Christina Design London

Dansk diamant ur-succes i Liebhaverne

Del
Boligprogrammet Liebhaverne, som sendes onsdag d. 27. maj 2009 kl. 20.00 på TV2, har deltagelse af Christina og Claus Hembo, indehavere af firmaet Christina Design London, grundlagt i 2004 i London.

Liebhaverejendomsmægler Pernille Sams fremviser en herskabelig landejendom til 26 millioner kr. i Hørsholm. Christina og Claus er på udkig efter en præsentabel ejendom, som både egner sig til privatbolig og til firmaet, der vokser med gazellefart.

Ejendommen i Hørsholm kunne have været perfekt. Dog blev ejendommen solgt på få uger og inden vi seriøst nåede at få gennemarbejdet, om den skulle være vores fremtidige domicil.

Christina Hembo er 31 år, uddannet designer og har sin kandidatgrad fra London University of the Arts. Christina modtog i 2008 titlen som Årets Kvindelige Iværksætter og er gift med Claus Hembo og sammen har de Sophie på 4 år og Marcus på 1 år.

Konceptet bag Christinas ure var og er; at skære alle de unødvendige omkostninger fra og sælge luksus ure til opnåelige priser.

I dag, hvor langt de fleste modemærker fremstilles i Kina, er det noget særligt at være Swiss Made. Kun de bedste og fineste mærker – herunder naturligvis Christinas ure - fremstilles fortsat i Schweiz.

Alle Christina ure er med ægte diamanter i Top Wesselton VVS kvalitet; den samme kvalitet som benyttes af Rolex og Omega. Priserne starter fra 995 kroner.

Fortsat stor succes i ind- og udland

Hos Christina Design London er man styret udenom krisestemningen. Hvor andre skruer forventningerne ned, går Christina Design London i stik modsat retning og har netop ansat yderligere 4 medarbejdere, udtaler Christina Hembo.

Den nyligt afholdte Basel World, som er verdens største og vigtigste messe for urbranchen, resulterede da også i fyldte ordrebøger og mange nye kontakter på nye udenlandske markeder og Christinas ure eksporteres nu til 26 lande. Både i Danmark og i udlandet mærkes det tydeligt, at vores succes er vores koncept; schweiziske ure med ægte diamanter til priser hvor de fleste kan være med, fortæller Christina Hembo.

Next stop USA

Blandt de nye tiltag er efterårets deltagelse på den prestigefyldte og internationalt kendte event Scandinavian Style Mansion, hvor Christina er inviteret til at deltage. Scandinavian Style Mansion arrangeres af Claus Hjelmbak og afholdes under stor pressebevågenhed i Beverly Hills. Eventen har deltagelse af håndplukkede skandinaviske designere og stylister, som præsenterer deres produkter og besøges af udvalgte amerikanske indkøbere og Hollywood kendisser, og bl.a. Paris Hilton, Sharon Stone, Britney Spears, Katy Perry samt danske Sofie Lassen-Kahlke har deltaget ved tidligere arrangementer.

Se mere på www.christinadesignlondon.com

For solo-interview med Christina, kontaktes Rikke Heinze på tlf. 36 302 306 eller mail: rikke@christinadesignlondon.com

Information om Christina Design London

Christina Design London
Christina Design London
Poulsgade
7400 Herning

36302306http://www.christinadesignlondon.com/
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye