Codan Forsikring

Tvivl om regler efterlader unge uden ulykkesforsikring

17.10.2016 00:00:00 CEST | Codan Forsikring | Pressemeddelelse

Del
Ny undersøgelse viser, at mange er i tvivl om reglerne for ulykkesforsikring, når man fylder 18 år. Det kan betyde, at mange unge kommer til at stå uden ulykkesforsikring og dermed uden dækning, hvis uheldet er ude.

Kun hver tredje forælder med udeboende børn over 18 år ved, at den unge kun er dækket ved en ulykke, hvis vedkommende har sin egen ulykkesforsikring. Det viser en undersøgelse, som Epinion har gennemført for Codan. Den manglende viden om reglerne kan efterlade mange unge uden dækning, hvis de eksempelvis får skader på deres tænder ved et cykelstyrt eller i værste fald får varige mén efter en ulykke. Det er bekymrende, mener Codan:

”Det er rigtig vigtigt, at unge mennesker har en ulykkesforsikring, for de økonomiske konsekvenser af at komme ud for en ulykke kan være alvorlige og potentielt set forfølge én resten af livet , hvis man er uforsikret. Når vores kunder har børn, der snart fylder atten, så skriver vi til dem og informerer dem om, at de bør sørge for at barnet får sin egen ulykkesforsikring. Men vi kan ikke nå alle, og vi kan desværre se, at mange er i tvivl om reglerne,” forklarer Camilla Amstrup, privatdirektør i Codan.

Vil have flere til at forsikre voksne børn

Codan vil nu gøre det nemmere og mere attraktivt for deres kernekunder at forsikre deres voksne børn:

”Vi ved, at forældrene spiller en stor rolle i forhold til, om de unge bliver forsikret ordentligt, når de fylder atten, og når de flytter hjemmefra. Derfor vil vi nu gøre det både nemmere og mere attraktivt for forældre at grundlægge gode forsikringsvaner for deres børn ved at tilbyde alle vores kernekunder særlige fordele, hvis de tegner forsikringer for deres voksne børn,” fortæller Camilla Amstrup.

Codans undersøgelse viser, at mor og far er de vigtigste kilder t il rådgivning om privatøkonomi og forsikringer for personer i alderen 18-25 år. Denne gruppe spørger i langt højere grad mor og far til råds frem for at søge vejledning hos deres bank eller forsikringsselskab.

Udvalgte tal fra undersøgelsen


• 56 procent i aldersgruppen 18-25 år spørger deres mor til råds om privatøkonomi og
forsikringer, 38 procent spørger deres far. Kun 18 procent spørger bank eller forsikringsselskab

• Kun hver tredje (34 procent) forælder med udeboende børn over 18 år ved, at den unge kun er dækket, hvis vedkommende har sin egen ulykkesforsikring

• En fjerdedel af danskerne (23 procent) tror fejlagtigt, at en person over 18 år automatisk er dækket af forældrenes ulykkesforsikring, så længe vedkommende bor hjemme

• Blandt forældre med hjemmeboende børn over 18 år tror hele 37 procent, at forældrenes
ulykkesforsikring automatisk dækker den unge

• Næsten en tredjedel (31 procent) af alle svarer ’ved ikke’ til spørgsmålet ”hvordan er personer over 18 år dækket i forhold til ulykker forsikringsmæssigt

• 27 procent af forældre med udeboende børn over 18 har betalt forsikringer for dem

• Ulykkesforsikring er den mest almindelige forsikring for forældre at betale for deres voksne børn. 62 procent af dem, der betaler forsikringer for deres børn, har betalt ulykkesforsikring.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet Epinion som en webbaseret undersøgelse gennem Epinions Danmarkspanel i juli 2016. Der er i alt gennemført 1.124 interviews med danskere på 18 år eller derover.

Yderligere oplysninger
Mads Houe, pressechef hos Codan, tlf. 30 37 83 53

Information om Codan Forsikring

Codan Forsikring
Codan Forsikring
Midtermolen 7
2100 København Ø

3355 5555https://www.codan.dk/

Codan er Danmarks tredjestørste forsikringsselskab og har knap 340.000 danske husstande og godt 50.000 små og store virksomheder som kunder. Læs mere om Codans arbejde med CSR her. Læs mere om Codan på www.codan.dk.

Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring

Ny undersøgelse: 40 pct. af danskerne bruger aldrig reflekser, og det kan koste liv23.10.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse

40 pct. af danskerne bruger aldrig reflekser, når de færdes udenfor, og det er mørkt. Det er dårligt nyt for trafiksikkerheden, når man ser på, hvor stor en forskel reflekser faktisk gør. Derfor sætter Codan og Børneulykkesfonden for 15. år i træk fokus på synlighed i trafikken med Årets Refleksdag. I år falder dagen torsdag d. 23. oktober, hvor 62.000 reflekser deles ud til bløde trafikanter.

10.000 børne- og vuggestuebørn landet over sætter fokus på usynlighed i trafikken til Årets Refleksdag22.10.2025 14:18:15 CEST | Pressemeddelelse

Når tusindvis af børn hver dag bliver afleveret og hentet i landets daginstitutioner i efteråret og om vinteren er det ofte mørkt. Derfor går Codan, Børneulykkesfonden og Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD) i år sammen om at sætte ekstra fokus på (u)synlighed i trafikken i forbindelse med Årets Refleksdag, der markeres torsdag den 23. oktober. Som led i samarbejdet får 250 daginstitutioner fordelt over hele landet i alt 12.500 reflekser, så både børn og forældre kan blive mere synlige i trafikken.

Livsfarligt: 9 ud af 10 bilister har svært ved at se fodgængere og cyklister i mørke20.10.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Når mørket falder på, bliver trafikken markant mere risikofyldt. En ny undersøgelse, foretaget af YouGov for Codan og Børneulykkesfonden, viser, at 88 % af danske bilister ofte eller nogle gange har svært ved at se bløde trafikanter, der ikke bruger reflekser eller lygter i mørket. Det er en statistik, der vækker bekymring – især nu, hvor vi snart går mod vintertid, og mørket falder tidligere på dagen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye