kan afvise at dække skaden ved olieudslip, hvis olietanken eller rørsystemet er ulovlige.
Helt aktuelt skal nedgravede plasttanke på under 6.000 liter, som er mere end 45 år gamle, være udskiftet senest den 31. marts 2015. Efter denne dato er der ingen forsikringsdækning. Fremover skal denne tanktype sløjfes, senest når de er 45 år gamle.
Pas på, når du køber hus
”Boligkøberne skal passe på, at de ikke uforvarende kommer til at hænge på en ulovlig tank eller til at stå med en olietank, som skal sløjfes inden for ganske kort tid”, advarer advokat i Alliance Advokater, Jan Schøtt-Petersen som også er formand for Danske BOLIGadvokater.
Danske Ejendomsmæglere har udarbejdet fem standardformuleringer, som lægger ansvaret for olietanken i hænderne på køber. Opdag dem i tide og lad sælger betale:
- Olietank allerede sløjfet
- Olietank lovlig – skal senere sløjfes
- Olietank ulovlig – køber overtager
- Olietank ulovlig – sælger lovliggør
- Olietanksoplysninger mangler
Det er vigtigt, at det fremgår af aftalen, hvornår en olietank skal sløjfes, og om den manglende forsikringsdækning, hvis sløjfningen ikke sker rettidigt. Som køber bør man også vide, hvad det indebærer af ansvar at overtage en ulovlig olietank.
Alliance Advokater opfordrer både boligkøbere og boligsælgere til at sikre sig, at de ved, hvad de køber, og hvad de sælger.
”Det er præcist den slags forhold, som giver anledning til tvister mellem køber og sælger. Det er samtidig den slags tvister, som kan forpeste tilværelsen for begge parter i flere år efter, at ejendommen er solgt og købt”, lyder advarslen fra Alliance Advokater.
Tal fra oliebranchen viser, at der registreres olieskade fra en privat olietank hver anden dag. På Miljøstyrelsens hjemmeside findes retningslinjer for udskiftning af olietanke. Det gælder både for tanke, der er nedgravet, og tanke, som står oven på jorden fx i garage e.l.
Jan Schøtt-Petersen
Tlf. 49219700
E-mail: jsp@alliance3000.dk
Alliance Advokater Helsingør er et velrenommeret og serviceorienteret advokatfirma, der bygger på bred juridisk viden i konstant udvikling. Vi lægger vægt på personlig og professionel rådgivning til såvel virksomheder som private.
Vi er medlem af en række specialforeninger, som giver os direkte adgang til den nyeste viden på området: Danske BOLIGadvokater, hvor Jan Schøtt-Petersen samtidig er formand og certificeret BOLIGadvokat, Danske MEDIATORadvokater, hvor Henriette Andersen er certificeret mediator, Danske FAMILIEadvokater, Øresundsadvokater, som har fokus på de juridiske forhold på begge sider af Øresund.
Nøgleord
Billeder
Information om Alliance Advokater Helsingør

Søndre Strandvej 40
3000 Helsingør
+45 4921 9700https://allianceadvokater-helsingoer.dk/
Om os
Alliance Advokater Helsingør er et velrenommeret og serviceorienteret advokatfirma, der bygger på bred juridisk viden i konstant udvikling. Vi lægger vægt på personlig og professionel rådgivning til såvel virksomheder som private.
Hver jurist og hver sekretær har sit specielle faglige grundlag og erfaringer, hvorfor vi er i stand til at løse alle opgaver indenfor:
1. Erhvervslivet
– herunder erhvervsrådgivning, fast ejendom og entreprise, retssager og voldgift, skatter og afgifter, virksomhedshandel og generationsskifte m.v.
2. Privatlivet
– herunder ejendomshandel i Danmark og udlandet, familie, ansættelse og arbejdsforhold og arv og dødsbobehandling m.v.
Som medlem af Alliance Advokater, kan vi sikre juridisk full-service på højeste niveau. Vi tilbyder vores kunder kompetent rådgivning og hjælp – uanset problemstilling.
Følg pressemeddelelser fra Alliance Advokater Helsingør
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alliance Advokater Helsingør
Skal der betales skat af store julegaver?15.12.2015 11:40:00 CET | Pressemeddelelse
Julen nærmer sig. Har du lyst til at give ekstra store julegaver til dine børn? I så fald skal du være opmærksom på reglerne, så dine børn undgår at skulle betale gaveafgift.
Kommunen lægger ud, når nabostridigheder skal løses7.12.2015 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nabostridigheder over fælleshegn kan ende med en kendelse fra hegnssynet. Overholder modparten ikke kendelsen, er det i første omgang kommunen, der betaler for det manglende udførte arbejde, hvorefter pantefogeden inddriver pengene.
5 årig arver faders formue, moder får ingenting8.9.2015 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
”Hvis et ugift par med et barn har fast ejendom sammen, og manden går hen og dør, er det kun barnet, der arver ham. Kvinden kan risikere, at hun ikke kan blive boende i huset. Hvis et par ikke har børn, er det i stedet forældre eller søskende, der arver. Det er aldrig den efterladte part”, fortæller advokat Henriette K.B. Andersen fra Alliance Advokater i Helsingør.
Arvinger i ingenmandsland efter SKATs ændrede praksis11.8.2015 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I en principiel sag mellem SKAT og arvingen til et dødsbo har SKAT anket skifterettens afgørelse for at få en sagkyndig til at værdiansætte en fast ejendom, selvom den opgjorte værdi ligger inden for de +/- 15% af den offentlige vurdering, som det har været praksis at anvende i 30 år.
Alvorligt syge skal kunne give en fuldmagt som rækker ud i fremtiden6.7.2015 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
15.000 mennesker og deres familier rammes hvert år af demens. Nyt lovforslag skal gøre det lettere at oprette en fuldmagt til ens pårørende, en såkaldt ”Fremtidsfuldmagt”