Skandinavisk Tobakskompagni får nyt navn

Del
Navneændringen til Scandinavian Tobacco Group træder i kraft med øjeblikkelig virkning.
På en ekstraordinær generalforsamling i Skandinavisk Tobakskompagni A/S er det blevet besluttet at ændre selskabets navn til Scandinavian Tobacco Group A/S.

Navneændringen træder i kraft med øjeblikkelig virkning. Scandinavian Tobacco Group er moderselskab for en lang række datterselskaber i flere lande, og i de fleste af dem vil navneændringen løbende træde i kraft gennem det næste halve års tid.

Ændringen af navnet, som i samme forbindelse præsenteres i et nyt logo, skal ses som en del af en større omorganisering af selskabet, hvorfor Scandinavian Tobacco Group fremover vil være ét selskab med fælles identitet – uanset hvor i verden virksomheden og produkterne er repræsenteret.

Selskabets historie rækker mere end 200 år tilbage. Skandinavisk Tobakskompagni blev stiftet i 1961 ved en sammenlægning af tre danske tobaksvirksomheder, hvoraf to af dem via moderselskabet Skandinavisk Holding i dag er ejere af Scandinavian Tobacco Group A/S: Chr. Augustinus Fabrikker (etableret i 1750) og C.W. Obel (etableret i 1787).

Scandinavian Tobacco Group er en global virksomhed med dansk hovedsæde, og koncernen beskæftiger omkring 9.500 ansatte. Scandinavian Tobacco Group A/S er moderselskab for en række danske og udenlandske dattervirksomheder inden for produktion og salg af tobaksprodukter samt engros- og detailsalg af dagligvarer. Scandinavian Tobacco Group er verdens største aktør inden for pibetobak samt Europas største – og verdens tredjestørste – inden for cigarer.

Navneændringen får ingen betydning for dagligvarevirksomheden Dagrofa eller Tivoli, hvor Scandinavian Tobacco Group har betydelige aktieposter.
---
For eventuelle spørgsmål:
Scandinavian Tobacco Group A/S
Adm. direktør Anders Colding Friis
(+45) 39 55 62 00

Information om British American Tobacco Denmark

British American Tobacco Denmark
British American Tobacco Denmark
Tobaksvejen
2860 Søborg

+45 3955 6300

Følg pressemeddelelser fra British American Tobacco Denmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra British American Tobacco Denmark

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye