Codan afslutter pilotprojekt med autoreparationer i Polen
Privatdirektør Niels Mortensen forklarer: ”Vi startede pilotprojektet, fordi vi gerne ville tilbyde vores kunder nogle fordele – primært en økonomisk besparelse – mod at få repareret deres bil i udlandet. Nu må vi konstatere, at der ikke har været den opbakning fra markedet, som vi havde forventet. Derfor tager vi nu konsekvensen og tilbyder ikke længere kunderne denne mulighed.”
Pilotprojektet var blandt andet baseret på en markedsundersøgelse, som viste, at de danske forsikringskunder var åbne for at få foretaget større autoskadereperationer i udlandet.
”Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at pilotprojektet ikke fik den opbakning, vi havde forventet. Nu lukker vi det kapitel, og vi vil fortsat forbedre og udvikle vores servicetilbud til kunderne, for at gøre det så nemt som muligt for vores kunder at komme videre efter en autoskade,” forklarer Niels Mortensen.
Der har den sidste uges tid været flere udmeldinger i dagspressen om Codan’s initiativ, og hvilken betydning det ville få for den danske autobranche i form af tabte arbejdspladser.
Niels Mortensen præciserer: ”Vi har ikke kunne genkende de tal, der har været fremme i medierne. Initiativet ville have omfattet maksimalt 300 biler årligt. Det svarer til et tab af cirka 4-5 arbejdspladser netto. Med hensyn til bekymringer om kvalitet og sikkerhed, så er det danskejede værksted i Polen certificeret efter Eurogarant-standarden, som er en europæisk standard, og i øvrigt auditeret af FDM. Så vi har kunne stå på mål for løsningen. Men vi må også konstatere, at kunderne ikke har taget imod initiativet som forventet.”
Yderligere oplysninger
Codan Forsikring A/S
Mads Houe, pressechef, mobil: 30378353 / e-mail: mdq@codan.dk
Information om Codan Forsikring
Codan Forsikring er Danmarks tredjestørste forsikringsselskab og har knap 340.000 danske husstande og godt 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er en del af Codan-koncernen, der bl.a. ejer det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa. Codan-koncernen er i dag 100 % ejet af den britiske forsikringskoncern RSA. Dermed er Codan en del af et af verdens største forsikringsselskaber med 23.000 medarbejdere. Læs mere om Codan på www.codan.dk.
Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Ni dykkerklubber i Nordjylland skal registrere spøgelsesnet i havet21.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der ligger alt for mange gamle fiskenet i de danske farvande, der forurener havet med mikroplast. Ni dykkerklubber i Nordjylland skal nu være med til at registrere nettene i farvande ud for Nordjylland i et landsdækkende projekt finansieret af Codan Fonden, hvor 1.000 bøjer skal bruges til at markere fiskenettene i havet, så professionelle dykkere kan fjerne dem.
Nyt initiativ skal hjælpe med at fjerne tusindvis af gamle forurenende fiskenet i danske farvande10.7.2025 10:21:04 CEST | Pressemeddelelse
Der ligger alt for mange gamle fiskenet i de danske farvande, der forurener havet med mikroplast. Codan Fonden har derfor finansieret 1.000 bøjer i et landsdækkende projekt, som skal bruges til at markere, hvor de gamle fiskenet er i de danske farvande, så professionelle dykkere kan fjerne dem.
Frokostpausen er dagens farligste tidspunkt for chauffører i transportbranchen9.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der sker rekordmange skader på arbejdskøretøjer for landets transportvirksomheder. Nye tal fra forsikringsselskabet Codan viser, at tiden lige omkring frokostpausen er det farligste tidspunkt på dagen for chaufførerne, hvor der sker flest skader.
278 livreddende brætter klar på danske strande og ved kyster7.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er over os og danskerne valfarter til strandene. I år mødes badegæsterne af ekstra tryghed. Codan Fonden og LifeBoard har netop afsluttet en landsdækkende opsætning af 278 stykker offentligt livrednings udstyr, der kan bruges, hvis uheldet er ude i vandet.
Ny undersøgelse: 1 ud af 4 danskere ved ikke, hvad de skal gøre, hvis de er vidne til en drukneulykke27.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år er omkring 16.000 personer tæt på at drukne i Danmark. Tallet dækker ikke de mange, der mister livet i drukneulykker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum