Ny aftale med klare grønne aftryk
2.2.2018 11:09:21 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Regeringen har sammen med S, DF, RV og SF netop indgået aftale om at fremrykke planlagte lempelser på elvarmeafgiften fra januar 2019 til maj 2018. Det betyder, at elvarmeafgiften lempes med 15 øre fra 1. maj 2018 og 20 øre i 2020.
”Jeg er rigtig godt tilfreds med, at det nu er lykkedes at finde penge til yderligere besparelser for elvarmeforbrugerne. Samtidig kan det forhåbentlig betyde, at flere skifter til eldrevne varmepumper. Det vil gavne den grønne omstilling,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Finansieringen af den fremrykkede lempelse er fundet i forhandlingerne om de såkaldte successionsmidler, der er forhandlet på plads i Skatteministeriet. Samtidig er der i aftalen fundet 130 mio. kr. til energilagringsprojekter. Pengene til puljen kommer fra en tillægsbevilling på finansloven 2018.
”Effektiv energilagring er et vigtigt element i fremtidens energisystem og skal være med til at forbedre udnyttelsen af Danmarks store produktion af vedvarende energi. Så jeg ser frem til, at vi nu kan give et solidt skub til morgendagens lagringsløsninger,” siger Lars Chr. Lilleholt (V).
Fakta om elvarmeafgiftslempelsen:
- Afgiften lempes med 15 øre pr. kWh fra 1. maj 2018. Denne lempelse gælder også i 2019.
- Afgiften lempes med yderligere 5 øre pr. kWh i 2020 til en samlet lempelse på 20 øre pr. kWh.
- Fra 2021 er der med Erhvervs- og Iværksætterpakken tilvejebragt finansiering til en varig lempelse på 10 øre. Regeringen og aftaleparterne bag Erhvervs- og Iværksætterpakken fra november 2017 er enige om at søge at gennemføre en varig lempelse af elvarmeafgiften med 25 øre pr. kWh fra 2021.
Kontakter
Lasse Bendtsen, 4172 3884, lasab@efkm.dk
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Ny aftale: Bredt flertal bakker op om hurtigere og mere effektiv udbygning af elnettet5.2.2026 11:23:14 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier tilslutter sig Energinets forslag til justering kommende elmotorvej fra Aarhus til Aabenraa. Desuden får flere berørte naboer til de nye linjeføringer mulighed for frivilligt opkøb af deres boliger.
Varmepumpepuljen åbner: Den grønne varme skal være det nemme valg5.2.2026 09:56:20 CET | Pressemeddelelse
I dag er det igen muligt for danskerne at søge om støtte til køb af varmepumper. I puljen er der 123,6 millioner kroner til at skrue op for den grønne varme og ned for den fossile.
Flere bud i puljen for CO2-fangst og lagring4.2.2026 14:45:18 CET | Pressemeddelelse
Fristen er nået, og der er kommet to bud på puljen for CO2-fangst og lagring. Nu begynder arbejdet med at vurdere buddene, så der kan tildeles kontrakt i løbet af de næste måneder.
Bred politisk aftale om Energiø Bornholm3.2.2026 13:33:02 CET | Pressemeddelelse
Med bred politisk opbakning er der truffet beslutning om at etablere Energiø Bornholm, der skal sende grøn strøm til både Danmark og Tyskland. Det vil blive det første projekt i verden, hvor en energiø fungerer som et centralt knudepunkt, der både samler og fordeler store mængder strøm fra havvind til flere lande.
Stor kortlægning af Danmarks potentiale for havvind29.1.2026 15:19:20 CET | Pressemeddelelse
Danmark har fået ny, omfattende viden om havarealet, som baner vejen for mere effektiv planlægning af fremtidens havvindmølleparker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum