Scandinavian Tobacco Group køber norske mærker

Del
STG har købt flere norske tobaksvaremærker inden for roll-your-own og cigaretter fra British American Tobacco (BAT) – deriblandt først og fremmest mærket Tiedemanns.

Med købet vil Scandinavian Tobacco Group A/S (STG) (der tidligere hed Skandinavisk Tobakskompagni A/S) få en andel på omkring 30% af det store norske marked for rulletobak (RYO).

Produkterne er først og fremmest Tiedemanns Rød, Tiedemanns Gul og Tiedemanns Lys, men også mærkerne Teddy, Mento og Mentolett indgår i handlen.

Opkøbet er en konsekvens af EU Kommissionens godkendelse af salget til BAT af STGs cigaret- og visse RYO-aktiviteter i sommeren 2008. Her havde Kommissionen som betingelse for en godkendelse pålagt BAT at skille sig af med den overvejende del af aktiviteterne inden for roll-your-own i Norge, for at BAT ikke skulle opnå en for stærk position på det norske marked. Handlen er derfor reelt et tilbagekøb af en del af de aktiviteter, STG solgte til BAT i sommeren 2008.

Ligeledes som følge af Kommissionens krav solgte BAT i november 2008 mærket Petterøe’s til Philip Morris International, og med salget af Tiedemanns til STG har BAT nu opfyldt Kommissionens krav om frasalg i Norge.

Tiedemanns rulletobak lønproduceres allerede på STGs fabrik i Holstebro, hvor produktionen også vil finde sted fremover. BAT Norway vil stå for distributionen på det norske marked af Tiedemanns produkterne og de øvrige tilkøbte mærker.

STGs køb af Tiedemanns mærkerne var betinget af EU Kommissionens og de norske konkurrencemyndigheders godkendelse af Scandinavian Tobacco Group som køber. De tilladelser blev givet, og købet er nu en realitet.

Information om British American Tobacco Denmark

British American Tobacco Denmark
British American Tobacco Denmark
Tobaksvejen
2860 Søborg

+45 3955 6300
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye