Alliance Advokater Helsingør

5 årig arver faders formue, moder får ingenting

Del
”Hvis et ugift par med et barn har fast ejendom sammen, og manden går hen og dør, er det kun barnet, der arver ham. Kvinden kan risikere, at hun ikke kan blive boende i huset. Hvis et par ikke har børn, er det i stedet forældre eller søskende, der arver. Det er aldrig den efterladte part”, fortæller advokat Henriette K.B. Andersen fra Alliance Advokater i Helsingør.

En samlivsaftale giver omtrent samme økonomiske tryghed som et ægteskab. Trods de store konsekvenser ved ikke at have en samlivsaftale lever mange ugifte samlevere uden.

”Når et ugift par eksempelvis køber hus sammen, har de brug for en samlivsaftale og allersenest, når de får børn”, siger Helsingøradvokaten Henriette K.B. Andersen fra Alliance Advokater. Hun oplever, at manglende juridisk bindende aftaler mellem ugifte par kan få uoverskuelige konsekvenser.

En ’samlivsaftale’ er hos Alliance Advokater et begreb, der er resultatet af en samlet rådgivning, de tilbyder til ugifte par. Henriette Andersen giver et par eksempler på, hvad de under mødet kunne komme ind på: ”De par, der kommer ind for at få en samlivsaftale kan vælge at få oprettet en samejeoverenskomst omkring fast ejendom. De afgør, hvordan aftalen skal skrues sammen. De kan også få udarbejdet testamente eller få rådgivning omkring pension og forsikring”.

Selv hvis et par ikke har fast ejendom sammen, kan de stadig have et behov for juridisk, bindende aftaler. Henriette K.B. Andersen fortæller: ”Hvis et par bor til leje sammen, skal de måske overveje, om begge parter skal skrives på lejeaftalen. Den ene part har måske indskudt penge i boligen eller har lagt mange timer i istandsættelsen af boligen. Det kan give komplekse problemstillinger. Det samme kan også opstå, hvis hverdagens udgifter ikke deles ligeligt.” Henriette K.B. Andersen fortæller, at det enkelte par får rådgivning, der passer til præcis deres situation. Hun fortæller endvidere, at et møde om en samlivsaftale kan klares på ca. en times tid. Inden for meget kort tid kan parret derfor gå derfra med en tryghed, der rækker langt ind i fremtiden.

Henriette K. B. Andersen
Tlf: 4921 9700 
ha@alliance3000.dk

Alliance Advokater Helsingør er et velrenommeret og serviceorienteret advokatfirma, der bygger på bred juridisk viden i konstant udvikling. Vi lægger vægt på personlig og professionel rådgivning til såvel virksomheder som private.

Vi er medlem af en række specialforeninger, som giver os direkte adgang til den nyeste viden på området: Danske BOLIGadvokater, hvor Jan Schøtt-Petersen samtidig er formand og certificeret BOLIGadvokat, Danske MEDIATORadvokater, hvor Henriette Andersen er certificeret mediator, Danske FAMILIEadvokater, Øresundsadvokater, som har fokus på de juridiske forhold på begge sider af Øresund.

Nøgleord

Billeder

Information om Alliance Advokater Helsingør

Alliance Advokater Helsingør
Alliance Advokater Helsingør
Søndre Strandvej 40
3000 Helsingør

+45 4921 9700https://allianceadvokater-helsingoer.dk/

Om os

Alliance Advokater Helsingør er et velrenommeret og serviceorienteret advokatfirma, der bygger på bred juridisk viden i konstant udvikling. Vi lægger vægt på personlig og professionel rådgivning til såvel virksomheder som private.

Hver jurist og hver sekretær har sit specielle faglige grundlag og erfaringer, hvorfor vi er i stand til at løse alle opgaver indenfor:

1. Erhvervslivet

– herunder erhvervsrådgivning, fast ejendom og entreprise, retssager og voldgift, skatter og afgifter, virksomhedshandel og generationsskifte m.v.

2. Privatlivet

– herunder ejendomshandel i Danmark og udlandet, familie, ansættelse og arbejdsforhold og arv og dødsbobehandling m.v.

Som medlem af Alliance Advokater, kan vi sikre juridisk full-service på højeste niveau. Vi tilbyder vores kunder kompetent rådgivning og hjælp – uanset problemstilling.

Følg pressemeddelelser fra Alliance Advokater Helsingør

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Alliance Advokater Helsingør

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye